Danske forbrugere bør kunne vælge flere produkter af den 150 år gamle Rød Dansk Malkerace. Den er både sund, god til biodiversitet og klimavenlig. Og så leverer den mælk og kød af høj kvalitet, mener formand Johan Bebe fra RDM Danmark; Nyt medlem hos VBF.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Af Finn Bald (Artiklen er en del af medlemspakken for virksomheden)
Landmand Johan Bebe har rødt malkekvæg i blodet; 200 røde køer går der på ejendommen Aalegaard i Sallingelunde på Fyn – Et stenkast fra, hvor forældrene også drev landbrug med røde køer og kun to stenkast fra Ryslinge, der er kendt for at være fødestedet for RDM (Rød Dansk Malkerace).
Som en moderne mælkeproducent, der benytter sig af både foder- og malkerobotter, er det sjovt nok koens overlevelse gennem snart 150 år, som gør, at Johan Bebe også peger på den røde malkeko som fremtidens ko. En sag, han, som formand for RDM Danmark, er stærkt optaget af.
– Den røde ko er fulgt med tiden. Den er sund og en rigtig overlever, som yder godt år efter år, og så bidrager den til gode fødevarer. Jeg ved også fra undersøgelser, at alle, der holder RDM, har en høj arbejdsglæde. Man producerer altså ikke bare mælk, som smager godt. Dem, som står bag, har det også godt, fordi de kan stå inde for koen, siger han og sætter trumf på:
– Jeg plejer at sige, at RDM er koen, der kan være alene hjemme. For de er sunde og lægger sig ikke syge hver anden dag.
Fra tilbagegang til ny fremgang
Der er i dag 23.000 røde køer i Danmark, hvor der i storhedstiden fra 1950-60 gik godt en mio. røde køer rundt. Det gør racen til den tredje mest udbredte. Men når RDM kun udgør fem pct. af bestanden af malkekvæget, er der alligevel et stykke vej til hovedkonkurrenterne Dansk Holstein og Jersey-koen med andele på hhv. knap 70 og 15 pct.
– Tilbagegangen for rød dansk malkeko skyldes den industrielle udvikling. Andre racer er kommet til, hvor nogen jo har tænkt, at her var der noget, som var mindst ligeså godt. Fx Dansk Holstein, som giver en meget stor mælkeydelse. Landmændene har jo villet tjene penge, og det er der ikke noget galt i, og det med mælkeydelsen er nok det, som primært har skubbet den røde ko lidt i baggrunden, forklarer Johan Bebe.
Han tror dog fuldt og fast på, at det, som samlet set kendetegner RDM, er det, som danskerne i øjeblikket efterspørger.
– Forbrugerne efterspørger mælk og kød fra kvæg, hvor dyrevelfærden er i top og man ikke bruger meget medicin og at køerne derfor heller ikke bliver syge og dør. Det er RDM garant for, siger Johan Bebe.
Han peger på, at landbrugets egne tal over racernes sygdomsfrekvens og dødelighed viser, at RDM er en markant sundere ko end de andre racer.
Formand Johan Bebe, RDM Danmark, der sammen med hustruen Anne Kathrine og børnene Karl og Erik passer godt på 200 røde danske malkekøer på gården Aalegaard. Han mener, at den røde ko er fremtidens ko. Foto: RDM Danmark.
Klimako med potentiale
RDM lander lige midt i trepartsaftalen, som taler om flere græsarealer. Koen er nemlig god til at fordøje græs og omsætte det til mælk og dermed fødevarer. Og den røde ko kræver mindre energi i foderet til at producere mælken. Og så er græssende køer gode for biodiversiteten, fordi den er god for de naturarealer, som indeholder vilde blomster, bier og den slags.
– Den er mega god til at omsætte græs, som jo er en stor del af treparten. Og hvis man kigger på, hvor meget energi køerne skal spise for at kunne give mælk, skal den røde ko heller ikke have så meget energi som andre racer. Den giver også mælk med et højt indhold af fedt og protein, og det har stor betydning, når man skal lave fødevarer. Den bidrager også med et stort kødpotentiale. Hvis du fx måler den fra ryg til gulv, er den mindre end fx Holsteinkoen, men den laver alligevel ligeså meget kød, som store køer gør, bedyrer Johan Bebe.
Kampen om den røde ko og bundlinjen
Med alle disse fordele i form af sundhed, klimavenlighed og bare helt igennem god mælk og godt kød burde der jo være flere landmænd, som forelskede sig i den røde ko.
– Man kan vælge, hvordan man vil tjene sine penge; Bundlinjen er det afgørende og den kan man nå på forskellige måder. Om det er en høj indtægt fra mælkepenge – eller om det er gennem mere sunde køer, mere klimavenlige køer og en mindre dødelighed, altså færre omkostninger. Vi tjener penge på den røde ko, selvom mælkeydelsen er lidt lavere. Og arbejdet med den her form for bløde parametre, viser sig på bundlinjen hed ad vejen, siger Johan Bebe og uddyber:
– Men en mindre ko, man har betalt mindre for at have gående og som i forhold til sin størrelse giver et godt output og som sikkert også har haft et bedre dyreliv end en højt producerende ko, giver altså et godt regnestykke.
Budskabet skal på græs nu
Og det regnestykke tager formanden gerne med rundt til landmænd, som overvejer at tilføre gården lidt mere rødt. Johan Bebe ser også gerne, at man overfor forbrugerne får synliggjort den røde ko.
– Forbrugerne er nysgerrige og viser interesse for de fødevarer, de får. De stiller krav til dyrevelfærd, bæredygtighed, klima og taler ind i en dagsorden om biodiversitet. Og så vil de også have kød og mælk af høj kvalitet. Den røde ko passer perfekt ind i denne dagsorden, og derfor fortjener den også en langt større udbredelse. Fx burde det fremgå på flere produkter, hvis de stammer fra den røde ko. Og så kunne det jo også være fint, hvis der var nogle dygtige kokke, som kunne deklarere, at på min restaurant kan man få kød og mælkeprodukter fra den røde ko, lyder det iderigt fra RDM-formanden.
Han tror desuden, at koen vil passe særligt godt til økologiske landmænd, da økologiske køer jo skal på græs.
– Hos RDM Danmark siger vi, at man skal kunne købe sin mælk med en god smag i munden. Og det kan man med den røde ko, siger Johan Bebe, der heller ikke er bleg for at kalde den røde malkeko for en levende kulturarv, vi skal værne om./
Fakta om RDM
Bedre overlevelse:
Ko-dødeligheden er et resultat af, hvor godt køerne klarer sig under produktionsvilkårene – og her gør RDM det bedst. RDM har næsten 30 pct. lavere dødelighed end de mest udbredte malkeracer i Danmark.
Lavere sygdomstilfælde:
RDM har ca. 22 pct. færre sygdomstilfælde end de andre malkeracer.
Lavere klimaaftryk:
RDM koen spiser foder med mindre energiindhold til produktion af mælk end andre malkekvægracer. Og ifølge RDM Danmark kan man med målrettet avlsarbejde reducere metanproduktionen hos den røde ko med 7,8 pct. – inden for cirka seks år. Det svarer til 3,2 pct. CO2e. RDM Danmark arbejder for at reducere de røde køers metanproduktion med ti pct. inden for ti år.
Om racer generelt :
Dansk Holstein eller Sortbroget Dansk Malkekvæg udgør 65–70 pct. af malkekvæget i Danmark. Jersey (lysbrun) udgør 12–15 pct. af malkekvæget. Rød Dansk Malkerace (RDM) udgør fem pct. af malkekvæget.
RDM er den oprindelige danske ko. Om tre år i 2028 har den 150 års jubilæum.
Skal vi fortælle din historie om landbrugsprodukter?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
