Skrevet den 24. okt 2012

Dyreaktivist røg i vandtruget

I JyllandsPosten var der i søndags et debatindlæg fra en dansker i Australien med titlen “Kom til Australien, min ven.” En beretning fra et land, hvor indbyggerne er stolte af deres fødevareproduktion. Skribenten, H. K. Hejgaard Knudsen, er nok ikke vant til det, der går som god tone i Danmark, og på sin vis er det forfriskende med et indlæg fra en, der ikke følger danske spilleregler.

F.eks. er det nok de færreste, der vil synes om, at danske landmænd begynder at grave deres køer ned i stedet for at sende dem til Daka til genanvendelse. Herhjemme fører det til politianmeldelse, hvis man graver døde svin ned i landbrugsjorden. Og det er, som det skal være. Der ville nok også blive skrevet en del, hvis en dyreaktivist blev smidt i vandtruget ved et dyrskue, som det åbenbart er sket i Australien.

Til trods for den forfriskende frisindede tone i indlægget ønsker jeg mig ikke australske forhold. Gyllelaguner på flere hundrede kvadratmeter, hvor der graves et hul i jorden, som gyllen opbevares i, er f.eks. ikke noget, jeg ville bryde mig om i Danmark. Selv om søer pynter i landskabet, tror jeg ikke, løgfrøer ville bryde sig om lugten.

Men på et punkt synes jeg, Australien gør noget godt. H. K. Hejgaard Knudsen skriver: “Alle skoleelever skal have mulighed for at lære om landbrug. På de fleste skoler i Sydaustralien er ansat en lærer med landbrugsfaglig viden, og undervisningen sker med afsæt i skolens egen lille farm. Selv på forstadsskoler til hovedstaden, Adelaide, er landbrugsfag et tilbud.”

Børn skal lære at lave mad.
Børn skal lære at lave mad.

Jeg synes, det er beskæmmende, at danske børn ikke ved mere om fødevareproduktion, end de gør. Min egen datter er med, når jeg om føje tid kapper hovedet af hønsene, og hun skal være med til at tage indvoldene ud, så hun ved, at det også er sket med det kød, hun engang selv skal købe ind. For mig at se er en af de dårligste ting ved urbaniseringen, at folk ikke tør røre ved det, de skal spise, før det er blevet til en friseret blodløs vare. Selv der er der flere og flere, der ikke vil røre ved det. På den vis bliver vi fremmedgjorte overfor virkeligheden, og derfor kunne jeg ønske mig, at alle børn i højere grad blev vænnet til, hvad det vil sige at lave mad fra bunden.

Læs også Blod i køledisken eller http://verdensbedstefodevarer.dk, hvis du vil vide mere om dette projekt.

Følg os!