Skrevet den 05. apr 2013

Om spiselige insekter, kødklister, GMO, sprøjtemidler og kommunikation

Jeg er af flere omgange stødt på tanker om insekter som proteinkilde for mennesker. Senest ved en linkedinopdatering fra Michael Bom Frøst, lektor og studieleder ved KUs biovidenskabelige fakultet, hvor han glæder sig over et udsolgt arrangement med den delikate titel Exploring the deliciousnes of insects.

Mad!
Mad!

Tanken om at spise græshopper frastøder mig. Jeg vil tro, det er kulturelt betinget, da der næppe kan findes logiske argumenter for, hvorfor det skulle være mindre delikat end ko.

Jeg vil tro, jeg deler min væmmelse med en overvejende del af den vestlige verdens beboere. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at insekterne nok skal finde vej til vores tallerken, og der er, ret beset, ingen grund til, at vi ikke skulle kunne lave delikate måltider af krapylet.

Det vil dog tage noget tilvænning. Og en afgørende faktor for, hvornår vi begynder at købe myrer i Netto, vil være den måde, de nye retter finder vej til forbrugernes hjerner. Folkestemningen skal være FOR insektspisning, før Netto begynder at købe stort ind og dermed for alvor skaber en rentabel storproduktion af en uudtømmelig proteinkilde.

Og hvad har det så at gøre med kødklister, GMO og sprøjtemidler at gøre?

En hel del. Alle tre dele lider under en massiv negativ folkestemning, selvom der helt åbenlyst er fordele ved alle tre ting (også negative bevar mig vel og hæng mig nu ikke før du har læst færdig). En ad gangen:

Kødklister – Mindre kendt som thrombin – fik en usandsynlig hård medfart i pressen. Særligt da nogle fandt på ordet kødklister. For de fleste fagfolk en kilde til usandsynlig stor irritation, fordi thrombin ikke er farligt, ikke er  nyt, og formentlig ville kunne spare mange mennesker for en hel del salt. Hvilket en hel del mennesker, jeg selv inklusiv, godt kunne trænge til. Den negative stemning mod kødklisteret er særligt besynderlig, når man betænker, at der i rigtig mange af vores fødevarer er tilsætningsstoffer med værre egenskaber end thrombin. Den største forskel mellem dem og thrombin er i bund og grund, at der ikke er blevet hæftet et negativt ladet ord på dem, som aviserne har kunnet trække læsere på at gentage om og om igen.

GMO. Ofte forbundet med den verdensomspændende koncern Monsanto og hos rigtig mange mennesker et ekstremt negativt ladet ord. Det forbindes med menneskets ringeagt for naturen, ødelæggelse af biodiversiteten og udnyttelse af patenter til fortjeneste hos de onde koncerner, der udvikler dem. Der er næppe tvivl om, at der er store ukendte farer ved GMO. Men der er så sandelig også fordele. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig alle de ting, man kan gøre ved at ændre i generne på planter, men bare som eksempel er her en artikel om danske forskere, der ved hjælp af genteknologi kan gøre raps til godt dyrefoder. Eller, som det antydes i Landbrug & Fødevarers reklame, kunne man udvikle planter, der kan tåle saltvand. Mulighederne er uanede, og selvom jeg ikke vil argumentere for en ukritisk brug af GMO, synes jeg det er synd og skam, hvis man ikke anerkender, at der er et ekstremt potentiale i GMO.

Sprøjtemidler er mit sidste eksempel, og til det brug er det interessant atter at fremhæve programmet Frank ser rødt,

Sprøjtegift, sprøjtemidler, planteværn. Kært barn...
Sprøjtegift, sprøjtemidler, planteværn. Kært barn…

hvor Danmarks Naturfrednings præsident Ella Maria Bisschop-Larsen konsekvent anvender ordet gift, mens fortalerne for brugen anvender ordet planteværn. Begge parter har sådan set godt belæg for deres valg af ord. Sprøjtemidler er gift for nogle planter, dyr og svampe, og værn for andre – som oftest dem, vi gerne vil beholde. Begge sider i debatten er ekstremt bevidste om, hvilket ord de bruger, fordi de ved, at ordet kan afgøre folkestemningen. Gift er negativt, planteværn er positivt, og hvis man kan få en tvivler over på sit hold, uden at vedkommende egentlig har stor viden om emnet, ved at bruge et ladet ord, har man vundet meget.

Det er sådan set ærgeligt, at den slags ord bliver afgørende for folkestemningen, men der findes næppe noget kommunkationsmenneske, der ikke vil give mig ret i, at det oftere er ordvalg end egentligt indhold, der vinder debatter. Min opfordring i sammenhængen er blot den simple, at man erkender, at ting er komplicerede, og at man sjældent får det fulde indblik i et emne ved at se en tv-avis. Og at man bruger denne erkendelse til at dømme mindre og debattere mere nuanceret. Og så selvfølgelig en opfordring til, at man synes godt om http://verdensbedstefodevarer.dk, så vi kan få endnu  mere viden om den verden, vi lever i – og http://verdensbedstefodevarer.dk.

Følg os!