Alle havbrug har en gyldig havbrugstilladelse. Men klager fra Sportsfiskerforbundet giver mangeårige sagsbehandlingstider.
Indlæg af René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). Redigeret af VBF Medier.
Gennem både Politiken og DR har Danmarks Sportsfiskerforbund og professor Stiig Markager i den forgangne uge tegnet et fordrejet billede af danske havbrug. Politiken skrev i første omgang historien ”Kun 1 af Danmarks 19 havbrug har de påkrævede tilladelser”. Historien blev bragt videre af DR med overskriften ”Der er 19 havbrug i Danmark. Kun to af dem har en gyldig miljøgodkendelse”.
Problemet er helt overordnet, at det er forkert. Alle havbrug har en gyldig havbrugstilladelse, og flere har desuden fået nye miljøgodkendelser fra Miljøstyrelsen.
Det er imidlertid et gennemgående mønster, at Sportsfiskerforbundet påklager stort set alle miljøgodkendelser, hvilket betyder, at sagerne sendes videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor sagsbehandlingen typisk strækker sig over fem år eller mere. Det er derfor i høj grad Sportsfiskerforbundets klager, der er årsagen til, at havbrugene er i den situation, som de er i.
Læs også: Dambrugsejer Tim Holmgaard Petersen: “Clausen må sælge, hvad han vil – Jeg er stolt af mine fisk”
Kritik mod bedre vidende
Det er urimeligt at kritisere havbrugene for denne situation, da reguleringen af havbrugene løbende skærpes af Miljøstyrelsen. Sportsfiskerforbundet er fuldt ud bekendt med dette, da de selv har været involveret i at formulere krav til de mange oplysninger og rapporter, som havbrugsvirksomhederne skal udarbejde og indsende til Miljøstyrelsen – og som forbundet har fuld aktindsigt i. For en normal produktionsperiode på ca. otte måneder skal et havbrug indsende mindst 10-15 rapporter.
Det er legitimt, at Sportsfiskerforbundet – som de dygtige lobbyister, de er – udøver indflydelse på havbrugenes rammevilkår. Men det er urimeligt at fremstille det, som om der ikke sker nogen regulering fra Miljøstyrelsens side. Når der i medierne gives et andet indtryk, kan det vanskeligt forklares som en misforståelse og må snarere opfattes som en bevidst fordrejning fra sportsfiskernes side.
Læs også: “Markager gav falske oplysninger på Naturmødet”
Løbende skærpede krav til drift og tilsyn
Siden 2014, hvor samtlige havbrug rettidigt ansøgte om fornyede godkendelser, har myndighederne løbende indført skærpede krav til drift og tilsyn. Trods den omfattende regulering og gentagne skærpelser har de danske havbrug nu ventet i mere end 11 år på at overgå fra havbrugstilladelser til miljøgodkendelser. Vi ser frem til, at processen afsluttes i 2027, så miljøgodkendelserne kommer på plads og erstatter de eksisterende havbrugstilladelser.
Vi tager den mistillid og de misforståelser, som de mange års forsinkelser har medført, meget alvorligt. Som sektor har vi investeret massivt i miljøteknologi og produktion, der har bidraget til at sænke et i forvejen lavt klima- og miljøaftryk sammenlignet med anden animalsk produktion. På verdensplan, og i både FN og i EU, fremhæves netop opdræt af fisk af disse grunde som en produktionsform, der i fremtiden bør prioriteres. Det bidrager vi som branche gerne til.
Læs også pressemeddelelse fra DAPO: Danske havbrug drives lovligt – branchen ser frem til ensrettede rammevilkår
VBF Medier har tilbudt replik til Danmarks Sportsfiskerforbund, som vil vende tilbage.
Skal vi fortælle din fødevarehistorie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
