Dyrefoder kan – helt lovligt – indeholde sundhedsskadelige saltmængder

Af ph.d. Carsten Pedersen, indehaver af konsulentvirksomheden Pedersen Nutrition Ltd., medejer og medredaktør af Farming Academy og medlem i VBF.
Ph.d. Carsten Pedersen, er indehaver af Pedersen Nutrition Ltd samt medejer og medredaktør af Farming Academy.

EU-regler angiver, at dyrefoder ikke må være skadeligt for dyret at spise. Men dyrefoder kan – helt lovligt – indeholde sundhedsskadelige saltmængder.

Af ph.d. Carsten Pedersen, indehaver af konsulentvirksomheden Pedersen Nutrition Ltd., medejer og medredaktør af Farming Academy og medlem i VBF.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

De fleste af os er godt klar over, at mennesker spiser alt for meget salt, og at det er skadeligt for vores sundhed. Det ændrer dog ikke på, at natrium (salt består af natrium og klorid) er livsvigtigt for både os og dyrene. Både de og vi kan altså både få for meget og for lidt af det. 

I en større amerikansk videnskabelig undersøgelse (Ueda et al., 2015æ Incidence, severity and prognosis associated with hypernatremia in dogs and cats – PubMed (nih.gov)), blev der taget blodprøver af 16.691 hunde og 4.211 katte. Natrium-indholdet i deres blod blev målt, og det viste sig, at 25.5 procent af hundene og 49,4% af kattene havde hyponatriæmi (for lavt natrium i blodet). Undersøgelsen foregik over en fem års periode, og de hunde og katte som havde for lavt natrium, havde over en 12 måneds periode en overdødelig på en faktor 3 i forhold til de hunde og katte, som havde normalt indhold af natrium in blodet. De havde med andre ord signifikant forøget risiko for at dø.

Det er formentlig de færreste hunde- og katteejere, der kigger på næringsdeklarationerne på det foder, de køber. Men selv om de gjorde, ville de ikke nødvendigvis kunne bruge dem til at sikre, at deres dyr fik tilstrækkelige mængder natrium. Dertil skal man være en ekspert og vide, hvad ens kæledyrs behov for natrium er.

Læs også: Behandlingsbehover i opformeringsbesætning halveret fra dag til dag

Kan være helt uden salt

Det er nemlig sådan, at EU’s foderstofforordning nr. 178/2002 godt nok siger, at foder skal være både sikkert og uskadeligt for dyr at spise. Det skal blandt andet sikres gennem forordning nr. 767/2009, som foreskriver, hvad der skal være af information på en indlægsseddel for foder, der sælges til alle slags hus- og kæledyr. 

Og her opstår problemet – ikke mindst for landmænd, der er væsentligt mere afhængige af næringsdeklarationer end kæledyrsejere. 

Forordning 767/2009 angiver nemlig også hvor meget afvigelse, der må være fra det angivne indhold for nogle (og kun nogle) af de næringsstoffer, som skal være på en indlægsseddel (tabel 1 nedenfor).   

En landmand kan altså eksempelvis indkøbe færdigfoder til slagtesvin, hvor det deklarerede natrium indhold er 0,15 procent. Men da tolerancen for afvigelser samtidig er 0,3 enheder under, er det altså lovligt at sælge foder uden natrium, selv om det er angivet i indlægssedlen.

Læs også: Færre døde pattegrise er ren fortjeneste mener erfaren landmand og rådgiver

Hvor efterlader det landmanden?

De tilladte afvigelser for næringsstoffer, der er relevante for dyrets sundhed og produktivitet, kan altså betyde, at landmanden ikke kan beregne det nøjagtige indhold. Dermed risikerer han/hun selvsagt at tildele foder, der – mod EU-forordningens intentioner – kan være skadeligt for dyrene at spise. Det vil dog være særdeles vanskeligt faktisk at placere et erstatningsansvar hos foderleverandør eller producent, så længe specifikationerne er overholdt. 

Dr. Carsten Pedersen har på den digitale læringsplatform FarmingAcademy udgivet en videolektion, der giver flere detaljer om EU’s foderstofforordning og vanskelighederne i tolerancetærsklerne for indhold af næringsstoffer i foder. Se den her FA-CP-10 Sodium (farmingacademy.eu)

Tabel 1. Grænseværdier for natrium i dag og hvad de var tidligere.

Nuværende 767/2209ToleranceTidligere version af 767/2009
Angivet indhold af natriumUnder angivet værdiOver angivet værdiAngivet indhold af natriumUnder angivet værdiOver angivet værdi
<10,30,6<10,20,2
1-530%60%1-520%20%
>51,53>511

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

Musholm er blandt medlemmerne i Verdens Bedste Fødevarer. Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 105 times, 1 visits today)

Del artikel