6 gram tang pure algae

6 gram tang = vitaminer som i 600 gram grøntsager

Bare 6 gram tang i daglig kost giver vitaminer svarende til 600 gram grøntsager. Pure Algae har udviklet Danmarks første landbaserede anlæg til klima- og miljøvenlig dyrkning. 

Af Felix Stark på baggrund af historie fra ”Fra filantropi til forretning” 

Tekst, video og fotos kan frit downloades og anvendes med angivelse af Verdens Bedste Fødevarer som kilde.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

 

6 gram tang
Virksomheden Pure Algae er stiftet af Esben Rimi Christiansen.

Pure Algae er den første virksomhed i Danmark, der har udviklet et kontrolleret landbaseret anlæg, der muliggør klima- og miljøvenlig dyrkning af tang. Med denne innovative teknologi, er det muligt for virksomheder at producere store mængder tang af højeste kvalitet, og sælge den frisk eller forarbejdet til restauranter og fødevarevirksomheder, uafhængigt af sæson.

Virksomheden er stiftet af Esben Rimi Christiansen. Han offentliggjorde i 2018 sit speciale om tang, hvor han beviste søsalats potentiale inden for folkesundhed og bæredygtighed. Det blev første spadestik til Pure Algae, og emnets aktualitet har vist sig at være på sit højeste, idet efterspørgslen på tang på verdensplan har været stigende lige siden.

– Vi kan ikke fortsætte med at forbruge jordens naturlige ressourcer i et tempo, som gør, at de ikke kan regenerere hurtigt nok, samtidig med, at der også udledes klima- og miljøbelastende spildprodukter. Med Pure Algae’s teknologi har man den fordel, at ligegyldigt hvor meget man producerer, vil man aldrig udtømme havets naturlige ressourcer, forklarer Esben Rimi Christiansen.

Læs også: 2 % af dansk landbrugsareal med mikroalger kan erstatte sojaimport

Kæmpe sundhedspotentiale

Esbens speciale havde ikke kun fokus på bæredygtighed, men angik også tangs potentiale for at øge folkesundheden. Tang er nemlig en superfood, der er sprængfyldt med vitaminer; bare 6 gram tørret tang, svarer til 6 stykker frugt, eller 600 gram grøntsager. Således har produktion af tang også et stort potentiale for at sikre sund og nærende mad til jordens stigende befolkningstal og bidrager til verdensmål nummer 2 ’Stop Sult’.

Dertil kommer, at tang produceret i anlæg på land er med til at løse en af de største udfordringer som verden står overfor: Forurening og forsuring af verdenshavene.

Havene er med til at optage menneskers udledning af CO2, men dette udfordres af klimaforandringerne. Her kan tang være en hjælpende hånd, da den både optager CO2, fosfor og kvælstof. For hvert ton tang produceret, bliver halvandet ton CO2 opsamlet.

Pure Algae’s anlæg er mobilt. Det betyder, at så længe der er adgang til havvand, kan anlægget producere en super sund fødevare til alle, som har brug for det. At produktionen foregår på land har desuden den fordel, at det er muligt at sikre en høj grad af kvalitet, renhed og sundhed.

Næringsopsamling kan f.eks. foregå igennem en virksomhedssynergi med landbaserede fiskeopdræt.
Hvordan? Lyt med her: https://www.youtube.com/watch?v=j22ASpcagBk&t. Pure Algae har et unikt grundlag med to patenter inden for dyrkningsteknologien for at imødekomme dette. Se hvordan her: https://www.youtube.com/watch?v=6ZharPaEwF8

Artiklen fortsætter under videoen

Med verdensmål som styrepind

Pure Algae har brugt FN’s 17 verdensmål som både styrepind for deres forretningsudvikling og som et sprog til konkret at forklare, hvordan deres teknologi bidrager til den bæredygtige omstilling.

– Jeg tror især, der kan være fordele i, at større virksomheder kigger i retningen af små bæredygtige virksomheder. Blot en lille indsats kan gøre en stor forskel for samfundet, miljøet og andre mennesker. Men forskellen er endnu større, hvis virksomheder samarbejder på tværs af størrelse og branche, siger Esben Rimi Christiansen.

Læs også: Verdens bedste verdensmål

Skal vi fortælle din gode historie?

Artiklen herover er redigeret uden beregning af Felix Stark for nyt iværksættermedlem Pure Algae. Tekst, video og fotos kan frit downloades og anvendes med angivelse af Verdens Bedste Fødevarer som kilde.

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 263 times, 1 visits today)

Del artikel