Skrevet den 23. aug 2019

Delfingrise med punkerhår bekymrer forskere

Knap hver femte danske pattegris lider af en tilstand der giver delfinpande, punkerhår og udstående øjne, viser foreløbige undersøgelser. Det er ikke kun dårligt nyt.

Janni Hales
Janni Hales, produktchef hos Jyden og nyt medlem i Verdens Bedste Fødevarer. 

Af Janni Hales, produktchef hos Jyden og medlem i Verdens Bedste Fødevarer samt Charlotte Amdi Williams,  Lektor ved Københavns Universitet.

Tilmeld nyhedsbrev!

I 2010 fandt et fransk forskerhold for første gang (p.209) frem til en række fysiske træk, der kendetegner pattegrise, der lider af tilstanden IUGR (Intrauterine Growth Restriction).

 

Gør som Janni Hales – bliv medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Charlotte Amdi Williams
Charlotte Amdi Williams, Lektor,ved Københavns Universitet.

De franske resultater blev derefter inddraget i et dansk forsøg på at identificere fysiske kendetegn hos grise, der havde øget risiko for at dø (Hales et al. 2013). Det viste sig, at de blandt andet har en pande, der ligner en delfins, øjnene står lidt ud af hovedet, og hårene på hovedet har ingen gro-retning.

Årsagen er ukendt

IUGR er en tilstand, hvor grisen ikke har fået næring nok i fosterstadiet. Derfor prioriterer fostret, at hjernen skal vokse, mens resten af kroppens tilvækst bliver nedsat.

Foreløbigt viser vores undersøgelser, at ca. 18% af nyfødte danske grise lider af mild IUGR, der også medfører, at grisene ikke er så gode til at sutte på patterne og indtage råmælk, som er livsvigtig for deres overlevelse.

Den kan også give andre adfærdsforstyrrelser, der fx betyder, at grisene ikke søger en varmekilde. Og at deres mave-tarm-system ikke er lige så udviklet som hos normale grise.

Indtil videre har forskning ikke kunnet pege på hverken nogle ernæringsmæssige eller genetiske forklaringer på, hvorfor IUGR opstår. Der er dog en sammenhæng mellem kuldstørrelsen og antallet af IUGR grise. Jo større kuld – jo større risiko for, at nogle af grisene lider af IUGR.

Da en moderne so i dag får relativt store kuld (Gennemsnittet i dag for en dansk so er 16.9 levendefødte +1.8 dødfødte i 2017, mens den tilbage i 2003 lå på omkring 12.4 +1.4 dødfødte. I midt 90’erne var det omkring 12.5 totalfødte), betyder det også, at vi ser flere grise, der lider af tilstanden.

Mange delfingrise kan reddes

punkerhår
Delfingris med punkerhår og udstående øjne. Foto: Helena Sato

For svineproducenterne er det selvfølgelig et problem, at der kommer flere grise, der ikke vokser så hurtigt som deres fuldt udviklede søskende. For dem er det vigtigt, at personalet kan genkende symptomerne, så de kan suppleres med ekstra ernæring, fostres hos en so, der er ekstra god til at passe grise, lægges under varmelampen osv. Hvis man kan sørge for, at grise med mild IUGR kommer igennem de første kritiske døgn, kan de sagtens vokse op på lige vilkår med andre grise.

For de ca.  2% af grisene, der lider af svær IUGR, er der desværre ikke meget håb. De er i stor risiko for at dø indenfor de første 24 timer, og fordi de er små fra starten, vil de også vokse langsommere end deres normale kuldsøskende. Et specialeforsøg på Københavns Universitet har for nyligt vist, at IUGR grise vokser parallelt med normale grise men er 6 dage bagud, når de når 30 kg (Lynegaard et al. 2019).

Rammer også mennesker

Desværre er IUGR ikke kun en tilstand, som er forbeholdt grise. Den findes også hos mennesker, hvor babyer kan være underforsynet under graviditeten. Heller ikke hos mennesker kan man dog sige helt præcist, hvad der forårsager IUGR.

I al den tid, svineproduktion har eksisteret, har man undersøgt, hvordan og hvorfor pattegrise dør. Og hvad man kan gøre for, at flere overlever. Derfor forskes der også meget i IUGR, og hvis der kan siges noget positivt om, at der er kommet flere tilfælde af  IUGR, er det, at der rent faktisk bliver født nok til, at man kan lave kvalificeret forskning på området, og dermed forhåbentlig blive klogere på, hvordan vi fremadrettet kan undgå tilstanden.

Det sker blandt andet gennem forskningsprojektet ”Feed4life”, hvor forskere fra KU i samarbejde med SEGES og DLG undersøger, hvad man kan gøre under soens drægtighed for at sikre, at de får nok næringsstoffer til helt at forhindre at der bliver født så mange små delfingrise.

Griseforskning hjælper mennesker

Disse erfaringer vil sandsynligvis også kunne bidrage til forebyggelse af tilstanden blandt mennesker. Fx i forhold til gravide med stress eller spiseforstyrrelser – eller i udviklingslande, hvor underernærede mødre kan forårsage lidelsen hos fosteret.

Dermed kan IUGR forskning med grise lægge sig til anden forskning, hvor grise hjælper os til at behandle mennesker. Som fx Thomas Thymanns gruppe, der laver kejsersnit på grise for at simulere for tidlig fødsel og underudvikling. De for tidligt fødte pattegrise fungerer så som modeller for børn.

Deres forskning har fokuseret meget på, hvordan tarmen udvikles, og hvad de kan optage af næringsstoffer, for at man kan blive bedre til at supplere det rigtige ernæring og behandling til for tidligt fødte. Og på Aarhus Universitet har de også en del projekter, hvor de bruger grise som modeller for mennesker. Blandt andet er der lavet en phd omkring fuldkorn, og hvordan kroppens optagelse kan påvirkes af enzymer og antibiotika. Der brugte de grise som modeller.

Tilmeld nyhedsbrev!

Følg os!