Med overskudsvarme fra virksomheder vil Simon Lauritzen som uddannet landmand i akvakultur lave tropiske rejer på land i Aabenraa – og uden brug af antibiotika, som man kender fra asiatiske opdrætsrejer. Nordic Shrimp er nyt medlem af Verdens Bedste Fødevarer.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Artiklen er skrevet af Finn Bald som en del af medlemspakken for virksomheden. Kontakt Finn for mere info.
Danskere elsker store rejer. Men de færreste tænker over, at den populære spise ofte har rejst halvvejs rundt om kloden, før den lander på spisebordet. Det skaber et markant paradoks: Vi importerer en fødevare fra asiatiske damme med tvivlsom dyrevelfærd og antibiotikaforbrug, selvom vi har teknologien og ekspertisen til at gøre det bedre selv.
Det vil Simon Lauritzen lave om på. Han er uddannet landmand med speciale i akvakultur fra Hansenberg i Kolding og har brugt de seneste syv år på at mestre det våde element – senest på store, landbaserede lakseanlæg i Norge.
Nu er han vendt hjem for at etablere Nordic Shrimp i Aabenraa – som den første sønderjyske pioner i landbaserede varmtvandsrejer. Her er planen at producere rejerne helt uden brug af antibiotika.
– Forbrugerne kan være helt sikre på, at vi ikke vil bruge medicin. Vi skal ikke skjule noget, og hvis vi af en eller anden grund endelig skulle få syge rejer, vil jeg fx hellere aflevere dem til et biogasanlæg end at levere et produkt, som ikke er 100 procent i orden, siger han.
Gnisten blev tændt i Norge
Drømmen om at blive selvstændig har altid luret, men det var en samtale med hans daværende chef på et laksedambrug i Norge, der for alvor satte gang i tankerne om rejer.
– Jeg kunne regne ud, at det var en god forretning, men også en nødvendig omstilling for miljøet. Da jeg undersøgte branchen, så jeg de mange røde flag i Asien: Ødelagte mangroveskove, udfordringer med antibiotika og uigennemskuelige forhold. Jeg tænkte, at med den rette teknologi måtte vi kunne skabe et sundt, dansk alternativ, fortæller Simon Lauritzen.
For at styrke rejsen mod virksomhedens første danskproducerede kæmpereje, har Simon meldt Nordic Shrimp ind i Verdens Bedste Fødevarer.
– Det betyder, at jeg har et fællesskab at sparre med. Vi skal have nogen at tage snakkene med, hvis vi skal skubbe Danmark i en retning, hvor vi er foregangsland for bæredygtig fødevareproduktion, siger han.
Tropevarme i et sønderjysk landskab
Det er lidt af et naturstridigt projekt at opdrætte Vannamei-rejer (den hvide Stillehavsreje) i Danmark. De kræver nemlig vandtemperaturer på mellem 27 og 30 grader. Løsningen findes inden for rammerne af RAS-teknologien (Recirculating Aquaculture Systems), som er et højteknologisk, lukket vandsystem.
– RAS betyder, at vi kan genbruge op mod 99 procent af vandet. Det minimerer vores aftryk på miljøet og giver os fuld kontrol over vandkvaliteten. Men rejer er små divaer, sammenlignet med laks. Hvor laks trives i tætte stimer, kræver rejer sjovt nok mere plads og et særligt tankdesign med hylder. De er nemlig kannibaler, hvis de går for tæt. Vi skal også sikre, at de har optimale forhold med ilt, lys og foder, forklarer Simon.
Selvom rejerne er sarte, har de en stor fordel: Vækstraten. Hvor en laks er op mod to år om at blive klar, kan Simon høste sine rejer på 20-25 gram efter blot 4 til 6 måneder.
Energiparadokset og industriel symbiose
Det største spørgsmål er ofte, hvordan man opvarmer store mængder vand til 30 grader i et dansk klima uden at ruinere hverken bankbogen eller CO2-regnskabet. Svaret er industriel symbiose. Simon planlægger nemlig at placere produktionen, så den kan udnytte overskudsvarme fra lokale industrivirksomheder.
– Der findes virksomheder i Aabenraa med overskudsvarme, hvor varmen ellers bare risikerer at ryge ud i luften. Jeg kan aftage varmen og bruge den til at skabe et middelhavsklima for mine rejer. Det er sund fornuft at bruge ressourcer, som ellers ville gå til spilde, siger han.
Smagen af friskhed
Forbrugerne kan se frem til en spiseoplevelse, der ligger langt fra de frosne varer, vi kender i dag. Og Simon Lauritzen lægger desuden vægt på, at rejen er en af de sundeste proteinkilder, vi har, fyldt med vitaminer, mineraler og jern.
– Forskellen på smag og tekstur bliver enorm. Vi vil levere et frisk produkt, som aldrig har været frosset. Visuelt går jeg efter en klassisk rød farve ved tilberedning, som vi kender det fra de bedste seafood-restauranter under sydens sol. Det skal være et premium-produkt, hvor man kan smage håndværket, lover Simon.
I begyndelsen vil fokus være på salg til restauranter og lokalt salg i Sønderjylland, hvor han satser på, at snakken vil gå hurtigt over de berømte sønderjyske kaffeborde.
Vision om en blå revolution
Selvom rejerne er første skridt, rækker Simons ambitioner længere ind i fremtiden. Han ser Nordic Shrimp som starten på en mere cirkulær biologi.
– Når vi er oppe i 6. gear, vil jeg kigge på at udnytte næringsstofferne fra rejernes vand til at producere blåmuslinger og alger. Drømmen er et biodynamisk anlæg, hvor intet går til spilde, og hvor vi måske endda kan åbne dørene, så folk kan komme ind og smage på alle de råvarer, vi frembringer, siger han.
Vejen derhen kræver både finansiering og tålmodighed. Simon arbejder lige nu tæt sammen med biologer og ingeniører for at færdiggøre designet af anlægget og få de kommunale godkendelser hjem. Planen er at starte byggeriet i 2027, så de første danske varmtvandsrejer er klar til ganerne i 2028./
Nordic Shrimp ApS
- Grundlægger: Simon Lauritzen, uddannet landmand i akvakultur fra Hansenberg.
- Mission: Lokal produktion af tropiske rejer i Danmark via landbaseret akvakultur.
- Teknologi: RAS (Recirculating Aquaculture Systems) – et lukket, cirkulært vandsystem.
- Fokus: Ingen antibiotika, høj sporbarhed og udnyttelse af industriel overskudsvarme.
Hvad er RAS-teknologi?
RAS er hjertet i Nordic Shrimp og fungerer som et lukket kredsløb.
- Mekanisk rensning: Vandet filtreres for partikler og foderrester gennem tromlefiltre.
- Bio-filtrering: Bakterier nedbryder rejernes naturlige udskillelser til ugiftige stoffer.
- Ressourceeffektivitet: 95–99% af vandet genbruges, hvilket minimerer vandforbruget markant.
- Kontrol: Sensorer styrer temperatur, ilt og salt døgnet rundt for at sikre optimal trivsel uden medicin.
Vil du vide mere om fremtidens skaldyr, eller er du interesseret i at sparre med Simon Lauritzen om projektet? Kontakt Nordic Shrimp via VBF (finn@vbfmedier.dk.)
Læs mere:
Eksperter: Antibiotika i rejepakker truer danskernes sundhed
Fund af forbudte nitrofuraner (en gruppe af antibiotika) i frosne rejer fra Indien og Vietnam i 2024 og 2025 er dokumenteret i EU’s RASFF-database. Se fx her:
Nitrofurans (AOZ) in shrimps from Vietnam
Skal vi fortælle din historie om mad?
Det er en modig satsning, men Simon Lauritzen har uddannelsen, erfaringen og passionen for, at det kan lykkes. Vi har brug for folk, der tør udfordre måden, vi producerer mad på i Danmark.
Vi hepper på pioneren fra Aabenraa.
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
