Ny laboratoriefremstillet mad kan være svar på udfordringer som klimabelastning, biodiversitet og fødevaresikkerhed, men man skal fare med lempe, skriver formanden for VBF, Steffen Andersen, i et nytårsindlæg.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Af Steffen Andersen
Det går langsomt med at opfinde det, vi mennesker spiser. Udviklingen har strakt sig over seks millioner år.
Et par nedslag i historien, vi kan kalde madrevolutioner, fortæller os, at vi for 130.000 år siden begyndte at jage organiseret, fordi vi fandt ud af at tale sammen og lave aftaler. Dernæst opstod det organiserede landbrug for små 10.000 år siden, fordi vi fik brug for stabile løsninger fremfor jagt.
Sideløbende har vores mave, hjerne og krop lært at kende smagssignalerne fra frisk, kogt, stegt og varmet mad i et kompliceret, mestendels for os, uforståeligt sammenspil mellem tarm, hjerne og krop.
I disse år står vi så måske overfor en ny revolution i form af New Food og biosolutions. Det gør vi, fordi det landbrug, vi kender i dag, står overfor meget kontante krav om grøn omstilling.
New Food indebærer laboratoriefremstillet mad, som er designet til at løse nutidens udfordringer som klimabelastning, biodiversitet og fødevaresikkerhed. Men samtidig har vi stadig adgang til et væld af frisk, traditionel mad, som er tilpasset vores evolutionære behov. Vores kroppe er skabt af langsom evolution. Vores tarm er indrettet til frisk mad, vi køber i et supermarked og tilbereder hjemme eller får serveret på en restaurant. At andre tilbereder maden er i sig selv ikke ukendt, sådan har det været i familiestrukturer i årtusinder. Men at indholdet i maden er totalt ukendt for dig og din mave er nyt.
New Food har ligheder med tidligere introduktioner af ultraforarbejdet mad, som utilsigtet bidrog til fedmeepidemier og livsstilssygdomme. Og vi forstår stadig ikke fuldt ud, hvordan tarmflora, krop og sind interagerer med nyudviklede fødevarer. Der er risiko for, at New Food kan gentage fejlen, hvis vi ikke tager os tid til at forstå de langsigtede konsekvenser.
Vi kan vinde tid
Derfor bør vi også prioritere at forstå og udbygge vores eksisterende madressourcer: Frisk, traditionel mad, som vi allerede ved fungerer for vores kroppe, bør være fundamentet. Landbruget producerer nemlig mad nok til 15 milliarder mennesker, selvom vi i dag ikke forvalter ressourcerne godt nok og fx smider for meget mad ud. Ved at fokusere på at optimere det, vi allerede har, kan vi vinde tid til at udvikle og teste nye løsninger.
Parallelt skal vi så forske i New Food: Forskningsindsatsen skal fokusere på at forstå, hvordan ny mad kan integreres uden at kompromittere sundheden. Mad er nemlig ikke kun næring; Det er også medicin. Evolutionen har bevist, at vores eksisterende fødevarer understøtter sundhed og lang levetid. Samtidig kan New Food, hvis den udvikles langsomt og med omtanke, hjælpe med at reducere pres på landbrug, biodiversitet og klima. Men det kræver, at vi først forstår samspillet mellem krop, sind og den mad, vi allerede kender.
Verdens Bedste Fødevareindustri
Eksempler på New Food, som jeg selv finder interessante at følge, er fx opformering af alger i ståltanke med egenskaber som dyreprotein. Og der findes andre forsøg, hvor man i affaldsvand opformerer og høster mikroalgers protein med alle ni essentielle aminosyrer.
Den store udfordring, man stadig skal løse, er optaget af protein i vores tarmsystem, da det nye protein er ukendt for kroppen. Men der er for mig ikke tvivl om, at vi også får brug for at brødføde verden med gennemtestet New Food. Forsøg med nye typer af mad er nemlig det, som har skabt de store historiske gennembrud for Homo Sapiens. Og ny mad indebærer risici. Overgangen fra jæger -og samlersamfund til landbrug afstedkom også en sundhedsmæssig ubalance; Blandt andet huller i tænderne på grund af udvidet indtag af stivelse fra korn. Men muligheder for kontrollerede forsøg gør vores nuværende fødevareindustri til verdens bedste. Endog: Verdenshistoriens Bedste Fødevareindustri./
Skal vi fortælle din gode historie?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske kvalitetsfødevarer. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
