Høst fatter hestevogn

Hvad fatter gør…

Hvad fatter gør, er altid det rigtige, hedder det i H.C. Andersens eventyr, hvor bondefatter bytter hesten bort for en ko, koen for et får, fåret for en gås, gåsen for en høne og hønen for en sækfuld rådne æbler. Det er dårligt bytte, tænker de fleste, men bonden ender alligevel som vinderen, da han vædder med rige englændere om, at konen derhjemme vil rose ham for hans handelsevner.

“Det kan jeg lide!” sagde englænderne. “Altid ned ad bakke og altid lige glad! det er nok pengene værd!” og så betalte de et skippund guldpenge til bondemanden, som fik kys og ikke knubs.”

Det er jo desværre også kun et eventyr. I virkelighedens verden ville bondefatter næppe have fået kys og ikke knubs for at bortødsle værdierne og komme fattigere hjem end ud. Faktisk er det sådan, at mange bønder får knubs for at komme rigere hjem, end de gik ud.

Ole Stark, byrådsmedlem, venstre, regionsrådsmedlem
Min far, Ole Stark, er nyt medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Det er en skam, og derfor er dette en hyldest til min egen fatter, Ole Stark (V), der gik ud af syvende klasse med sin gode ven Viggo med ordene “nu må vi klare os selv”.

Det har de gjort. I al den tid, jeg har kendt min fatter, har han knoklet fra morgen til aften for at få tingene til at hænge sammen. I videoen herunder fortæller han, at han som attenårig købte sin første mejetærsker, en ottefods Dronningborg sækkemaskine, som naboerne tog godt imod, selv om de skulle betale 100 kr. pr. tønderland og selv skulle tage sække fra.

Mine tidligste erindringer om hans indsats i marken var, når han kom hjem fuldsstændig sort efter at have siddet på mejetærskere uden førerhus, hastede i bad og ind i seng for at få lidt søvn, før det gik løs igen dagen efter.

Læs også “Hvad elsker du ved landbruget

Har det været problemfrit? Nej! Økonomi var altid et emne i mit barndomshjem, og timer brugt ude, er timer, der ikke blev brugt hjemme. Fatter fortæller også om den lemfældige omgang med alkohol, sprøjtemidler, gødning og gylle (klik på linket, det er interessant læsning), der har været udbredt. Han har aldrig haft alkoholproblemer, og han har altid været bevidst om, at man skulle passe på moder jord (det bankede hans mor ind i hovedet på ham), men han er klar over, at der blev truffet mange forkerte beslutninger i fortiden (som der også gør nu).

Men jeg husker også høstdagene for det gode. Før jeg kunne være med til at arbejde i marken, tog vi altid ud med madkurven og sad i markskellet i høj sol og spiste leverpostej og drak kaffe. Der var altid et rend af mennesker, særligt når høsten gik igang, der kom forbi og ønskede god høst. Fatter har altid haft en evne til at have mange mennesker omkring sig, og der var plads og tid til at drikke en bajer med alle.

Fatter har også haft mange medhjælpere gennem tiden. En af dem var “Edderrødme Jensen“, som lærte mig at pløje og fortalte min mor, at jeg var god nok, men landmand det blev jeg sgu aldrig.

Nu er fatter blevet medlem af Verdens Bedste Fødevarer. Det giver lidt sig selv, at fatter også bakker op om sønnike, så når jeg deler det her, er det lige så meget for at vise verden, at jeg er stolt af fatter, selv om vi ikke er enige om alting, og både han og jeg har gjort fejl.

Så tak fatter! For dit medlemskab. Men mest for bare at være fatter!

Under videoen er der information om, hvordan du kan blive medlem af Verdens Bedste Fødevarer

Flere er medlemmer i  “Verdens Bedste Fødevarer”. Blandt dem er dem, som du kan læse om her:

Kiselgården – økologisk og biodynamiske grøntsagsvirksomhed 

Klimaforsker Jørgen E. Olesen

Svinebaronen Kim Kjær Knudsen

Forhenværende øko-formand Uffe Bie

Kemigiganternes talerør – Dansk Planteværn

Og en hel masse andre!

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

 

Felix Bekkersgaard Stark
Skriv til stifter af græsrodsorganisationen Verdens Bedste Fødevarer, Felix Bekkersgaard Stark, hvis du vil være medlem. https://verdensbedstefodevarer.dk/wp-content/uploads/2019/02/farvede-gulerodder-scaled-11.jpgark@verdensbedstefodevarer.dk

 

Læs mere om foreningen her: “Om Verdens Bedste Fødevarer

(Visited 440 times, 1 visits today)

Del artikel