kamlemælksforsker

Dansk kamelmælksforsker: Send flere penge!

kamelmælksforsker, dtu
Professor Egon Bech Hansen, DTU, vil gerne forske mere i kamelmælk.

Den danske kamelmælksforsker professor Egon Bech Hansen har med ni millioner i ryggen fra Danida hjulpet med til at sætte skub i udviklingen af mejerisektoren i Etiopien. Ikke med komælk, som han ellers har arbejdet med for både Chr. Hansen og DANISCO (nu DuPont). Men med kamelmælk, som i visse egne af Afrika udgør 30 procent af mælkeforbruget.

– Kamelmælk er uhyre vigtigt som ernæringsmiddel mange steder i Afrika. Det er en vigtig kilde til protein, som ikke i samme udstrækning kan fås fra plantebaseret kost. I forskningsprojektet har vi samarbejdet med lokale studerende, og vi har skilt kamelmælken ad enzym for enzym, så vi i sidste ende havde viden nok til at kunne producere ost og yoghurt af kamelmælken, så den kan holde sig længere, og man undgår så meget spildt kamelmælk, fortæller Egon Bech Hansen.

I samarbejde med danske virksomheder

Han har netop meldt sig ind i Verdens Bedste Fødevarer, for som han siger ”der er brug for mere forskning i både Danmark og udviklingslande, og vi kan bruge begge dele til at udvikle fødevareproduktionen til en verden med en hastigt stigende befolkning.”

I projektet har Egon Bech Hansen haft gavn af samarbejde med danske virksomheder som Chr. Hansen og FOSS Analytics. Den første til udvikling og fremsøgning af de mælkesyrebakterier og bakteriestammer, der kunne bruges til kamelmælken. Og FOSS Analytics til analyse af mælken i Etiopien og til uddannelse af de lokale.

– Det er vanskeligere at definere indholdet i kamelmælk end i komælk, fordi der ikke er så stor viden at læne sig opad. Analysemetoden fungerer forenklet sagt på den måde, at apparatet sammenligner prøven med det katalog af analyseret mælk, som man har adgang til. Det har vi lang tradition for i Danmark med komælk, og derfor er der rigeligt at sammenligne med for komælk. Men der er ikke så meget tradition for den slags analyse blandt fattige etiopiere, hvor langt hovedparten af mælken bliver drukket som konsummælk direkte fra egne husdyr, fortæller Egon Bech Hansen.

Studerende får nyttig viden med hjem

Men analyseapparatet kunne alligevel give tilstrækkeligt præcise analyser til osteproduktionen, og i takt med udviklingen af mejerisektoren vil behovet og muligheden for præcis analyse også vokse.

– De etiopiske mejerier har også brug for at kunne analysere for, om der er problemer med mælken. Om den har den kvalitet, den skal have, om der er fusket med fortynding eller tilsat fremmedstoffer. Men det største problem for de etiopiske mejerier er at få leveret frisk mælk, der ikke er blevet fordærvet af varme, i tilstrækkelige mængder, i et land, hvor mælkeproduktionen ikke er sat i system, som det fx er tilfældet i Dubai, fortæller Egon Bech Hansen.

Han mener, at der er behov for endnu mere vidensudveksling og nyskabelse fra den danske fødevaresektor til udviklingslandene.

– Vi oplever stor interesse fra vores studerende, som gerne vil tage studieophold i udviklingslande, og de, der kommer afsted, kommer hjem med nyttig viden, der også kan bruges i en dansk sammenhæng, siger Egon Bech Hansen.

Smager lidt af kamel

Han er selv blevet overrasket over, hvor forskellig kamelmælken er fra komælk.

– Kamelmælk og komælk ligner hinanden. De er hvide og flydende, og der er ca. lige meget fedt, protein og mælkesukker i begge. Men alligevel opfører de sig helt forskelligt. Fx har kamelmælk nogle meget små fedtkugler, som gør det svært at lave smør. Og når man skal lave youghurt af komælk, tilsætter man proteiner for at få det til at tykne. Gør man det ved kamelmælk, bliver det endnu tyndere, fortæller professoren.

Han tror, at den viden, han og de øvrige forskere har opnået gennem forskningsprojektet også kan komme den danske mejerisektor til gavn, selv om han ikke selv regner med at skifte komælken på morgenbordet ud med kamelmælk.

– Jeg er som de fleste andre danskere vænnet til komælk, og selv om kamelmælk smager mindre af kamel, end fåremælk smager af får, er det nok alligevel en smag, man skal være vokset op med. Men det må man jo så sige, at der også er meget store dele af verdens befolkning, der er. Og for dem vil komælken give en anderledes oplevelse, som det ikke er sikkert, de ville bryde sig om.

Egon Bech Hansen slutter sig med sit medlemskab til andre forskere som Jørgen E. Olesen, Jens Carl Streibig og Klaus G. Grunert, og han håber, at flere vil komme med ombord.

– Verdens Bedste Fødevarer er ikke bare et ædelt formål. For mig at se er det helt nødvendigt, at vi bruger flere midler på forskning og udvikling, og at vi får engageret flere unge i udviklingen af fremtidens fødevarer. Derfor håber jeg, at flere vil støtte op om foreningen, siger Egon Bech Hansen.

Her kan du læse mere om, hvordan man bliver medlem i foreningen

(Visited 149 times, 1 visits today)

Del artikel