Direktørers bonusordninger vil få danske fødevarer i målmed bæredygtighed, mener Steffen Andersen.

Opråb til direktører og marketingdirektører: Sælg fagfolks viden om fødevareproduktion

Fagfolks viden om fødevareproduktion er et alt for uudnyttet element i fødevarebranchen, og mange fagfolk trækker sig fra samarbejde med marketing, fordi de ikke ved, om deres viden bruges rigtigt, mener tidligere fødevaredirektør Steffen Andersen i et opråb til direktører og marketingdirektører.

Af Steffen Andersen, tidligere fødevaredirektør og formand for VBF – kontakt Steffen Andersensteffen@vbfmedier.dk eller telefon 33969301 for uddybning.

Tilmeld gratis nyhedsbrev!

Der er et skrig i tiden. Efter fødevarer, der med pålidelig data (science based data), er produceret med lavt klimaaftryk og fokus på andre samfundsvigtige behov og forbrugerbehov: dyrevelfærd, arbejdsmiljø, biodiversitet, natur samt ikke mindst sundhed.

Disse seks områder bærer i sig ny vigtig kommunikationspotentiale, som virksomheder kan bruge, når de sælger og markedsfører deres fødevarer. De fleste gør allerede noget – nogen endda meget – som de kan bruge til kommunikation og markedsføring. Men de fleste har svært ved at kommercialisere det, de gør.

Det er en skam. For tit har virksomhedernes dygtige fødevareingeniører, agronomer og diætister stor viden, der kan bruges kommercielt. Der kan være en barriere i at de – og forskere i almindelighed – kan være skeptiske overfor at udbrede deres viden, fordi de ser det bliver forvandlet til blot et slogan i kommercialiseringen af fødevarer. Fremfor reelt at engagere forbrugere i, hvad moderne mad kan tilbyde.

Men jeg har også den erfaring, at man med et kommunikerbart system i salgsafdelingen, som nemt kan deles med forskere og vidensmedarbejdere, kan opnå, at de villigt stiller deres viden til rådighed i let forståeligt sprog. De fleste fagfolk ville elske, at deres viden bliver mere udbredt. Også – eller måske især – hvis det sker som en del af kommercialiseringen. I samarbejde med kunder og ultimativt de handlende i butikker og forbrugere. For hvem vil ikke gerne have kredit for sit arbejde?

Læs også: Griseproducent: Gid alle andelsselskaber vil invitere Steffen

Forbrugere ved meget lidt om mad

Der er altså i virksomhederne allerede stor viden og fascinerende fortællinger, som kunne få mange forbrugere til at træffe et mere oplyst valg, end noget mærke nogensinde kunne formidle.

Alle, der arbejder i fødevarebranchen, ved, at der skal enorm viden og masser af teknologi til at fremstille fødevarer. Og at fagfolks viden om fødevareproduktion og detaljerne i den måde, maden er lavet på, betyder langt mere, end en gennemsnitsforbruger tror.

Eksemplerne er mange:

  • Partikelstørrelse i kakaopulver, som har indflydelse på smagsoplevelsen og dermed på, om man drikker meget eller lidt sukkerholdig kakao drik.
  • Fedttype i leverpostej, der optimalt kan optages i kroppen.
  • Næringstætheden i proteiner fra svin, kyllinger, mælk, havre osv., der direkte kan relateres til indirekte reduktion af Co2 aftryk.
  • Forarbejdningen af mel i form af stenmalet mel vs. valsemalet, som har betydning for hævning og ultimativt hastig eller langsom optagelighed igennem mavesækken.
  • Havregryns oprindelsesland, som har betydning for CO2 og ernæring.
  • Homogeniseret mælk kontra uhomogeniseret mælk, hvor fedkugler har betydning for optagelighed i kroppen.
  • Fraktioneret sukker vs. glukosesirup og dets betydning for, hvor hastigt insulinpumpen i vores krop skal på overarbejde for at flytte sukker væk fra blodet.

Det er kun eksempler. Og alle fødevarevirksomheder vil, når de nørder lidt ned i deres produktion, kunne finde elementer, hvor fagfolks viden om fødevareproduktion kan bruges til at fortælle indkøbere og forbrugere, hvorfor deres produkter har en kvalitet, det er værd at give en merpris for. Respektive for hver indkøber og forbruger. Gennem markedsføringsafdelingen og sælgerne kan de fortælle, hvad forbrugerne kan og bør spise. Til alles fælles men også til hver enkelt forbrugers bedste i form af sundhed.

Læs også: Uvidende forbrugere lader sig bespise af uvidende sælgere

Små fødevarevirksomheder bliver ofre

Alt i alt byder tidens krav altså på en mulighed for et væsentlig mere sofistikeret sæt af kommercialiserings-parametre at spille på for fødevarevirksomhederne. Og hvis virksomhederne formår at bruge trenden som en forretningsmulighed, vil det være godt for samfund og individer.

Men hvor efterlader det fødevareindustrien, som den er?

De største fødevarevirksomheder i verden har egne forskerhold og samarbejder med universiteter, de kan trække på. Det bliver mere og mere almindeligt, at de også har etableret specialiserede funktioner, a la Commercial Sustainablity Manager, der skaber bindeled mellem salg og marketing. De har med andre ord set skriften på væggen og ved, at de taber fremtiden, hvis de ikke formår at omsætte deres indsatser til øget indtjening.

Men små og mellemstore virksomheder kan få udfordringer af hidtil uset karakter og blive de store tabere. For hvordan skal de overleve, når de både skal være billige og samtidig skal investere i ny mangfoldig viden. Samt omstille produktion, holdbarhed, emballage, finde nye kunder og kreativt kommercialisere nye egenskaber ved fødevaren?

Jeg vil påstå, at langt de fleste direktører for små og mellemstore fødevarevirksomheder ikke er forberedte på situationen. For mange direktører på 55+ er det mere end rigeligt at kæmpe med krav til digitalisering, krav til nye produktive maskiner, uddannelse af personale, kunders benhårde krav, administrative krav, rammelovgivningen osv.

Kort sagt kan de nye krav kortslutte deres forretningsmodel, og de mest udfordrede lukker virksomheden med tab af arbejdspladser og viden til følge. 

Det er disse virksomheder, der i meget stor udstrækning er rygraden i dansk fødevareproduktion, som skal hjælpes igennem denne tsunami af nye krav og muligheder.

Læs også: Kan Danmarks madildsjæle stå i spidsen for verdens 4. madrevolution?

Sæt penge af til kommercialisering af fagfolks viden om fødevareproduktion

Så hvordan kunne en nær fremtid se ud for mindre virksomheders revitalisering? Uden at det koster en bondegård?

I min optik kan det ske ved, den samlede branche sætter penge af til noget, som de ikke har så nem adgang til, som de store virksomheder har. Det er i første omgang forskning, produktudvikling og procesudvikling.

Oven i dette skal lægges kommercialisering, der kan sikre, at de første tre områder i længden tilgodeses af øget profitmargin, der kan geninvesteres i endnu mere udvikling.

Det er super vigtigt, at omstillingen sker hurtigt, og at hele fødevarebranchen bakker op. For viden kan engagere kunder og forbrugere og sikre, at vi alle fortsat kan handle i supermarkeder med stor og stigende tillid til, at dem, der skal lave maden til os, har styr på kvalitet.

I moderne tid er det synonymt med klimaansvarlighed og hensyn til biodiversitet, dyrevelfærd, miljø og arbejdsmiljø. Og lur mig om ikke varens sundheds værdi ikke også bliver et afgørende parameter.

For hvem kan egentlig i længden forsvare at sælge fødevarer, uden at potentialet i de bedste fødevarer kommercialiseres optimalt til klodens og kroppens bedste?

https://www.youtube.com/watch?v=6panHa7h9KM

Bliv medlem

I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Mindre virksomheder 1000 kr.
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

(Visited 480 times, 1 visits today)

Del artikel