11. generations gårdejer Christian Nydam Jensen får 600 gram ekstra pattegris større ved fravænning med hjælp fra ekstruderet hørfrø.
Af Anette Eckholdt, freelance journalist for Nordan AgriCore (medlem i VBF)
Tekst og fotos kan frit downloades og anvendes med angivelse af Verdens Bedste Fødevarer som kilde.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Smågrisproducent Christian Nydam Jensen, Hadsten, fravænner 600 gram ekstra pattegris i dag, end han gjorde for to måneder siden. Virkemidlet er at give hørfrø – i en særlig form, som forhandles under navnet Easylin – til soen i farestalden.
Det kan ses med det blotte øje. Det eneste, Christian Nydam Jensen har lavet af nye tiltag de seneste to måneder, er tildeling af Easylin til søerne.
Søerne har under hele perioden i farestalden fået 200 g af hørfrøprodukt Easylin om dagen.
– Det er et pulver, som vi har tildelt manuelt én gang dagligt i fodertruget mellem fodringerne. Søerne er meget interesseret i det, og det lugter godt – lidt af rugbrød, fortæller Christian Nydam Jensen.
Læs også: Færre døde pattegrise er ren fortjeneste mener erfaren landmand og nystartet rådgiver
Regnestykket holder
Christian og Carina Nydam Jensen er 11. generation på gården Nydamsgaard ved Hadsten med 250 ha markbrug. I 1998 byggede han nye stalde, hvor han i dag har 700 søer, og de 30 kg tunge smågrise leverer han til eksport. Staldanlægget, som han passer sammen med to fuldtids-, en deltidsansat og en praktikant, er konventionelt og søerne står i bokse i farestalden. Foderet får han fra Himmerlands Grovvarer.
– Jeg oplever ikke, at medarbejderne klager over den slags ekstra opgaver med tildeling af Easylin – tværtimod synes de, at det er spændende, når indsatsen hurtigt og tydeligt kan ses på pattegrisene, siger Christian Nydam Jensen.
På Nydamgaard fravænner de i gennemsnit 16 smågrise pr. kuld, og pattegrisedødeligheden ligger omkring14 procent. Christian Nydam Jensen laver selv e-kontrol. Han har altid en regnemaskine på sig og gør meget ud af at indsamle data fra stalden og studere dem.
– Jeg har tidligere hørt, at hørfrø er godt for søerne, og jeg kan godt lide tanken om, at Easylin er et naturligt produkt, som bare er mekanisk forarbejdet – ekstruderet – for at mere og flere af gode omega 3-fedtsyrer i frøet bliver tilgængelige, siger han og understreger, at han også kan lide regnestykket.
– Omkostningerne til Easylin, i den dosering vi kørte med, er 42 kr. pr. kuld. Ved 16 fravænnede grise giver det 2,63 kr. pr. gris. Det skal sættes op imod gevinsten ved 600 g mervægt ved fravænning, som jeg i henhold til SPF-noteringen for 7 kg grise sætter til 7,95 kr, lyder beregningerne og han konkluderer:
– Det ser da pænt ud at have et nettoresultat på ca. 85 kr. pr. fravænnet kuld. Det er da til at føle på.
Læs også: Hørfrø til Holgers køer sænker klimabelastningen og øger ydelsen
Artiklen fortsætter under annoncen
Internationale løsninger kan hjælpe danske landmænd
Det er for tidligt for Christian Nydam Jensen at sige noget om eventuelle andre effekter af Easylin på både smågrise og søerne. Men han tror, at de store sunde pattegrise har nemmere ved skiftet til smågrisestalden, og at det vil kunne aflæses i foderforbruget.
Det er firmaet Nordan AgriCore, der står bag produktet Easylin. De glæder sig over, at Christian Nydam Jensens kontrolvejninger viser, at han med 600 gram ekstra pattegris har fået få næsten 10 kg mere smågris pr kuld og samtidig har hævet egenfravænningen med 0,7 gris pr kuld.
Ifølge direktør Jesper Bering i Nordan AgriCore har virksomheden også veldokumenterede resultater fra tyske besætninger, som har vist fremgang i fravænningsvægten.
– Vi har også god dokumentation for, at Easylin hjælper blandt andet fjerkræ og malkekøer, hvor der ses stigninger i mælkeydelsen samtidig med et lavere klimaaftryk. Vi er glade for, at vi gennem samarbejde med dygtige danske landmænd kan vise gode resultater, siger Jesper Bering.
Han oplever, at mange udenlandske løsninger kunne hjælpe danske landmænd.
– Vi producerer både konventionel og økologisk Easylin i Tyskland, Frankrig og Schweiz, som har 25 års erfaring med produktet, som er udarbejdet med en patenteret metode, som gør Omega 3-fedtsyrerne maksimalt tilgængelige. Og den dataovervågning, Mælkinfo, som vi tilbyder vores kunder, er også i brug i mange andre lande. Jeg tror på, der er mange andre internationale erfaringer, teknologi og viden, der kunne komme danske landmænd til gode, siger Jesper Bering.
Skal vi fortælle din gode historie?
Artiklen herover er skrevet af Anette Eckholdt for Nordan AgriCore.
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer