Af Professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, medlem af Verdens Bedste Fødevarer.
En stor del af landbruget på verdensplan har for ineffektive eller forkerte produktionssystemer. Det fører til udpining af jord og vandressourcer samt i mange tilfælde også til forurening af det omgivende miljø.
Samtidig vokser uligheden mange steder, og det er i mange tilfælde en af de væsentligste årsager til sult og fejlernæring. Ulighed i uddannelsessystemerne er medvirkende til, at der mangler udvikling i landbrugssystemerne, især i de mindst udviklede lande.
Bæredygtige landbrugssystemer er ofte komplekse, og hvis de skal kunne løse nye udfordringer under ændrede klimaforhold, så kræver det, at ny viden genereres og implementeres hurtigt. Fra Danmark kan vi medvirke til at styrke kapaciteten i forskning, rådgivning og den private sektor i de mest sårbare udviklingslande.
Det bliver vi næppe uenige om?
FN har indgået en aftale om 17 globale bæredygtighedsmål, der giver realistiske mål for en samlet bedre verden i 2030.
På verdensplan er nogle af de helt store mål at udrydde fattigdom og sult, at sikre sundhed, uddannelse og ordentlige arbejdsforhold for alle uanset køn og baggrund. Det handler også om at reducere ulighed i samfundene og om adgang til ren energi samt bekæmpelse af klimaændringer og forurening og at sikre den biologiske mangfoldighed. Det er vel næppe noget, vi kan være uenige i, og det er samtidig mål, der vil kunne medvirke til at sikre os fred og velstand.
FNs bæredygtighedsmål kan kun nås gennem globalt samarbejde og partnerskaber. Her kan de seneste tendenser til at fokusere meget mere på nationale interesser godt bekymre. Det er dog ikke kun lande og regeringer, der skal samarbejde. Det er lige så vigtigt, at der samarbejdes på tværs af lande og regioner mellem virksomheder, forskning og myndigheder.
Den teknologiske udvikling har formået at øge fødevareproduktionen til et niveau, hvor ingen i dag behøver at sulte på grund af mangel på fødevarer. Lægevidenskaben har løst de fleste problemer med infektionssygdomme og er godt på vej på mange andre områder. Samtidig har uddannelse af befolkningerne og generel økonomisk vækst i mange lande været med til at mindske fødselstallet.
800 mio. får for lidt mad
Men udfordringerne er ikke løst endnu. Der er ikke fødevaresikkerhed for verdens befolkning som helhed, og der anvendes heller ikke bæredygtige produktionsmetoder til at levere fødevarerne. Der er stadig omkring 800 mio. mennesker, der ikke får tilstrækkelig ernæring, primært på grund af fattigdom og manglende distribution.
Samtidig forventes en befolkningstilvækst på to mia. inden 2050, og verdens velstand vokser.
Det betyder øget efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet og med dokumenteret bæredygtighed. Fødevaresektoren i Danmark står stærkt i denne sammenhæng. Vi har et højt vidensniveau i primærproduktionen og i forarbejdningssektoren, som sammen med nogle af verdens bedste forskere og effektiv rådgivning vil kunne skabe nye løsninger – også på klimaudfordringerne.
Det skaber nye arbejdspladser, ikke kun i forhold til en dansk produktion og eksport af fødevarer, men også af løsninger på de massive globale udfordringer.
