På Tilsbæk i Nordsjælland producerer Michael Nielsen Antonius-grise

Griseproducent til TV2-læsere: Vi skal tage os selv i nakken

Det er skideirriterende igen og igen at skulle se syge grise i bedste sendetid, svarer griseproducent Michael Nielsen til TV2-læsere.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Artiklen er skrevet af VBF Medier for foreningen. Kontakt Finn Bald på finn@vbfmedier.dk for mere info.

Michael Nielsen producerer Antonius griseTilsbæk. Som medlem af Dyreetisk Råd har han i en liveblog svaret på spørgsmål fra TV2-læsere (der skal scrolles ret langt ned).

Det første spørgsmål, Michael Nielsen besvarer er ret neutralt:

Hej Michael. Har du haft mulighed for at se dokumentaren, og hvad tænker du om den?

Svaret lyder:

“Ja, jeg så dokumentaren i går aftes. Jeg synes selvfølgelig, at det er skideirriterende, at vi igen og igen skal se på syge grise i den bedste sendetid.”

Dernæst bliver Michael stillet spørgsmål som:

”Du bruger ord som skideirriterende og ærgerligt om situationen i dokumentaren. Bliver du slet ikke vred, trist og forarget? Hvordan er proceduren for kontrol i de store grisehold? Hvor ofte? Spontane eller planlagte?

 Hvortil Michael Nielsen svarer:

”Jeg bliver også både vred, trist og forarget over igen at skulle se billeder af syge grise, der ikke er behandlet korrekt. I forhold til kontrol med grisehold – hvad enten de er store eller små – så har vi i min produktion planlagte kontrolbesøg minimum én gang om året. Men jeg kan få uanmeldte kontrolbesøg når som helst. Hvilket jeg også har prøvet. Derudover har jeg besøg af min dyrlæge en gang om måneden, hvor vi også gennemgår besætningen.”

Ikke enkeltstående tilfælde

En anden læser spørger:

”Hvorfor er det så svært for jer, og åbenbart visse partier at indrømme at der er store udfordringer med dyrevelfærden i danske stalde? Det er nu bevist mange gange efterhånden, og hver gang bliver det skudt hen til at være enkeltstående tilfælde, jeg tror de fleste andre godt kan se det.”

Til det siger Michael:

Michael Nielsen producerer Antonius-grise på Tilsbæk i Nordsjælland.

”Det er svært at argumentere for, at det er enkeltstående tilfælde, når man gang på gang kan vise billeder af fejlhåndterede grise. Men jeg synes faktisk, at vi anerkender, at vi har udfordringer, og der er plads til forbedring. Jeg ved også, at mine kolleger arbejder på at gøre det bedre hver eneste dag, men jeg mener, at vi skal tage os selv i nakken og vise, at vi virkelig mener, at vi vil løse problemerne og højne dyrevelfærden i de danske grisestalde.”

En tredje læser skriver:

”Burde svineproducenter ikke kunne miste retten til at holde landbrug med dyr, når der gentagende gange er misrøgt i deres bedrift?”

Michael svarer, at han mener den mulighed findes, og at det bør være ok, hvis man ikke kan finde ud af at passe sine dyr ordentligt.

Skal vi stoppe med grise?

En fjerde læser vil vide, om der overhovedet findes et godt argument for den svineeksport, vi har i dag?

Til det svarer Michael, at vi i Danmark har et højt niveau af dyrevelfærd. Specielt når vi sammenligner os med andre lande.

”Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre. Og så synes jeg grundlæggende, at vi skal fortsætte med at lave noget af det, som vi er gode til – nemlig grisekød. Jeg synes, det ville være ærgerligt at fjerne en produktion, som vi ellers ville kunne have indflydelse på. Og som vi på den måde kunne forbedre i fremtiden.”

Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer, har også set dokumentaren. Han er rystet over, at danske griseproducenter ikke er bedre til at fortælle om virkeligheden i danske stalde.

– Der bør jo være meget stærkere dokumentation for dyrevelfærden. Nogen gange hører man argumentet, at kunderne ikke interesserer sig for det. Men jeg kan garantere, at Tesco, Sainsbury og Waitrose, som årligt køber 1 million skinker til jul fra DK, selvfølgelig er interesserede i det, siger Steffen Andersen.

Skru op for dokumentationen

Steffen Andersen deler Michael Nielsens holdning om, at dyrevelfærden i danske stalde vil komme godt ud i sammenligning med forholdene i andre lande.

– Det er jo faktisk et salgsparameter, som er meget underudnyttet både i Danmark og i salget til resten af verden. Hvor mange danskere kender fx til Antonius-grisene hos Michael, hvor dyrene har et sæt af regler, der sikrer bedre dyrevelfærd, spørger Steffen Andersen.

Han mener, at der bør skrues meget mere op for, at sikringen af den reelle generelle dyrevelfærd i danske stalde bliver mere kendt og anerkendt og konstant investeret i og udviklet med ny teknologi.

– Og så skal fødevarevirksomhedernes sælgere undervises i, hvordan det kan bruges i salgsarbejdet til både danske og udenlandske aftagere. Når det ikke sker, er det dårlig kommerciel ledelse i alle led lige fra ejere til detailhandel. Det skal vi have gjort noget ved. Ikke mindst for dyrenes skyld, siger Steffen Andersen.  

Læs også: VBF skal lære bornholmske madildsjæle at tjene mere på mad

Kontakt Steffen Andersen på steffen@vbfmedier.dk, hvis du vil høre mere om, hvordan Trænede fødevaresælgere kan tjene penge på bæredygtighed

Skal vi fortælle din historie om mad?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Del artikel