I svinevalgkampsdebatten er hensyn til mennesket i grisestalden visse steder fuldstændig forsvundet. Det sætter en seriøs mundkurv på alle dem, der kunne oplyse om de faktiske forhold.
Af Steffen Andersen, formand for VBF – kontakt på 21741076 steffen@vbfmedier.dk
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Forestil dig, at du sidder til en konfirmation på Nørrebro. Ved dit rundbord er du kommet til at sidde med 7 mennesker, du ikke kendte i forvejen, og menuen står på helstegt pattegris.
”Har I set TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene?” spørger en ved bordet så.
Derfra går snakken ellers. For alle ved bordet har i hvert fald set de værste billeder af grise, der helt tydeligt lider. Og alle har også hørt, at billederne er optaget i stalde ejet af nogle fra landbrugstoppen. Det er virkelig også for galt. Nogen burde sætte en stopper for det. Og hvor er det godt, at Radikale, SF, Enhedlisten og Alternativet vil gøre noget ved den sag.
Forestil dig så, at du er ansat i en grisestald. Hvordan ville du gå til opgaven med at forklare dit karrierevalg ved bordet?
Mindst 10 år på vand og grød
En af de landmænd, hvis grise der var billeder af i TV 2-dokumentaren, hedder HC Gæmelke. Han er formand for L&F Gris, og han har ret beredvilligt stillet op til interviews om forholdene i sin stald. Blandt andet i TV 2’s opfølgende artikel ”Griseformand får voldsomme beskeder efter TV 2-dokumentar: – Vil nogen knalde nogle svin?”.
Den delte TV 2 på Facebook, og så gik kommentarsporet amok med reaktioner som fx disse:
”Han burde jo sidde i fængsel. Det svineri burde give mindst 10 år på vand og grød.”
”Medarbejdere “har dødsangst”. Vrøvl! Dyrene/grisene er dem med begrundet dødsangst!”
”25.000 små grise dør HVER dag, og han piver over nogle ligegyldige beskeder…”
På HC Gæmelkes eget facebookopslag om hans situation efter dokumentaren har han blandt andet fået disse kommentarer:
”Jeg ejer intet landbrug, jeg er menig ansat, jeg får 3-4 trusler dagligt, min lyst til at stå op om morgenen og passe andres dyr er begyndt at forsvinde.”
Og:
” Vi kan også være helt sikre på, at hvis det er lovbrud at behandle og nurse grise, der i en kort periode er sygdomsramte – og vi i stedet skal aflive på stedet, så er vores medarbejdere væk. Det vil være et overgreb at forlange.”
Ingen vil høre den nuancerede virkelighed
Især den sidste kommentar til HC Gæmelkes opslag er i mine øjne fuldstændig afgørende for forståelsen af den nuancerede situation i danske stalde, som det vil være stort set umuligt at trænge igennem med ved konfirmationsbordet. Med mindre man er en gudsbenådet debattør vil det negative billede og stemning, som TV 2 dokumentaren har skabt, være en så manifesteret sandhed ved bordet, at ethvert forsvar vil blive fejet af.
Det er ekstremt uheldigt. For det er jo netop den nuancerede virkelighed, som medarbejderne i staldene oplever, der burde diskuteres ved bordet.
Forstå mig ret: Ingen kan være fortaler, at dyrevelfærd i danske stalde ikke er ekstremt vigtig. Det er den i særdeleshed for griseproducenternes tusindvis af ansatte.
Heldigvis er der i disse år en øget søgning til de danske landbrugsskoler også fra bymiljøet og fra kvinder, som ellers har været i undertal i landbruget i mange år. De er gået ind i erhvervet med det formål at arbejde med dyr og samtidig sætte mad på bordet i mange millioner hjem verden over.
Det er en positiv udvikling, for der er behov for, at det danske landbrug, som hører til blandt verdens mest sofistikerede, udvikles til gavn for dyrevelfærd, klima, miljø, natur og – ikke mindst – arbejdsmiljø.
Læs også: Griseproducent til TV2-læsere: Vi skal tage os selv i nakken
500 millioner pattegrise dør årligt
Stejlede du, da du læste, at jeg anser dansk griseproduktion for sofistikeret?
Føler du trang til at minde om, at der hver dag dør 25.000 pattegrise i danske stalde?
Mener du, at det tal er umuligt at retfærdiggøre?
Hvis du gjorde, er det forståeligt, for tallet er i mange år blevet brugt til at vække harme og udstille den danske griseproduktion.
Det er ikke mit ærinde at retfærdiggøre tallet. Jeg så helst at tallet var 0. Det ville være til alles fordel. Det er det bare ikke, og det kommer det aldrig til at være. Heller ikke globalt, hvor der med et forsigtigt estimat dør over 500 millioner pattegrise årligt.
Men vi kan arbejde for, at tallet bliver mindre. Det gør vi bedst ved at tale om, hvordan vi gør det, ved at forske i det og ved at uddanne de mennesker, der passer grisene i staldene.
Læs også: Ny skole skal løfte grisenes dyrevelfærd indefra
Kan det blive bedre?
Det er der heldigvis stort fokus på ved de danske landbrugsskoler, hvor både undervisere og elever er dedikerede til at dygtiggøre sig i pasning af grise og andre landbrugsdyr. Og blandt vores medlemmer har Karina Mikkelsen, Farestaldseliten taget intiativ til en ny skole, der skal løfte grisenes velfærd indefra.
Kan det blive bedre? Ja, det kan og skal altid være bestræbelsen at gøre det bedre i morgen, end vi gør det i dag.
I den verserende svinevalgkamp er der mange fortalere for, at antallet af grise skal være mindre i Danmark. Det vil også naturligt skære ned på antallet af døde pattegrise i danske stalde. Men færre grise i Danmark fører ikke til færre grise i verden, hvor forbruget af kød er stigende. Derfor vil beskåret dansk produktion genopstå i andre dele af verden, hvor dødeligheden i stalden er mindst lige så høj, hvor antibiotikaforbruget stensikkert er højere, og hvor miljø, klima, natur og arbejdsmiljø betyder mindre, end det gør i Danmark.
Hvem vil være fortaler for den situation ved konfirmationsbordet?
Læs også: Skinnerupgaard lever fint med verbale tæsk for åbenhed
Giv medarbejderne mikrofonen
Jeg ved godt, at nedlagt dansk produktion, der genopstår i dårligere versioner i andre lande, ikke overbeviser landbrugets kritikere om, at det er bedre at udvikle griseproduktion i Danmark end at beskære den. Det skyldes desværre langt hen ad vejen, at landbrugets kritikere er lykkedes med at få skabt en fortælling om, at forholdene i danske stalde er elendige.
I udlandet er det ikke tilfældet. Her har de danske landbrugsprodukter et godt renomme, hvad end det gælder fødevaresikkerhed eller hensyn til dyr, miljø og klima.
Det billede skal gerne også blive det herskende i Danmark. I hvert fald et reelt billeder, der netop kan gives af medarbejderne i de danske stalde og hos fødevarevirksomhederne. De skal være trygge ved at få mikrofonen. Det er dem, som kender nuancerne, det er dem, der ved, hvad der skal til for at gøre tingene bedre, og det er dem, der ved allermest om, hvor skoen trykker.
Men som stemningen er i Danmark nu, skal ansatte i danske grisestalde hanke meget op i sig selv for at turde udfordre stemningen ved konfirmationsbordet.
Det er vel nærmest den største sejr, aktivisterne mod dansk griseproduktion kan brøste sig af: De har effektivt lukket munden på langt de fleste af dem, der faktisk ville kunne fortælle, hvordan virkeligheden ser ud i en dansk stald.
Jeg håber, at du – næste gang du sidder ved et konfirmationsbord, og du får chancen for at tale om pattegrisens rejse fra stald til tallerken – vil spørge, om der er nogen ved bordet, der står med fingrene i bolledejen, som kan fortælle lidt om, hvordan virkeligheden i staldene ser ud.
Jeg garanterer, at det er mere retvisende og nuanceret end det, du ellers får serveret.
Læs også: Kim og 14 kolleger holder liv i Bornholms mejeri
Skal vi fortælle din historie om mad?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
