Mandag Morgen viderebringer stærkt problematiske fakta om pesticider i grundvandet, skriver professor emeritus fra Københavns Universitet.
Af Jens Carl Streibig, professor emeritus på Københavns Universitet, som arbejder med ukrudtsbekæmpelse og pesticider. Medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Mediet Mandag Morgen bragte den 18. september 2020 en artikel med overskriften ”Professor: Voldsomt og unødvendigt pesticidforbrug har sendt os ud i en grundvandskrise”.
Artiklen er en gengivelse af holdninger og ”fakta” fra Erik Arvin, professor emeritus ved Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU.
Blandt påstandene i artiklen er: ”Pesticidforbruget er gået amok i Danmark, og det bliver kun værre”
Det er en udokumenteret og falsk påstand. Pesticidforbruget i Danmark er faldende i såvel mængden af aktivstof per arealenhed som i belastningsgrad. Miljøstyrelsen skrev således i foråret 2019:
”Miljø- og sundhedsbelastningen fra de pesticider, danske landmænd køber til at bekæmpe ukrudt, svampe og andre skadevoldere, er faldet med 48 procent siden 2011.”
Læs også: Frygtens skræmmende pris
Pesticidrester i drikkevandet om 20-50 år
Derudover gengiver artiklen en pointe, der også for nylig blev fremhævet i COOPs medlemsblad Samvirke. Her fremgik det, at 77 procent af alle danske boringer indeholder rester af pesticider.
I Mandag Morgen oplyses det, at ”der er pesticidrester i 77 procent af det øvre grundvand, der er på vej gennem jordlagene i dag.” Det får Erik Arvin til at konkludere, at ”tre fjerdedele af det vand, som er på vej ned igennem jorden lige nu, og som bliver vores drikkevand om 20 til 50 år, vil indeholde pesticidrester.”
Det er der to problemer med.
Det første er, at det er temmelig uklart, hvor tallet kommer fra. Ifølge et i Altinget bragt indlæg fra Landbrug & Fødevarers chefkonsulent Anne Louise Gimsing stammer de 77 procent fra et dokument, som borgergruppen bag borgerforslaget om forbud mod sprøjtemidler på offentlige områder og i private haver har indsendt til Miljø- og Fødevareudvalget i maj 2020.
Af dette dokument fremgår det – igen ifølge chefkonsulenten – at det er 27 procent af fundene, der er over kravværdien på 0,1 µg/L (EU’s maksimalgrænse for forekomst af pesticid i drikkevand). Det fremgår til gengæld ikke, hvor mange af fundene, der stammer fra godkendte pesticider.
Læs også: Kemiker: Derfor er jeg ikke bekymret for glyphosat
I dag bliver pesticider udviklet til nedbrydning
Det andet problem i artiklen er Erik Arvins konklusion om, at ”tre fjerdedele af vores drikkevand om 20 til 50 år, vil indeholde pesticidrester.”
Det er en absurd sammenkædning. Finder man rester af kemiske stoffer, der i dag er godkendt, er de – i modsætning til tidligere udviklet til at blive nedbrudt hurtigere end de stoffer, man finder i boringerne i dag.
Det gælder fx desphenylchloridazon (forbud i 1996), BAM (forbudt i 1997) og DMS (N,N-dimethylsulfamid – forbudt i landbruget i 2007, men aktivstoffet i GORI træbeskyttelse).
Det kan i den forbindelse tilføjes, at vandværkernei har anvendt totalukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, der er det hyppigst fundne nedbrydningsprodukt i danske vandværksboringer, som det fremgår af miljøminister Lea Wermelins svar på forespørgsel fra Venstres Erling Bonnesen.
Spor af pesticider i 41 procent af grundvandet?
Endelig får Erik Arvin hos Mandag Morgen lov til at postulere, at ”41 procent af det grundvand, vi i dag indvinder, har spor af pesticider”
Tallet stammer formentlig fra en opgørelse, som Geus – De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – har lavet på basis af tal fra databasen Jupiter. Konklusionen er beskrevet i Ingeniøren i 2019, hvor det fremgår, at det er 11,4 procent af boringerne, der har vist grænseværdier over kravværdien på 0,1 µg/L.
Denne kravværdi er EU’s maksimalgrænse for forekomst af pesticid i drikkevand. Den er fastsat ud fra et politisk ønske om, at der ikke må kunne findes pesticidrester i vandet. Grænsen er dermed sat på et niveau, der svarer til, hvad man kunne måle, da kravet blev indført.
Den er ikke i nærheden af noget, der kunne have sundhedsmæssige konsekvenser. Til gengæld ville man kunne finde kemikalier i mange flere prøver, da vi i dag kan måle i langt lavere koncentrationer.
Læs også: Kemiker: Kemi, der aldrig forsvinder bekymrer mig
Udvid screening for at kvalificere debatten
Dertil kommer, at fund over grænseværdien faktisk er tilladte. Når man godkender stoffer, må der være pesticider over kravværdien i hver 20. prøve.
Men under alle omstændigheder er det utopisk at forestille sig grund- og drikkevand med 0,0000 µg/L af noget som helst stof. Det danske grundvand er et produkt af den jordbund, det har sivet igennem. Sammensætningen af naturlig forekommende stoffer i jorden afspejler sig i grundvandet, og det samme gør andre menneskeskabte stoffer som pesticidrester, industrikemikalier og medicinrester.
Fx er det naturligt forekommende stof arsen i grundvandsovervågningen på specifikke lokaliteter fundet med koncentrationer over grænseværdien på 5 µg/L (50 gange højere end kravværdien for pesticidrester – til sammenligning er WHO’s grænseværdi for glyphosat i vand 700 µg per liter vand, som er den internationalt anerkendte toksikologiske grænseværdi for glyphosat.).
Derfor kunne det også være umanerligt interessant, hvis den massescreening for i alt 415 pesticider og rester af pesticider, der for første gang blev gennemført i begyndelsen af 2020 blev udvidet, så den også målte for industrikemikalier, medicinrester og naturlige stoffer som for eksempel det kræftfremkaldende stof ptaquilosid.
En sådan screening kunne medvirke til at kvalificere diskussionen om kemiske stoffer i vores drikkevand.
Strid mellem professorer
Mandag Morgens redaktør Tanja Nyrup Madsen er blevet præsenteret for dette indlæg. Hun mener ikke, at de to professorers uenighed handler om falske eller ‘problematiske’ fakta – men om tolkningen af fakta.
– Der er tale om en akademisk strid mellem to professorer og deres syn på nultolerance overfor pesticider i grundvand. Mandag Morgen har interviewet den ene, og det er den anden utilfreds med, siger Tanja Nyrup Madsen.
Bliv medlem
Jens Carl Streibig er medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
Vi tror på, at danskerne vil støtte massivt op om danske fødevarer. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer.
