Vi kunnes sælge danske fødevarer til dobbelt pris, hvis vi selv reelt forstod og udnyttede den høje dansk fødevarekvalitet.
Af Steffen Andersen, formand for VBF
På Verdens Bedste Fødevarers facebookside delte vi for nylig et opslag om verdens dyreste ost. Den såkaldte Puleost er lavet af delvist gedemælk og delvist æselmælk fra de sjældne Balkan æsler. Osten sælges angiveligt for priser op til 10.000 kr. pr. kg. På samme vis kunne vi for noget tid siden berette om en japaner, der solgte jordbær til 3500 kr. Pr. styk.
Begge tilfælde er ekstreme. Men det, producenterne af disse varer er lykkedes med, er noget, som hele det danske fødevareerhverv – fra jord til bord – burde lære.
Helt grundlæggende handler det nemlig kun om, at varens kvalitet bliver oversat og formidlet fra producent til forbruger. Og her har dansk produktion en helt unik position, der kan og bør omsættes til, at prisen for danske fødevarer over en kam fordobles.
Lyder det provokerende?
Det burde det ikke være. Jeg har personlig erfaring, fra jeg var ansvarlig for Arlas salg til mere end 120 lande. Derfra ved jeg, at Arlas pizzaost er uundværlig i japanske pizzarestauranter. Der er nemlig den eneste, der giver den umamiduft, som pizzeriaernes kunder er vant til og elsker.
Det er blot et eksempel på, at danske fødevarers kvalitet er helt essentiel for de godt 200 distributører, som med afsæt i danske produkter servicerer ca. 2-3.000 sælgere, der igen formidler til tusindvis af butikker og millioner af lokale forbrugere over hele kloden.
Læs også: Verdens påskeborde er fyldt med danske ingredienser
Branchen forstår ikke sin egen guldgrube
Fortællingen om danske fødevarers kvaliteter står af og til i skarp kontrast til fortællingen i Danmark.
Det er en kendt sag, at landbrugets kritikere lader verden vide, at danske produkter er bulk med laveste fællesnævner.
At verdens indkøbere står i kø efter dansk kvalitet i alt fra råvarer, maskiner, ingredienser, teknologi og ren og skær knowhow lader ikke til at påvirke den fortælling. Heller ikke selv om branchen lige har rundet en årlig eksport på over 200 milliarder kroner.
Hvad værre er, er at branchen selv ganske enkelt ikke forstår, hvilken guldgrube vi sidder med.
Der er cirka 800.000.000 personer – eller 10 procent af verdens mennesker – der i dag lever i familier, som har en købekraft, som vi kender den i Danmark. Både antallet og købekraften vokser, og giver dermed øget efterspørgsel efter dansk fødevarekvalitet. Hvad enten det gælder fødevaresikkerhed, sundhed, klima, natur og miljø, dyrevelfærd eller arbejdsmiljø.
På alle de parametre ved branchen egentlig godt selv, at vi i Danmark er ret godt med, når vi sammenligner os med resten af verden.
Læs også: Landbrugsprodukter skal sælges som vin
Angreb er det bedste forsvar
Desværre er der sket det, der ofte sker, at den negative fortælling har taget bolig i den måde, vi taler om fødevareproduktionen. Så når råvareproducenten bliver inviteret til byen for at tale om maden, er det som oftest i en rolle som forsvarer. Og hele den efterfølgende kæde, der er afhængige af råvareproducenten, har hverken efterspurgt eller fået leveret den viden, der kunne oplyse forbrugerne om den altovervejende fænomenale indsats, der ligger bag dansk madproduktion.
Hele branchen er nødt til at tage angriberrollen på sig:
Landmanden skal fortælle om de detaljer fra hendes hverdag, der gør hende stolt og glad.
Slagteren skal fortælle om de udskæringer, der ender som italiensk skinke.
Fiskehandleren skal fortælle om den danskopdrættede ørred, der er så fin, at kun den er god nok til det kræsne japanske marked.
Ekspedienten i supermarkedet skal kunne fortælle, hvorfor smagen af en Riberhus ost bliver bedre i køleskabet, når pakken er åbnet.
Tænk hvis vi selv (forbruger/detailhandel/industri/landmand) reelt forstod, hvor høj kvalitet landbruget og industrien (store og små) frembringer og seriøst virkelig ku’ engagere forbrugerne i at investere i det?
Så ville pris ikke være det, der næsten 100 procent styrer indkøbsbeslutninger på mad. Det ville også styres af sundhed, smag og ansvar. Og så ville omverden se på vores landbrug med nye øjne.
Tænk dig det modsatte: At vi nedgør vores egen kvalitet? Jah… så har man vist ikke forstået det mirakel, dansk landbrug er.
