Dronefugleskræmsel svæver

Dronefugleskræmsel har vist sit værd – nu kan du forudbestille

Advarselslyde på dronefugleskræmsel får bramgæs til at flyve langt fra marker i op til en uge, viser forsøg på Fyn. Dronen er klar til salg inklusiv flyvekursus.

Af Jeppe Olsen, VBF Medier, for Naust Robotics (medlem i VBF). Artikel og billeder kan frit downloades  redigeres og anvendes efter god journalistisk praksis. Og med behørig kreditering.

Nu kan det snart være slut med ubudne bramgæs på markerne. Et seks uger langt forsøg med en ”dronefugleskræmsel” har nemlig med succes skærmet afgrøderne for sultne gæs på det nordfynske Gyldensteen Slot.

Det er den lille tech-virksomhed Naust Robotics, der er specialiseret i droner, der i seks uger har rykket deres dronefugleskræmsel ind på en mark hos lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen.

– Vi lærte, hvornår gæssene var på marken. Vi kunne se et mønster i, at gæssene hverken flyver i kraftig vind eller regn. Det gjorde det lettere for os; jo mildere vejr dronen skal operere i, desto mere enkelt kan vi konstruere den, siger medstifter af Naust Robotics Balázs Megyeri.

I forsøgsperioden var dronen effektiv til at skræmme gæssene væk. Ikke bare fra forsøgsmarken, men helt væk:

– Vi målte på, hvordan gæssene spreder sig, når dronen går på vingerne for at skræmme dem væk. Og i praktisk talt alle tilfælde blev de skræmt væk til nærliggende marker. Men når vi satte en højttaler med advarselslyde på dronen, så forlod gæssene fuldstændigt området. Når vi gjorde det løbende i to dage, så var gæssene væk i en uge, siger Balázs Megyeri.”

Artiklen fortsætter under videoen 

Optimistisk lensgreve

Det giver optimisme for jorderne på Gyldensteen Gods, der har været hårdt plaget af gæssene. For når afgrøderne spirer frem, kommer bramgæssene som kaldet til middag. De tager for sig af retterne og efterlader ikke meget tilbage:

Godsejer Frants Bernstorff-Gyldensten har store vanskeligheder med især bramgæs.
Godsejer Frants Bernstorff-Gyldensten har store vanskeligheder med især bramgæs. Foto: PR

– Gæssene kommer i tusindtal, og når de fouragerer, så æder de planten helt ned til roden. Sådan en flok kan fortære 80 procent af afgrøderne, siger lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen.

Man får ikke økonomisk kompensation for tabte afgrøder, og en SEGES rapport fra 2020 dokumenterer, hvordan problemet med bramgæs på landbrugsarealer er vokset de seneste 50 år. Mens antallet af overvintrende bramgæs i 1970’erne udgjorde nogle få tusinde, er vi i dag oppe på mellem 100 og 200 tusinde overvintrende bramgæs.

Tidligere har lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen, uden succes, forsøgt sig med flere forskellige afskrækkelsesmetoder – fra fotostater af ulve til efterladte landbrugsmaskiner. Men gæssene blev så vant til dem, at de efterhånden begyndte at bruge dem som pejlemærker.

Først da han kom i kontakt med Naust Robotics, skete der noget effektivt. De tog fugleskræmslet til nye højder.

Læs også: 6 ugers uafbrudt fuglekiggeri skal vise værdien af “droneskræmsel”

Droner til salg nu

Naust Robotics er allerede nu klar til at sælge deres drone fra deres hjemmeside.

Droneskræmsel
En App gør det allerede nu muligt at lade dronen flyve selv. Foto: PR

For 29900 kroner får du en flyveklar drone og oplæring i, hvordan den virker. Det betyder, at du selv kan betjene dronen, når den skal på vingerne. Eller du kan bruge en app, der får dronen til at flyve i forudindstillede ruter. Så skal du bare selv være til stede, hvis der skulle ske noget uforudset.

– På den måde kan vi få yderligere validering af resultaterne, og får vi flere investorer med ombord, som vi senere kan tilbyde at teste vores endelige automatiserede platform hos, siger Balázs Megyeri.

 Naust Robotics udvikler løbende deres droner, og når fugleskræmselsdronen er færdigudviklet, skal den være automatiseret. Det vil sige, at den selv kan flyve ud og tilbage igen, og den går på vingerne, når systemet detekterer fugleflokke, som vil slå sig ned på markerne.

– Når fuglene flyver ind over marken, bliver de opfanget af en mikrofon. Den sender et signal til dronen, som letter med det samme. Og hvis der er andre mikrofoner i området, som opfanger fugleflokke, kan dronen finde hen til de steder. På den måde kan dronen afskrække indenfor et udvalgt område,” siger Balázs Megyeri.

Skriv dig på venteliste

Når systemet er færdigudviklet, kommer det til at se ud som på Naust Robotics video fra Youtube: Naust Robotics Platform

Dronefugleskræmsel
Dronefugleskræmsel versus kunstig ulv. Foto: PR

Den selvstyrende drone letter og lander fra en platform, og i første omgang vil Naust Robotics være i stand til at producere 30 af disse platforme. Du kan derfor allerede nu, på Naust Robotics hjemmeside, skrive dig på en venteliste.

– Og hvis du allerede har investeret i én af vores droner, så kommer du automatisk i betragtning til det endelige system. Og lige nu er der få pladser tilbage, siger Balázs Megyeri.

Naust Robotics forventer, at de står med et færdigt produkt i 2023. Men de kan ikke sælge deres produkt på løfter og tomme ord. Derfor har forsøgene på markerne ved Gyldensteen Slot været uvurderlige.

– Det er en vigtig blåstempling af vores produkt. Nu kan vi gå ud til investorer og landmænd og vise dem, at dronesystemet virker. Vi har resultaterne. Næste skridt bliver at lave et endnu længere testforløb på flere måneder for at bevise, at selv efter så lang tid, så er fuglene ikke blevet vant til dronen, siger Balázs Megyeri.

På Gyldensteen Slot følger lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen også spændt med i udviklingen af fugleskræmselsdronen, som kan gå hen at blive en kommende investering, hvis prisen er rentabel.

– Selvfølgelig spiller prisen en rolle. Men hvis dronesystemet kan kontrollere sig selv, synes jeg bestemt, at de har fat i noget, siger han.

Skal vi fortælle din gode historie?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om danske fødevareproducenters anstrengelser for at gøre ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om tilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Større virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 339 times, 1 visits today)

Del artikel