Som overstyrmand på DTU’s forskningsskib fik Louise Windelboe smag for tang. Nu tager hun danskerne med på havet for at dyrke og høste det. Virksomheden Blæret Tang er nyt medlem af Verdens Bedste Fødevarer.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Af Finn Bald (Artiklen er en del af medlemspakken for Blæret Tang)
Har vi ikke alle været der? Kastet tang efter hinanden, når vi har været på stranden og bade. Og mærket det stille gys, når et langt, vådt stykke tang bliver viklet om benene på en.
Hos virksomheden Blæret Tang i Hundested, som formidler tangens kvaliteter som fødevare og sælger tang, kan indehaver Louise Windelboe dog berolige os med, at vi ikke leger med hendes mad, når vi kaster tang efter hinanden. Den tang, som flyder rundt i strandkanten, er typisk overmoden eller rådden. Vi går jo normalt heller ikke rundt og spiser nedfaldsæbler.
Blæret Tang har et år på bagen, og ideen til at udbrede kendskabet til tang som fødevare opstod under indehaverens sejladser på verdenshavene.
– Jeg har været styrmand og kaptajn, bl.a. på havforskningsskibe, hvor der var en masse havbiologer med ude, og der fik jeg øjnene op for, at tang spiller en meget stor rolle i havets økosystem og samtidig er en fantastisk sund fødevare. Og her blev der sået nogle frø til Blæret Tang, fortæller Louise Windelboe.
Havmiljøet i fokus
Blæret Tang er i dag 70 pct. formidling og 30 pct. salg.
– Jeg sætter fokus på havmiljøet, fordi jeg oplever, at der, trods meget oplysning, stadig findes en tendens til ligegyldighed overfor havforurening. Derfor sætter jeg fokus på havets natur og tager folk med ud på tangekspeditioner, hvor vi høster spisetang. På den måde formidler jeg, at de skal passe på vores hav, og at man finder guld derude – nemlig tang som en fødevare, siger Louise Windelboe.
Virksomheden dyrker tangarter som sukkertang og søl i den nordligste ende af Isefjorden. Det sker lige nu på et testniveau på 40 meter, som giver et afkast på ti kilo tang per meter – altså 400 kilo tang, som høstes fra omkring 1. juni. Selvom formidlingen fortsat skal fylde, er det også meningen, at produktionen af tang skal øges, så salget kommer til at fylde mere.
Sukkertang er en god spise, og så er der så meget uopdaget inden for tang, at der er potentiale i at kunne imødekomme en fødevarekrise med tang, lyder det fra Louise Windelboe, Blæret Tang.
Klimavenlig grøntsagsproduktion
Louise Windelboe mener, at hun har verdens mest klimavenlige fødevare. For når man dyrker tang i havet, forbedrer man havets natur samtidig med, at man skaber sunde fødevarer. Og der er tale om en produktion, hvor man høster og sælger lokalt. Emballeringen af tangen sker tilmed ved brug af genbrugsglas.
– Vi dyrker og formidler høst og madlavning med lokal tang, som man kan tage med hjem i køkkenet og tilberede som den grøntsag, det er. Ved brug af vores kystnære tang, skal man jo heller ikke importere fra Japan eller Asien, og der er ikke noget, som er pakket ind i plastik. Vi er med til at øge havets biodiversitet eller renhed, fordi vi fjerner noget CO2 og nogle næringsstoffer, når vi høster tangen. Vi høster også den vilde tang på en regenerativ måde, så tangen vokser ud igen. Vi skærer ikke af ved roden, men over vækstpunktet af hver alge. (Tang er en makroalge), forklarer Louise Windelboe.
Tang findes over hele kloden i havets tangskove – Tang er med til at producere ilt og lave fotosyntese, som igen reducerer drivhusgasser og modvirker havforsuring.
– Når vi dyrker tang i havet, sker det i samarbejde med lokale fiskere i deres blå både. Der er tale om permakultur på højt plan – tang skal hverken vandes, luges eller gødes, pointerer producenten.
Sunde potentialer
Louise Windelboe mener også, at tang er verdens sundeste spise.
– Det er veldokumenteret, at seks gram tørret tang svarer til 600 gram grøntsager i vitaminer og mineraler. Tang indeholder høje koncentrationer af vitaminer, mineraler og omega 3 fedtsyrer – altså alt det, som også fisk har. Fisk danner ikke selv omega 3, men får netop deres omega 3 fra tang, siger hun.
Blæret Tang sælger, udover sukkertang, også andre produkter med tang, og det sker for at formidle, at tang kan bruges til mange formål. Måske har man kun set toppen af tangbjerget.
– Der er så meget uopdaget inden for tang. Vi har 400 forskellige tangarter i Danmark, og endnu har man kun fundet ud af at formere fem, så der er et stort potentiale. Fx har vi en tangart, som hedder havsalat, der fordobler sin vægt på to døgn, så der er et potentiale i at kunne imødekomme en fødevarekrise med tang. Derfor er det netop også verdens bedste fødevare, lyder det entusiastisk fra Louise Windelboe.
Tang i flere danske havne
Blæret Tang med det lige så blærede engelske navn Badass Seaweed er indtil videre kun at finde på Hundested Havn. Her arbejder Louise Windelboe for tiden sammen med lokale fiskere og arkitekter om at omdanne havnens gamle fiskerihaller til et sted, hvor man bl.a. kan købe friskhøstet tang. Og hun har også planer om, at flere danskere og turister får mulighed for at gå ind i en butik med et skilt udenfor, hvor der står Blæret Tang. Her skal man kunne følge produktionen af tang fra “haw til maw”. Arbejdet sker under navnet Projekt Tanghavn.
– Jeg er ved at designe et tangdyrkningsanlæg med ankre og bøjer og det hele. Det kan jeg gøre, fordi jeg har nogle kompetencer på området fra mit job som skibsfører, hvor jeg bl.a. har installeret havvindmøller. Der er jo andre, der gerne vil dyrke tang, men som ikke ved, hvordan de skal gøre med hensyn til tekniske anlæg, vind, strømforhold og den slags. På den måde kan jeg sørge for, at flere danske havne kommer i gang med tangdyrkning, siger Louise Windelboe.
Kamp for nye madvaner
Foreløbig må man dog nøjes med Blæret Tangs eksklusive tangekspeditioner, hvor hun lærer danskerne at høste deres eget tang samt tangkokkeskoler, kurser og foredrag fra hjemmebanen i Hundested. Og der er også et stykke vej at gå, inden det bliver en vane for danskerne at spise tang. Også selvom Blæret Tang i dag leverer til plejehjem, ismejerier, ostefabrikanter og private.
– Vi danskere kan ikke lave mad med tang. Det er noget, vi først skal til at lære, og vi er nødt til at lære det af dem fra Asien, for de har håndværket til det, siger Louise Windelboe, der fx selv har allieret sig med en kinesisk kogekone. Hun fortsætter:
– Jeg tænker, at Verdens Bedste Fødevarer også kan være med til at ændre danskernes madkultur. Fx ved at sætte fokus på fødevarer, som endnu ikke er så velkendte og fortælle om baggrunden for de sunde fødevarer. I Danmark er vi meget konservative, hvad mad angår og om at prøve nye ting og sager i køkkenet, siger Louise Windelboe. Hun ser derfor gerne, at danskerne slipper lidt billigere fra at købe tang.
– I stedet for at gå i helsekostbutikker og betale i dyre domme for importeret tang fra Asien, skal vi øge produktionen herhjemme, siger hun.
Man kan følge Blæret Tang på Facebook, hvor man kan melde sig til en masse aktiviteter. Og man kan også gå ind på hjemmesiden for bl.a. at se, hvilken tang man skal bruge til sine pandekager eller den stegte kylling./
Louise Windelboe har planer om, at flere danskere og turister får mulighed for at gå ind i en butik med et skilt udenfor, hvor der står Blæret Tang. Her skal man kunne følge produktionen af tang fra “haw til maw”.
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
