Griseproducent Thomas Kristoffersen tager det roligt, når Skinnerupgaard får verbale tæsk for planer om udvidelser og åbenhed om halekupering i stalden. ”Jeg står ved min bedrift og mine holdninger,” siger det nye medlem af Verdens Bedste Fødevarer.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Artiklen er skrevet af Finn Bald som en del af medlemspakken for virksomheden. Kontakt Finn for mere info.
Midt i en tid med valgkamp og heftig kritik af danske griseproducenter på sociale medier har griseproducent Thomas Kristoffersen valgt at åbne dørene til sin produktion. Han producerer 100.000 smågrise om året på Skinnerupgaard uden for Thisted og har planer om udvidelser, som møder massiv kritik fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. Det vender vi tilbage til.
– Landbruget har måske været lidt for hemmelighedsfuldt i mange år. Man skal være åben om det, man gør, og svare ærligt på, hvorfor man gør, som man gør. Jeg driver en ejendom, som er med til at lave nogle gode grise, der bliver slagtet her i Danmark. Det er hele idéen med det, siger Thomas Kristoffersen.
Fantastisk når det lykkes i stalden
For Thomas Kristoffersen begynder det hele i stalden. Når han taler om sit arbejde, vender han igen og igen tilbage til det øjeblik, hvor en ny generation af grise kommer til verden.
– Det er fantastisk at få lov at se, når en so har fået grise, og de ligger godt og dier. At se det lykkes, siger han.
Den faglige stolthed ligger i visheden om, at dyrene trives.
– Når jeg på en forårsmorgen kan se, at både dyrene og mine ansatte har det godt – det er det vigtigste for mig, fastslår han.
På Skinnerupgaard arbejder 17 medarbejdere fra Danmark, Asien og Afrika. Ifølge Thomas Kristoffersen kunne mange landmænd drive en tilsvarende produktion med færre hænder, men han vælger bevidst en anden tilgang:
– Der er mange, som med mit antal grise ville have færre ansatte. Men jeg vil hellere have et par ekstra hænder, så jeg er sikker på, at alle trives.
Halekupering og den svære forklaring
Et af de emner, som ofte skaber debat, er halekupering. Her vælger Thomas Kristoffersen at forklare sin praksis direkte.
– Når jeg klipper halerne, er det fordi det værste, der kan ske for dem, som køber mine grise, er halebid. Hvis der først kommer sår og blod, kan grise blive ved med at bide hinanden helt tosset, forklarer han.
Problemet opstår ofte sent i forløbet, hvilket gør det ekstra frustrerende:
– Du kan have brugt tid og penge på en gris, og så opstår der halebid 14 dage før slagtning. Så kan du ikke bruge grisen til noget. Det er det værste, der kan ske. Derfor sker indgrebet tidligt. Det tager fem sekunder, to dage efter grisen er født, hvor man fjerner halvdelen af halen.
Han oplever, at indgrebet fylder mere i den offentlige debat end i grisens egen bevidsthed.
– Jeg har prøvet at klippe en hale, mens grisen drak mælk ved soen. Den fløj bare direkte tilbage og fortsatte med at drikke, siger han.
Skinnerupgaard har på Facebook lagt en video ud, der viser halekupering i stalden. Det har affødt mere end 1.200 kommentarer, hvoraf mange er stærkt kritiske. Thomas Kristoffersen har prioriteret at give høflige og oplysende svar på mange af spørgsmålene, selvom mange af dem er hårde i tonen.
– Jeg har ikke noget problem med de hårde ord. Jeg står ved min bedrift og mine holdninger. For mig handler det om at gøre det bedste for grisene hver eneste dag efter de rammevilkår og det regelsæt, vi har. Det vi så i fjernsynet i “Hvem passer på grisene” med tynde grise, der lå og døde, er der ingen forretning i. Og hvis der ikke er nogen forretning i det, kan man ligeså godt lade være, siger Thomas Kristoffersen.
Han understreger dog, at han drømmer om en fremtid uden indgrebet, men det kræver politisk handling på europæisk plan:
– Jeg ville da rigtig gerne være fri for halekupering. Men med de pladskrav, loven stiller i dag, ville det kræve langt mere plads, hvis de skulle have lange haler. Det nytter ikke, at vi i Danmark skal have den absolut bedste dyrevelfærd og samtidig Europas dårligste pris. Hvis EU beslutter, at vi alle stopper, er jeg klar. Men prisen skal følge med, ellers flytter produktionen bare til lande som Polen, siger han.
Det samme gælder diskussionen om løsgående søer.
– Hvis jeg skulle bygge en ny farestald i dag, ville jeg lave den til løsgående søer. Det giver god mening for dyrene. Men det er en stor investering, man ikke kan gennemføre på et par år, siger han.
Kritik af udvidelsesplaner
Lige så roligt tager han det, at han har fået stærk kritik for sine planer om en ny, stor slagtesvinestald midt i et 4000 hektar stort område, der kan blive til en ådal i Nationalpark Thy. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har på de sociale medier ikke lagt fingrene imellem og kaldt projektet for direkte ”forrykt”.
– På de 4.000 hektar, som man gerne vil gøre til naturområde, er der allerede nu flere grusgrave, en fabrik der laver materiale til astfaltfabrikker og ganske almindelig landbrugsjord. Hvis man ikke kan få lov til at bygge en stald der, er der ingen steder i Danmark, det er ok at have griseproduktion, siger Thomas Kristoffersen.
Bag planerne om udvidelse ligger et ønske om at samle hele produktionen på gården. I dag sælger Skinnerupgaard smågrisene, når de vejer 30 kilo, men fremover vil Thomas Kristoffersen have hele vækstkæden samlet under eget tag.
– Drømmen er at have grisene hele vejen fra fødsel til slagtning. Det giver bedre kontrol med avl og drift. Samtidig slipper vi for de lange transporter gennem Europa, som politikerne ønsker færre af. Her skal grisen kun køres ti kilometer til slagteriet. Det kan næsten ikke blive bedre, forklarer han.
Den nye stald skal også have installeret avanceret luftrensning, hvor luften suges ned gennem gyllen i stedet for op gennem taget.
– Det fjerner lugten for naboerne og støvet for mine medarbejdere. Det er fremskridt. Så kan DN kalde det forrykt, men jeg forholder mig til de rammevilkår, vi har og til at skabe en produktion, som faktisk hænger sammen – både for grisen, miljøet og bankbogen, siger han.
Fremtiden for dansk gris
Selvom bølgerne går højt i debatten, ser Thomas Kristoffersen dog lyst på fremtiden. Han har netop skiftet avlssystem til Topigs Norsvin, så søerne i højere grad kan passe deres egne grise, hvilket mindsker behovet for ammesøer og unødig flytning af pattegrise.
Og så er han realistisk om kødforbruget i den vestlige verden:
– Jeg tror helt naturligt, at griseproduktionen herhjemme vil falde lidt, i takt med at der bliver spist mindre kød. Men globalt bliver vi flere mennesker, der skal mættes, og i mange lande er efterspørgslen på grisekød stor.
På Skinnerupgaard er næste generation allerede kørt i stilling. Thomas’ søn på 22 år har meldt sig klar til at føre gården videre. For Thomas Kristoffersen handler det i sidste ende om at bevare en stærk og moderne dansk produktion:
– Vi er gode til at producere fødevarer i Danmark. Det skal vi blive ved med, siger Thomas Kristoffersen./
Om Skinnerupgaard
- Beliggenhed: Tranhøjvej 5, 7700 Thisted
- Produktion: Ca. 100.000 smågrise om året
- Søer: 2.800
- Salg: 30-kilos grise til tre danske aftagere
- Areal: Ca. 600 hektar planteavl
- Ansatte: 17 medarbejdere fra Danmark, Asien og Afrika.
Skal vi fortælle din historie om mad?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
