De kommercielt ansvarlige for danske fødevarer skal på skolebænken i sundhed, mener Steffen Andersen, formand for VBF. Og vi skal alle sammen blive bedre til at træffe sunde valg på indkøbsturen.
Af Finn Bald
I Danmark har vi ikke langt til et supermarked, en restaurant eller en bestilling af aftensmad online. Vi er også en veluddannet befolkning, som burde vide, at for meget salt eller sukker i maden ikke er godt for dig. Alligevel er vores viden om sundhed ikke noget at prale af, og derfor skal vores madvaner have et løft, mener formanden for Verdens Bedste Fødevarer.
Danskerne skal altså have sundere madvaner. Men hvad er egentlig dårlige madvaner, Steffen Andersen?
– Det er uengageret madindkøb. Det er et udbredt ønske hos os, som forbrugere, om at spare på mad, fordi det er noget, man køber dagligt og så husker man prisen. Man ser ikke indkøb af madvarer som en investering i sin krop. Til sammenligning ser man indkøbet af et tv som en investering, og man går meget op i, om billedet står skarpt og hvilke typer krystaller, der er i skærmen. Men man går ikke så meget op i, hvad man får ind i sin krop, siger han.
– Madvarerne ligger i supermarkedet, hvor det skal gå hurtigt. Du har måske børn med på dit indkøb, og så skal I hurtigt hjem og lave maden. Det er en rutine, som blokerer for dit engagement. Samtidig kender du priserne fra dag til dag og synes måske, at det er et stort udsving, når varerne i indkøbskurven er 50 kr. dyrere, end du havde regnet med, fortsætter Steffen Andersen.
Personligt engagement efterlyses
I begyndelsen af 1950’erne var der i omegnen af 20.000 små købmandsbutikker i Danmark, hvor det var købmanden selv, som stod bag disken og tog varerne frem til kunden.
– Det var personligt salg. Min farfar var en af dem. Og min far kunne fortælle en historie om en dreng, der kommer ind i butikken og beder om seks øl. Min farfar vidste godt, at så havde det været lønningsdag i den aarhusianske arbejderfamilie, og så sagde han til drengen, at han i stedet kunne få to øl og noget mel og æg, så moren kunne bage et brød til familien, fortæller Steffen Andersen.
Med dagens øjne er dette en form for social kontrol. Og Steffen Andersen ønsker sig da heller ikke tilbage til en efterkrigstid, før selvbetjening blev normen. Men det sociale engagement fra købmandens side, som historien om farfaren udtrykker, vil han gerne genstarte over for kunderne i moderne supermarkeder.
– Her taler vi også om space management og hvordan du indretter din butik for at få en god gennemstrømning af kunder i butikken. Engang var det vaskepulver, som lå først. Det var tungt og skulle nederst i kurven, og så til sidst var der brød, som jo ikke måtte blive trykket. Det viser også et engagement i at servicere kunderne. I dag indretter man butikkerne, så indkøbsturen først og fremmest skal friste dig fra det øjeblik, du træder ind i butikken.
Steffen Andersen har det selv sådan, at man bør spise frisk mad, som man selv tilbereder derhjemme. Uden for meget salt og sukker. Men turen gennem supermarkedet er indrettet på at friste med impulskøb og vupti, så ryger der en “billig” lakridspibe med i kurven oppe ved kassen. Og sundheden og de gode madvaner ryger gennem bunden af indkøbskurven.
Sund service i supermarkedet
Steffen Andersen vil ikke forhindre butikkerne i at optimere deres omsætning og skabe profit. Han ønsker alene, at supermarkedet finder ud af at engagere kunderne i at købe sunde, kvalitetsprodukter, så man undgår livsstilssygdomme.
Men hvad kan den enkelte butik gøre?
– Man skal respektere kundens frie valg. Men i indgangspartiet kunne der være fisk, som har den laveste CO2 -udledning per næringsenhed og den højeste grad af højkvalitetsprotein. Fisk kan stå ved siden af grøntsager, som jeg også har set det i nogle butikker. I en CO2-tankegang, som også hænger sammen med sundhed, skal der dernæst stå kylling, som også har sunde animalske proteiner og så kommer gris, får og kvæg. Alt det kan man så møde i denne rækkefølge, og så skal man samtidig have muligheden for at komme hurtigere ud af butikken.
ESG kan hjælpe
“Købmanden” skal altså vide mere om sundheden i produkterne. Og det ser ud til, at der er hjælp på vej i form af reglerne om ESG-rapportering (Environment, Social og Governance).
Kan ESG fremme sundhed og gode madvaner?
– Ja. For revisionen skal udtale sig om, der er handling bag ordene. Det er bæredygtighedsret, og revisionen skal kommentere, om salgs- og marketingafdelingen 1) ved noget om produktet, 2) anpriser det ud fra en ESG-tankegang, 3) forstår at indarbejde det i brands, 4) forstår at opdrage sælgerne til personligt salg overfor indkøberne i supermarkederne – som så igen bruger denne viden over en space management-afdeling, som så indretter butikken ud fra en ESG-tankegang.
Ifølge Steffen Andersen er dette allerede på vej til at blive indarbejdet. De store fødevarevirksomheder skal gøre det. De mindre skal ikke, men de er leverandører til de store, så på et tidspunkt bliver hele kædesystemet indrettet på det.
– Der er gang i en positiv bevægelse. Vi har lige haft møder med nogle af aktørerne, og jeg må sige, at fra jeg skrev bogen “Der er nok” for syv år siden, som handler om, hvordan man kan blive en god forbruger, er der sket meget.
240 direktører på kursus
– Men selvfølgelig synes jeg, at tingene kan gå hurtigere. Det haster med at få undervist de ca. 62.000 ansatte i fødevareindustrien om sundheden i produkterne. Der er 240 væsentlige fødevarevirksomheder i Danmark. Det begynder derfor med de 240 adm. direktører, som 1-2 gange om året bør opdateres med den seneste viden. Der sker simpelthen en rivende udvikling på ernæringsvidenskab i øjeblikket. Dette bør også være en del af revisionen om ESG. Virksomheden må have en plan for, at samtalen med forbrugeren foregår på et niveau, hvor det har noget med sundhed at gøre.
– Der er generelt for lidt viden blandt de kommercielt ansvarlige til, at jeg – som selv har været kommercielt ansvarlig i 40 år – synes, at den kommercielle kreativitet om det at fremme salg af sunde fødevarer er god nok. Udfordringen er, at man kan hyre kommercielle folk fra barberblade over dæk til opvaskemidler ind i fødevarebranchen, og så kan de være i branchen 5-6 år og stadig intet lære om fødevarer. Der er fx ingen, der nogensinde har bedt mig om at vide noget om det, jeg handlede med. Og hvis man ikke ved noget om et smagfuldt, sundt produkt, hvordan skulle man så kunne fremme det i forhold til prisen, som jo er det, som er driveren, når folk handler ind dagligt. Jeg tror, vi fremmer den slags prisbevidsthed ved ikke at vide nok om produktet.
En helt ny uddannelse
Steffen Andersen så også gerne, at man oprettede en cand.merc.alimentum (næring).
– Det er så vigtigt for det her land at have en kommerciel profil, som allerede på handelshøjskolen godt ved, at man skal over i noget særligt – over i fødevarer. Fødevarer er jo et branded game; Det er mærkevarer. Men, det er noget, du spiser, noget som skal ind i din krop. Det er ikke bare en handske eller en rygsæk, man tager på – det er fx en kylling, der skal ind i din krop – ind i mitokondrie, som er cellernes “energifabrik”.
Ude godt – hjemme også godt
Skyldes de dårlige madvaner ikke bare, at vi ikke selv kan lave mad, som man kunne i gamle dage?
– Nej. Det er paradokset om, at når købekraften stiger, så stiger underernæringen og usundheden i et velfærdssamfund også. Det opdagede jeg i en periode, jeg boede i USA, som jo er et rigt samfund. Her køber man meget fastfood og forarbejdet mad, hvor der ikke altid er styr på salt og sukker. Der er socioøkonomiske grupper, som fx tror, at ketchup er tomater og chips er kartofler. Der mister man helt kontakten til forbrugeren. Men så er der fx fastfoodkæden Chipotle i USA, som står for dyrevelfærd og sund mad. Og så kan man groft sagt vælge at gå på Chipotle fem gange om ugen og McDonalds to gange. Det er noget af det, vi er på vej ind i. Vi er på vej til, at mennesker om 30 år ikke laver maden selv. Altså jo flere penge, jo mere spiser vi ude.
– Det er at gå for langt at sige, at folk skal lave maden selv. Men det er ikke at gå for langt at sige, at fødevareindustrien har et ansvar for at vide, hvad deres produkter består af – hvilke proteiner, der er i dem osv. De skal i min optik have en fagviden, som skal gå videre hele vejen til forbrugeren. Og den, der fx køber ind på familiens vegne, har også et ansvar for, at det er ordentlige varer, man tager hjem til familien.
Gode madvaner er ifølge Steffen Andersen derfor et anliggende mellem industrien, detailhandlen, restaurationsbranchen og hjemmene.
– Fra industriens side har man madskoler og engagerer børn, og man har fx åbent landbrug, hvor der kommer ca 60-80.000 om året. Det er virkelig et godt engagement, men der skal mere turbo på. Som et fødevareland, der kan brødføde 15 mio. mennesker, har vi et ansvar for at løfte de gode madvaner.
Forskel mellem frisk mad og fjeldmad
For Steffen Andersen er det heller ikke en løsning at satse hele butikken på kunstig mad eller astronautmad. Heller ikke selvom en øget købekraft afholder mange fra at tilberede maden selv.
– Det har taget et par millioner år at nå frem til den mad, vi spiser i dag, så jeg er meget forsigtig med at gå videre med det at lave kunstig mad med kunstige animalske proteiner eller planteproteiner. Det har vist sig, at vi godt kan lide forarbejdet mad, men det har nogle slagsider. Selvfølgelig er det ok med proteindrikke til ældre, som har svært ved at synke, og man kan også overleve af “fjeldmad” på fjeldet. Men tarmsystemet har i længden bedre af veltillavet frisk mad fra køkkenet derhjemme, siger han./
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis
Meld dig til her: Tilmelding
