Mange har nok hørt om Nearly headless Nick – men hvor mange har hørt om Mike the Headless Chicken? En hane, som skulle have været aflivet, men som efter afkapningen af (det meste af) hovedet levede videre i 18 måneder ved at få vand og mad ned gennem spiserøret ved hjælp af en pipette?
Hanen havde stadig noget af hjerne tilbage. Nok til, at den stadig forsøgte at skrabe i jorden og hakke efter mad. Uden selvfølgelig at være bevidst om, at den manglede både næb og øjne.
Blind høne finder også korn, siger man, men man siger på den anden side også “ingen arme – ingen kage”. Mikes prøvelser rejser for mig et interessant etisk spørgsmål, som jeg ikke selv helt har fundet svaret på: Hvis man kan fjerne dyrs naturlige instinkter, er det så i orden at give dem unaturlige forhold at leve i?
Videnskaben har fundet metoder til at gro kød fra stamceller, og det er vel de færreste, der vil synes, det er synd for cellerne, at de skal henslæbe deres tilværelse i en petriskål. Men hvornår bliver det synd?
Hvis nu man forestiller sig, at man kan lave et svin, der ikke har nogle naturlige instinkter tilbage og derfor ikke får stress af at være i lukkede rum med en masse artsfæller, ikke behøver have rodemateriale og ikke bider i sine medsvins haler. Ville det være synd. Eller bare unaturligt? Hvis det er unaturligt, er kunstigt kød det vel også, og hvor opstår forskellen? Når dyret har øjne, mund og ører? Det kan man måske også fjerne?
Som sagt er det for mig et vanskeligt spørgsmål at besvare, Intellektuelt set kan jeg ikke se nogen problemer i at udvikle sådan en type dyr. Det ville logisk set ikke være synd for dyret, for det ved ikke bedre. Mine følelser derimod er i vildrede. For det virker naturstridigt på mig at tage så meget ud af dyrene, og forsvinder der ikke lidt af respekten for det levende væsen?
For mere information om Verdens Bedste Fødevarer læs https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev
