For en uges tid siden lavede jeg blogindlægget ”en deprimerende måned for folkesundheden” og lagde det ud på twitter med adresse til de kritiserede parter fra Ekstra Bladet, Politiken, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Naturfredningsforeningen. Ikke en eneste af dem har pippet bare det mindste som svar. De har jo også andre ting at tage sig til end at beskæftige sig med en enlig blogger med begrænset indflydelse. Indlægget er dog temmelig læst, og jeg har bemærket, at facebooksiden ”Støt danske svineproducenter” har delt blogindlægget fra WWF, som omtales i mit indlæg. Om inspirationskilden dertil er mit indlæg, ved jeg dog ikke noget om.
Den manglende respons giver mig anledning til at skrive, hvor lidt begejstret jeg er for den manglende kommunikation om modstanderes synspunkter, der trænger igennem maskerne hos stort set alle. Som eksempel kan jeg fremhæve Martin Merrilds reaktion på den megen omtale, der har været af MRSA.
Han skriver ganske vist, at mange bruger MRSA som anledning til at angribe dansk svineproduktion. Men hvem der har gjort det, og hvor mange støtter, synspunktet faktisk har, nævnes ikke. Det kunne jo ellers være en ganske god anledning til selvransagelse at få sat nogle ord på, hvor upopulær svineproduktion er rigtig mange steder.
Man kan selvfølgelig argumentere, at svineproducenter i vid udstrækning godt er klar over, at de ikke er velkomne alle steder, og hvis ikke de skulle få opbakning fra landbrugets formand, hvor skulle de så få det fra? Men det er en ret vigtig del af landbrugets politiske arbejde at vide, hvor folkestemningen er. Og når den er så negativ, som tilfældet desværre er, burde det være en vigtig del af organisationens kommunikation til medlemmerne at gøre dem opmærksom på, at hvis ikke der kan findes opbakning i befolkningen, vil det blive stadig sværere at opnå politisk indflydelse. Særligt når erhvervets økonomiske værdi for samfundet er for nedadgående.
Men nej. Landbrug & Fødevarers kommunikation til medlemmerne er i hovedsagen ros og forsikring om, at de der andre folk, der kritiserer, er dumme, uvidende og manipulerende. Og kigger man i landbrugets medier er det i hovedsagen også ros og selvbekræftelse, der fylder spalterne. Hvorfor ikke i højere grad invitere kritikerne indenfor og høre, hvad de siger, så man kan få en åben debat om, hvordan man kan nå en fælles forståelse?
Det er ikke meget bedre på den anden side, og det er mindst ligeså deprimerende at høre og se natur- og dyrevelfærdsorganisationer udelukke argumenter, der problematiserer deres budskaber. F.eks. har jeg lige ført en længere twittersamtale med Danmarks Naturfredningsforening om, hvor de ville finde pengene, hvis staten skulle finansiere etablering af mere natur med mere end de 165 mio. kr., som regeringen har bebudet skal gå til at sænke belastningen af miljøet ved at udtage jord til permanent natur.
Undervejs i diskussionen mente foreningen, at pengene nok kunne tages fra nogle velfærdsydelser, men det kom de alligevel fra igen. I sidste ende blev foreningens løsning, at pengene til kompensation til landmænd skulle tages fra … landmænd.
Det er jo smart nok set fra Danmarks Naturfredningsforenings side, men næppe særlig gangbart i en realpolitisk verden. Den slags er DN’s medlemmer desværre nok lidt ligeglade med. De synes i hovedsagen bare, at mere natur er godt, og det er da også et fromt ønske. Men det kunne måske være klædeligt, hvis Naturfredningsforeningen fortalte deres medlemmer lidt om, hvad det er, der forhindrer, at de fromme ønsker føres ud i livet. Ligesom det kunne være klædeligt, hvis Naturfredningsforeningen fortalte lidt om, hvad udfordringerne er for landbruget, hvis de skal holde op med at importere så meget soja til grisebasserne.
Det ville mudre budskabet, vil enhver klog kommunikationsm/k sige. Ja. Men det er jo for helvede også et mudret billede derude i verden. Og det ville da være rart, hvis dem, der skal synes noget om det, man går og laver, faktisk har hørt om, hvad der gør det svært at føre ellers umiddelbart fornuftige tiltag ud i livet? Eller hvad? Jeg hører gerne, hvorfor jeg tager fejl!
