Det er hverken ligegyldighed eller dårlige systemer, som skaber problemer i svinestaldene, men ofte mangel på viden. Rådgiver Karina Mikkelsen vil ændre branchen gennem praktisk læring og nyt skoletilbud til de “varme hænder”.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Artiklen er skrevet af Finn Bald, VBF Medier. Kontakt Finn for mere info.
Når danske tv-seere møder billeder af døde pattegrise og pressede søer, tegnes der ofte et billede af en branche, som har mistet grebet om dyrevelfærden.
Ifølge hands-on svinerådgiver Karina Mikkelsen er virkeligheden langt mere nuanceret. Problemerne opstår sjældent af ligegyldighed. I de fleste tilfælde handler det om et dilemma mellem manglende viden, fejlvurderinger og svære dispositioner i spændingsfeltet mellem dyrevelfærd og lovgivning.
Medarbejderne ude i grisestaldene – branchens såkaldt varme hænder – står ofte med et konkret griseliv, der skal reddes her og nu, samtidig med, at reglerne skal overholdes. Det er denne balance og den menneskelige vurdering, som går tabt i den offentlige debat.
Hos Farestalds-Eliten har man valgt at satse på uddannelse som næste skridt. Her er man overbevist om, at det gør en forskel, ikke mindst fordi fire ud af fem af de medarbejdere, der i dag oplæres i staldene, har rødder i Afrika og Asien. De kommer med gode digitale kompetencer og en klar forståelse af, at skolegang og undervisning er vejen til en bedre fremtid.
Med en ny skole for nye medarbejdere i griseproduktionen vil Karina Mikkelsen derfor ændre arbejdsgangene i stalden indefra. Ikke gennem flere regler, men gennem praktisk læring og et konsekvent fokus på soens trivsel.
Når dyrevelfærd går galt
Når sager om dårlig dyrevelfærd rammer medierne, handler det ifølge Karina Mikkelsen ofte om misforstået praksis.
– Ansatte gør det, de mener er rigtigt. Men nogle gange skrider det stille og roligt. Små problemer vokser, og pludselig er et griseliv i konflikt med lovgivningen. For dem, der står i stalden hver dag, kan det være svært at forstå, at reglerne i sidste ende kræver aflivning – for eksempel ved en brokgris, en behandling der ikke virker, eller sår der ikke heler. Vi oplever næsten altid, at problemerne kunne være undgået med en rettidig indsats og tilstrækkelige, kvalificerede ressourcer, siger hun.
Skolen: Viden før vaner
Karina Mikkelsens svar er en ny, målrettet skole for praktikanter, udenlandske medarbejdere og nye folk i erhvervet. Et intensivt forløb på to dage, i alt 16 timer, med mulighed for en tredje dag sammen med dyrlæge med fokus på medicin og hygiejne.
Undervisningen foregår på små hold i klasselokale og dækker alle staldafsnit: løbe- og drægtighedsstald, farestald samt fodring, dyrevelfærd, arbejdsplaner og overblik. Hvert emne afsluttes med en test, og deltagerne får diplom.
– Når kursisterne går tilbage i stalden, ved de, hvordan dansk svineproduktion fungerer, og hvorfor soen er omdrejningspunktet for det hele, siger hun.
Ifølge Karina Mikkelsen er fokus nemlig mange steder vendt forkert. Medarbejderne koncentrerer sig intenst om pattegrisene og har for lidt fokus på soen.
– Vi skal passe godt på soen, så passer hun pattegrisene. Hvis hun får korrekt fodring, rigeligt vand, halm og den rigtige temperatur, kvitterer hun med ro, mælk og stærke grise. Har soen det godt, falder resten på plads. Også sygdomsmæssigt, forklarer hun.
Resultater hos producenten
Arbejdet i farestalden giver målbare resultater gennem hele staldens værdikæde. Et kundeforhold med griseproducent Thomas Rahbek, der begyndte for fem år siden, har udviklet sig til et egentligt samarbejde. Hans besætning har været med til at synliggøre et dagligt, uudnyttet potentiale, hvor evnen til at omsætte forbedringer i høj grad afhænger af den viden og de kompetencer, medarbejderne i stalden besidder.
Systematik og rettidig omhu er velkendte begreber i branchen. Men ifølge samarbejdspartnerne ses de tydeligste forbedringer i dyrevelfærden, når smittekæder brydes – både hos søer, pattegrise og vækstgrise.
Omsat til nøgletal har samarbejdet mellem Rahbek, rådgiverne og holdet omkring besætningen resulteret i, at der i 2025 leveres 40,4 grise pr. årsso ved 27 kilo – altså ved fravænning og overgang til næste produktionsled. Samtidig er medicinforbruget reduceret til 1,3 ADD for søer og 2,27 ADD for vækstgrise, hvor ADD angiver det gennemsnitlige antibiotikaforbrug pr. dyr. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på cirka 2,40 og 9,5.
Ifølge Thomas Rahbek har det været afgørende at inddrage en ekstern faglig ressource, der både kan udfordre eksisterende rutiner og fastholde engagementet blandt medarbejderne.
– Ledelse handler om varieret opmærksomhed. Uanset hvor erfarne vi er, skal vi blive bedre til at bryde med det kendte og lade os udfordre, siger han og tilføjer:
– Karina har en stærk faglighed og er samtidig dygtig til at få folk med.
Mere velfærd – mindre medicin
I debatten om dyrevelfærd fylder medicinforbrug stadig meget, og det er ufortjent, mener Karina Mikkelsen.
– Vi har allerede et ekstremt lavt medicinforbrug sammenlignet med udlandet. Hvis flere forbrugere vidste, hvor meget medicin der bruges i andre lande, ville de måske tænke sig om en ekstra gang, før de køber hamburgerryggen derfra, siger hun og fortsætter:
– Når soen har det godt, og medarbejderne ved, hvad de skal kigge efter, bliver der færre syge dyr. Det er den bedste og mest effektive medicin.
Perspektivet: Branchens ansvar
Karina Mikkelsen tror ikke på én løsning eller ét system. Hverken ren økologi eller faste standarder inden for konventionel produktion kan stå alene.
Hun peger blandt andet på løsgående farestier som et vigtigt element, hvis de bruges rigtigt.
– En so, der farer frit, kan bevæge sig, lægge sig mere naturligt og passe sine grise bedre. Man kan tydeligt se hendes adfærd ændre sig, når hun har plads. Men frihed alene løser ingenting. Hvis man ikke har styr på rutinerne og medarbejderne, kan det gå galt i alle systemer, siger hun.
Karina Mikkelsen advarer samtidig mod opfattelsen af, at fast gulv frem for drænet gulv må være bedre for dyrevelfærden. Fast gulv i farestier giver et bakterielt smittepres, fordi arealet bliver fugtigt og hurtigt fyldt med gødning. Og så får soen dårligere fodfæste, hvilket øger risikoen for, at hun lægger sig på pattegrisene. Ifølge hende er det et eksempel på, hvordan velmente krav fra offentligheden kan få den modsatte effekt, hvis man ikke forstår samspillet mellem so, stald og daglige rutiner.
– Det handler ikke om systemet, men om hverdagen. Om at gøre sit arbejde ordentligt hver dag og tage ansvar for dyrene, siger hun.
Du kan møde Karina Mikkelsen og høre om kurset for nye medarbejdere i svineproduktion på Nutrifair – fagmessen for husdyrproducenter i Fredericia 14.–15. januar 2026 – Hal A-1000.
Fakta: Om Farestalds-Eliten og Karina
Farestalds-Eliten med fem ansatte tilbyder hands-on rådgivning i stalden med fokus på faring, indretning af farestier, oplæring af medarbejdere og faste daglige rutiner. Rådgivningen tager udgangspunkt i få, konkrete tiltag ad gangen, som følges op ved næste besøg. Målet er at skabe overblik, ro og struktur, reducere pattegrisedødelighed og sikre bedre trivsel for både dyr og mennesker. Svinerådgiver Karina Mikkelsen har mere end 20 års erfaring fra både avls- og produktionsbesætninger. Hun arbejder praktisk i staldene og underviser i Danmark og udlandet.
Fakta: Vigtige begreber
- Løbe- og drægtighedsstald: Fundamentet for produktionen. Soens huld her afgør senere succes.
- Farestald: Besætningens maskinrum, hvor forberedelserne testes.
- Faring: Den kritiske fase med fokus på fødselshjælp og råmælk.
- Faresti: Det fysiske værktøj med varme huler til grisene og køligt miljø til soen.
Fakta: Hvorfor ligger pattegrisedødeligheden på 22 procent?
Tallet dækker over alle pattegrise, der dør fra fødsel til fravænning – også de dødfødte, som alene udgør 10 procent. Resten dør primært i de første levedøgn, hvor grisene er sårbare. Årsagerne er bl.a. lav fødselsvægt, manglende råmælk, kulde og at soen utilsigtet kan komme til at lægge sig på pattegrisene. Det er biologiske risici, som ikke kan fjernes helt. Dødeligheden er ikke et udtryk for ligegyldighed, men for kompleksiteten i arbejdet. Med bedre oplæring, faste rutiner og fokus på soens trivsel kan tallet reduceres yderligere./
Skal vi fortælle din historie om mad?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
