Alle vælger selv, hvad de putter i munden. Men industrien bør have ansvaret for at fortælle os om, hvad vi vælger og hvad det betyder.
Tilmeld gratis nyhedsbrev!
Artiklen er skrevet af Finn Bald, VBF Medier.
Vi er gået ind i et nyt år. For mange betyder årsskiftet også tanker om sundhed, vaner og mad. Midt i debatten om fedme, type 2-diabetes og ultraforarbejdede fødevarer efterlyser formanden for Verdens Bedste Fødevarer, Steffen Andersen, mindre sort-hvid tænkning og mere viden. Både hos fødevarevirksomhederne og hos forbrugerne selv.
Danske fødevarevirksomheder er blandt de mest effektive i verden. Men effektivitet løser ikke i sig selv den globale sundhedskrise.
– Man bliver nødt til at starte med at forstå, hvad et sundt produkt egentlig er. Ikke bare i overskrifter, men i dybden, siger Steffen Andersen.
Viden mangler – også internt
Steffen Andersen har mange års erfaring fra fødevareindustrien. Her oplevede han, at ernæring ofte var et sekundært emne uden for udviklingsafdelingerne.
– Vi var dygtige til processer og optimering. Men den kommercielle del vidste reelt meget lidt om ernæring. Det blev hurtigt meget overordnet, siger han.
Han peger på protein som et eksempel.
– Et animalsk protein er pakket med aminosyrer. Det er basal viden, som burde være genkendelig for ansatte i en fødevarevirksomhed, siger han og tilføjer, at det samme gælder forståelsen af kulhydrater og sukkerarter.
– Jeg hørte selv først rigtigt om forskellen på sukkerarter, da jeg var tæt på 30. Det vakte min nysgerrighed, men det var bestemt ikke noget, man dyrkede i virksomheden, siger han.
Sukker som tillidserklæring
Ifølge Steffen Andersen er sukker et godt billede på den tillid, forbrugerne selv har givet industrien.
– Danskerne har altid selv puttet sukker på maden. I dag overlader man det ansvar til industrien, når man køber færdigprodukter, siger han.
Når sukkeret bliver en del af produktet, ændrer relationen sig.
– Forbrugeren overlader noget kontrol til virksomheden. Det er en tillidserklæring, som både den kommercielle og den industrielle del skal forvalte sammen, siger han.
Samtidig er sukkerindholdet i mange produkter steget.
– Det rejser spørgsmålet om ansvar. Og det er et legitimt spørgsmål, siger han.
Ansvar kan ikke uddelegeres
Ifølge Steffen Andersen kan ansvaret for sundhed ikke placeres ét sted.
– Forbrugeren har et ansvar for at sætte sig ind i, hvad de putter i munden. Det ansvar kan og skal vi ikke tage fra dem, siger han. Men det fritager ikke producenterne.
– Producenterne har også et ansvar for det, de relativt anonymt lægger ud til salg, siger han.
Og problemet er, at den nuværende mærkning ikke giver forbrugeren de nødvendige redskaber.
– Ingredienslisten fortæller ikke, hvilke sukkertyper der er brugt, hvor findelt produktet er, eller hvor let det optages i tarmen. Det er afgørende viden, siger han.
Mærkning fra en anden tid
Han kritiserer det globale Atwater-system, som stadig bruges til at beregne kalorieindhold.
– Det er udviklet i slutningen af 1800-tallet. Det er en meget grov metode og ikke tidssvarende, siger Steffen Andersen, der dog ser et potentiale i de eksisterende rammer.
– Nøglehulsmærket er en god retningspil. Det hjælper forbrugeren væk fra ultraforarbejdet mad. Men det er stadig kun en ramme, siger han.
Inden for rammen kan virksomheder ifølge Steffen Andersen konkurrere langt mere på transparens.
– Man kan oplyse om sundhed, biodiversitet, dyrevelfærd og arbejdsforhold uden at ende i greenwashing. Transparens er i sig selv et købsparameter, siger han.
Viden sælger – også til detailhandlen
Steffen Andersen mener, at mere viden bør være et aktiv i salgsarbejdet.
– Jeg har selv lukket handler på baggrund af viden og nysgerrighed. Kunder sætter pris på, at man ved, hvad man taler om, siger han.
Han forestiller sig, at mere vidende sælgere kan påvirke detailhandlen.
– Hvis indkøbere begynder at blive udfordret på sukkertyper og forarbejdning, så rykker markedet. Også for de store producenter, siger han.
Momsen er ikke en genvej
Forslag om lavere moms på frugt og grønt møder også skepsis hos formanden for Verdens Bedste Fødevarer.
– Vi skal passe på med at tro, at moms kan løse det her. Jeg tror på fri konkurrence, siger han og peger på, at sunde fødevarer allerede findes i mange prisklasser.
– Min tilbudsavis fortæller, at du kan købe havregryn til fem kroner og en agurk til fem kroner. Sund mad er ikke automatisk dyr, siger han.
Ifølge Steffen Andersen risikerer differentieret moms at give bagslag.
– I det øjeblik man sænker momsen, stiger priserne alligevel. Det er udbud og efterspørgsel. Moms er for mig et politisk værktøj, siger Steffen Andersen.
Han mener, at fx frugt- og grøntbranchen i stedet bør styrke deres egen fortælling.
– De er ofte bedre end deres udenlandske konkurrenter, fx på pesticidforbrug. Men de er endnu ikke gode nok til at sælge den viden, siger han.
Frisk mad som pejlemærke
Når Steffen Andersen ser fremad, peger han på friskhed som den vigtigste ændring for folkesundheden.
– Vi skal væk fra sødevarer og tilbage til fødevarer, siger han.
Det handler ikke om forbud, men om balance.
– I kantinen kan du tage salat og grøntsager og så lidt af det mere forarbejdede. Ikke for meget, siger han. Derhjemme er valgene endnu vigtigere:
– Spis fx oftere havregryn i stedet for havrepuder. Havregryn er bare havre, der er delt, mens havrepuder er findelt mel, der er ekstruderet, siger han.
Om aftenen anbefaler Steffen frisk kød eller fisk, gerne suppleret med frosne grøntsager.
– Frosne grøntsager er udmærkede. Og når du laver maden selv, ved du præcis, hvad der er i, siger han og tilføjer:
– Spis hjemme fem aftener om ugen og gå ud to aftener. Gå op i kvalitet, når du går ud. Fastfood bør selvfølgelig være undtagelsen.
– Hvis man spiser fastfood hver aften, ryger der ofte mere cola eller kunstigt sukker med. Det kan kroppen ikke altid genkende, siger han.
Hans sidste råd er endnu mere lavpraktisk:
– Køb ind én gang om ugen. Så bliver du ikke konstant fristet af søde sager.
Virksomhederne kan ikke redde forbrugerne. Men de kan gøre én ting afgørende bedre.
– De kan uddanne medarbejderne til at forklare, hvad produkterne indeholder, og hvad de gør ved din krop. Sundhed starter med viden, siger han./
Skal vi fortælle din historie om mad?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
