Pløjning har gjort landbrugsjorden fattig – her er løsningen

Årtiers pløjning har gjort dansk landbrugsjord fattig. Biostimulanter styrker jorden og halverer behovet for kunstgødning, mener direktør Lars Th. Brendstrup fra NAG; Nyt medlem i Verdens Bedste Fødevarer.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Af Finn Bald (Artiklen er en del af medlemspakken for virksomheden)

Jeg kan stadig huske møddingen, erindrer Lars Th. Brendstrup.

Fra barnsben kender Lars Th. Brendstrup, NAG, til livet på landet. Foto: NAG.

– Jeg er vokset op på landet med en far, der var mælkeproducent. Jeg kan stadig se for mig, hvordan halm og ko- eller grisemøg blev skrabet ud, lagt i møddingen og komposterede, inden det blev spredt ud på markerne. For mange var det bare møg, men i virkeligheden var det en biostimulant. Det var fyldt med gode bakterier, der nedbrød plantedele, bandt kvælstof i jorden og gjorde den sprød og luftig. Selvom det lugtede, så var det en fornøjelse at stikke hænderne i sådan en jord, fortæller direktøren for Nordsjællands Andels Grovvareforening, NAG.

Fra brugs til moderne grovvarehus

NAG begyndte egentlig som en brugsforening i Helsinge, men er i dag en moderne grovvareleverandør til både landmænd og private.

– I rigtig mange år har vi produceret foder selv – til besætninger med svin, høns, kvæg og heste, og det gør vi stadig. Vi er nok den sidste tilbage på Sjælland, der producerer sækkevarefoder med danske råvarer. Jeg er også stolt af, at vi kan levere dansk hestefoder til over 50 forhandlere i hele landet, siger Lars Th. Brendstrup.

Han glemmer heller ikke de private kunder:

– Vi har to fysiske butikker, i Helsinge og Borup. Her kommer både lokale, sommerhusfolk og folk med kæledyr. De køber hundefoder, fuglefrø, kattemad – og også trillebøre, trådnet, hegnspæle og gas til grillen. Jeg tror ikke på, at alt kan klares digitalt. Folk vil stadig gerne ind i en butik, mærke varerne og få en snak, siger han.

Jorden er blevet hård

Når talen falder på regenerativt landbrug, bliver tonen alvorlig.

– Over tid har vi slidt meget på jorden. De små husmandsbrug er væk. Kunstgødning og kemi har taget over, og regnormene er forsvundet. Store maskiner har presset jorden, og pløjning i dybden har skabt en hård pløjesål, der næsten er ugennemtrængelig. Mange steder er kvælstofindholdet slidt væk. Jorden er blevet fattigere, siger han.

Biostimulanterne gør det, møget gjorde før

Her ser han NAGs nye biostimulanter som en løsning. 

– Det, min far gjorde med møddingen, det kan vi gøre igen – bare på en ny måde. Biostimulanter styrker jordens bakterieflora og gør jorden sund og frugtbar, giver bedre rodnet og hjælper planterne med at optage næringsstoffer i symbiose med svampe. De giver tykkere stængler, flere grønkorn og større fotosyntese, som fremmer planternes vækst. Og så kan vi reducere kunstgødningen med 30-50 procent over tid. Det er ret vildt, siger han og fortsætter:

– Det handler om at få jorden til at leve igen.

Læs også: LF-koryfæ er ny i VBF

I marken for at validere effekten af biostimulanter. Foto: NAG.

For Lars Th. Brendstrup er det ikke kun teori.

– Forrige år var jeg i Holland, hvor jeg så, hvordan de bruger biostimulanter i stor stil. De er langt foran os. I Danmark er vi lidt konservative. Mange landmænd har stadig svært ved helt at slippe gødningen og sprøjtemidlerne – og ja, biostimulanter koster penge. Men jeg er ikke i tvivl om, at det vokser de næste ti år. Vi er kun lige begyndt, siger han.

Fra Helsinge til hele Europa

NAG producerer ikke kun til de lokale.

– Vi eksporterer hestefoder til bl.a. Sverige, Island, Tyskland, Belgien og Spanien. Og når vi sender korn ud, sker det oftest via Hundested Havn, så vi kører så lidt som muligt på vejene. Vi køber GMO-fri raps og soja, og vi bruger råvarer fra nærområdet, når vi kan. Det er sund fornuft – både for klimaet og for kunderne, som efterspørger det, siger han.

Verdens bedste fødevarer er lige her

For nylig er NAG blevet en del af foreningen Verdens Bedste Fødevarer.

– Vi bor i et område, hvor udvaskningen er lav, og hvor vi kan dyrke afgrøder i absolut topkvalitet. Det gælder både til foder og til konsum – maltbyg, brødrug og ølhavre. Vi laver faktisk verdens bedste fødevarer lige her, og det vil vi gerne være med til at sætte fokus på, slutter han.

Fakta om NAG

  • Grovvarevirksomhed med rødder i Helsinge
  • Ejet af andelshavere gennem andelsbeviser
  • Producerer foder til heste, kvæg, svin, fjerkræ, hunde, katte og kaniner og andre smådyr
  • Eksport af primært hestefoder til flere dele af Europa
  • Driver både webshop og fysiske butikker.

Hvad er der i foderet? (se produktkataloger)

  • Hestefoder: Sojaproteiner non-gmo, grønpiller og fibre, mineraler
  • Kvægfoder: Kornblandinger, proteinafgrøder
  • Svinefoder: Korn, sojaskrå, vitaminer 
  • Fjerkræfoder: Korn, ærter, raps 
  • Kæledyrsfoder: Proteiner, kulhydrater, fibre og fedtstoffer.

Skal vi fortælle din historie om mad?

Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.

Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Del artikel