Skrevet den 13. apr 2013

Dumhedens triumf

Jeg læste for nylig et læserbrev i Weekendavisen, hvor en overlæge forklarede, at 15 pct. af den danske befolkning har en IQ under 85 og dermed har svært ved at lære at læse, skrive og regne. Jeg har ikke tjekket tallene, men hvis man lægger nogle sindslidende oveni, svarer det nogenlunde til antallet af mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti. Eller Socialdemokraterne for den sags skyld. Og uden sammenligning i øvrigt. Blot for at konstatere, at en forholdsvis stor del af de stemmeberretigede i Danmark ikke er voldsomt intelligente i den forstand, som IQ altså dækker over.

Jeg anerkender med det samme, at der findes andre former for intelligens, og jeg dømmer ikke folk på baggrund af deres evne til at tænke logisk. Men man kan nok godt tillade sig at konkludere, at disse 15 pct., som minimum, ikke sætter sig voldsomt ind i samfundsdebatten. De læser ikke voldsomt meget, og hvis de lytter radio, er det næppe P1 eller 24-7. Det forhindrer dem ikke i at dømme, og det skal det heller ikke. Resten af befolkningen, inklusive de rigtig kloge, der ved rigtig meget, og svømmer som fisk i vandet i verdens magtstrukturer, dømmer også på mangelfuldt vidensgrundlag. Ingen ved alt.

Jeg drikker meget kaffe!
Jeg drikker meget kaffe!

Den erkendelse kunne jeg godt tænke mig, der var flere, der kom frem til. Altså, at de domme, vi kommer frem til, er baseret på mangelfuldt vidensgrundlag. At der altid er flere sider til en sag. Særligt de kloge har en forpligtelse til at erkende egen mangelfuldhed, synes jeg.

Nu er jeg kun middelbegavet, så det kan ikke udelukkes, at de rigtig kloge ved bedre end jeg i denne sag. I hvert fald er det sådan, at de, der trækker i trådene i dag, og som derfor må formodes at være i besiddelse af en højere IQ end jeg, ikke skilter med deres uvidenhed.

Man møder ikke mange politikere, der siger: “Puha, der er jeg sgu i tvivl. Der er så mange ting, der trækker i hver sin retning, og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det, for jeg kender ikke alle fakta.” Som hovedregel beslutter de fleste sig for, hvad de mener, og så fremhæver de de argumenter, der understøtter denne holdning og udelader dem, der taler imod.

Det er næppe heller nemt at finde tilhængere, hvis man ikke kan beslutte sig for, hvad man mener, og det er de færreste journalister, der vil medtage en længere udredning af den tvivl og de overvejelser, en politiker har været igennem, før han/hun er nået frem til den dom, der nødvendigvis må være slutresultatet af alle overvejelserne.

Men tilbage til de mindre intelligente. Jeg tror, det er sikkert at konkludere, at jo mindre intelligent og jo mere uvidende, man er, jo mindre er man klar over, hvor meget man bliver manipuleret. Via nyhedsstrømmen, via film, via facebook, via reklamer, via alt, hvad man støder på, fra man slår øjnene op, til man lukker dem igen. Og jo mere uvidende man er om, hvor meget man bliver manipuleret, jo nemmere er man at manipulere med.

Derfor vil jeg gå så vidt som til at sige, at de i starten nævnte 15 procent af Danmarks befolkning, der har en IQ under 85, har en mening, som de ikke har nogen anelse om oprindelsen af. Og i hovedreglen generer det dem ikke det mindste.

Jeg har det værre. Jeg er nemlig intelligent nok til at vide, at jeg bliver manipuleret, men jeg er sjældent i stand til at gennemskue nøjagtig, hvem der manipulerer mig, og hvad de manipulerer mig til at mene og gøre.

Eksempel: Jeg er af den opfattelse, at der er store investeringsproblemer i landbruget. Altså at landbrugets store gæld og bankernes “new normal”, som Danske Bank så uelegant formulerede det, gør, at landbruget ikke kan bygge nye stalde, købe nye maskiner og overtage andre landbrug.

Min opfattelse modsvares af historier om stigende indtjening i erhvervet. Som f.eks. her Prognose 2013: Fuldtidsbedrifter tjener 860.000 kr. i snit. Det kan jo lyde af mange penge, men når man læser ned i teksten, ser man, at snittet “kun” er på 500.000, hvis man ser på de driftsgrene, som de fleste forbinder med landbruget (kvæg, svin, planter, fjerkræ). I 2010 var landbrug og gartneriers gennemsnitlige omsætning 64 mio. kr. ifølge Danmarks Statistik, og hvis det ikke har rykket sig markant siden, får danske landbrug altså en indtjening på mindre end 1 pct. af omsætningen, og det vil de fleste banker i hovedreglen betragte som et skidt resultat.

Men i Videncentret for Landbrugs udlægning vil det være et fint resultat. Det kan man undre sig over, men der er helt sikkert mange bagvedliggende faktorer, som spiller ind på vurderingen, og jeg er ikke så regnskabskyndig, at jeg kan afkode billedet fuldstændig. Jeg er med andre ord i tvivl, om der er lysere udsigter på vej for landbruget, men jeg er ikke i tvivl om, at erhvervet gerne vil give det indtryk, at der er en god fremtid for erhvervet. For hvis først politikerne begynder at tvivle på, at der er penge (og arbejdspladser) i fødevareproduktion, ser det for alvor skidt ud.

Kjeld Hansen er en af dem, der ynder at kritsere landbruget. Han er ikke alene!
Kjeld Hansen er en af dem, der ynder at kritsere landbruget. Han er ikke alene!

På den anden side står f.eks. den kendte landbrugskritiker Kjeld Hansen, som mener, landbruget skal betragtes som en bistandsklient (landbrugsstøtten), og selv om jeg ikke er tilhænger af mandens retorik, kan man ikke tage fra ham, at han er meget vidende om sit felt, og hans skråsikre retorik går rent ind hos rigtig mange, som lader sig overbevise og efterfølgende kan være ekstremt vanskelige at rokke i troen.

Hvilket, uden sammeligning med Kjeld Hansen i øvrigt, bringer mig tilbage til de mindre intelligente danskere. For hvordan får man mennesker, der ikke opsøger viden, og som har truffet en dom, til at spekulere over, om der måske kunne være en anden sandhed?

Ikke gennem tv og aviser, som det ser ud lige nu, for mediernes prioritering er bestemt af folkestemningen. Seer- og læsertal er gud for de pressede medier. Ikke oplysning, som man ellers kunne drømme om. Bevares, der findes medier, der forsøger at nuancere folks verdensbillede, men det er ikke dem, flertallet af danskerne ser.

Det sker heller ikke ved meningsudvekslinger, for der er desværre ikke særlig meget interaktion og debat mellem forskellige befolkningstyper i Danmark. I udvekslingen af meninger indenfor fødevareerhvervet er der en udpræget tendens til, at man taler med dem, man er enig med, og skulle man en sjælden gang støde på en diskussion mellem folk med modsatrettede holdninger, sker det oftest på den måde, at hver part forsøger at overbevise om, at den anden tager fejl.

Det ville være dejligt, hvis flere gik ind i diskussioner i håbet om at kunne lære noget nyt fra modparten, men det hører til sjældenhederne. Og det skal så være opfordringen herfra, at du, hvad enten du hører til de kloge eller de mindre kloge, gør en indsats for at slippe dine egne holdninger og gå til debatter med den tanke, at du kan lære noget nyt. At der findes flere sandheder end din egen.

Og hvis det giver mening, giver det måske også mening at synes godt om http://verdensbedstefodevarer.dk. Se mere om projektet her: http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev.

Følg os!