Ram plet og spar penge på den lange bane: Et gratis værktøj fra forskningsprojektet FIGO hjælper små fødevareproducenter med at teste smag og målgruppe for grønne produkter tidligt i produktudviklingen, så de undgår dyre fejllanceringer.
Af Finn Bald/VBF Medier
Forestil dig, at du har brugt måneder i køkkenet på at udvikle den perfekte plantebaserede chili sin carne. Du har skruet ned for krydderierne, fordi “danskerne ikke kan lide det for stærkt”. Men da du så endelig lader forbrugerne smage, er dommen klar: “Den må da godt være stærkere!”
Det er præcis den aha-oplevelse, en fødevareproducent fik i projektet FIGO (Forbrugerdreven Innovation til den Grønne Omstilling), der støttes af Plantefonden og som med al tydelighed viser, at mavefornemmelse er godt, men forbrugerdata er bedre.
Små virksomheder får superkræfter
Store fødevarevirksomheder bruger mange penge på såkaldte sensoriske forbrugertest – en metode, hvor almindelige mennesker tester maden med alle sanser – for at forstå forbrugernes præferencer. Men hvad gør man som lille producent med begrænset økonomi?
Susanne Bølling Laugesen, lektor og ph.d. ved Professionshøjskolen Absalon, har været med til at udvikle et nyt, gratis metodekatalog, der gør op med de dyre teorier.
– Vi har skåret helt ind til benet og oversat tung teori til praksis. Det handler om at give de små iværksættere de samme våben som giganterne, fortæller Susanne.
– Mange tror, det er utopi at lave forbrugerundersøgelser, fordi det lyder dyrt og tidskrævende. Men vores katalog viser, hvordan man kan gøre det hele lidt mere enkelt – fx ved at indsamle data, når man alligevel står på en messe, festival eller foran supermarkedet, siger hun.
Smag og tekstur er hellig gral
Selvom 63 pct. af danskerne gerne vil spise mindre kød, så fejler mange grønne produkter på hylderne. Hvorfor? Blandt andet fordi de ikke består “smagstesten” i hverdagen.
Line Ahm Mielby, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut og projektleder på FIGO, ser ofte de samme fejl.
– Det allervigtigste er, at det smager godt. Sundhed og klima er bonuspoint, men hvis smagen ikke sidder i skabet, bliver der intet genkøb, forklarer Line. Hun understreger desuden, at SMV’ere skal blive bedre til at definere deres målgruppe: “Er det mormor Erna eller den travle småbørnsfamilie, det skal ”smage godt” hos? Der er stor forskel på, om dit produkt skal indgå i en madpakke eller serveres til en påskefrokost.
Line Ahm Mielby fra Teknologisk Institut og projektleder på FIGO minder SMV’ere om, at smag altid skal målrettes: Er dit produkt til mormor Erna eller den travle småbørnsfamilie? Smagen sikrer genkøbet – men kun hvis den rammer den rigtige målgruppe. Foto: Teknologisk Institut.
Ud af laboratoriet og ud foran supermarkedet
Vejen til succes går ikke alene gennem lukkede laboratorier og produktudviklingskøkkener, men også gennem direkte kontakt med kunderne. FIGO-projektet opfordrer derfor producenter til at teste deres prototyper tidligt.
Metodekataloget guider dig trin-for-trin:
- Hvor er du i processen? Har du en rå idé eller en færdig prototype?
- Hvem er målgruppen? Find ud af, hvem der rent faktisk vil købe dit produkt.
- Ud i virkeligheden: Lav en simpel A/B-test foran et supermarked eller på en festival. Giv produkterne en neutral kode (fx en trecifret kode), så du får ærlig feedback.
Når emballagen råber ”slik” i stedet for ”aftensmad”
En meget illustrativ oplevelse i FIGO-projektet opstod, da en virksomhed testede deres nye emballage på en fokusgruppe. Producenten ville gerne skille sig ud som en unik, ny spiller på markedet, men testen afslørede en kritisk blind vinkel: Forbrugerne troede, der var slik i pakken.
Associationerne stak i en helt anden retning end det plantebaserede måltid, virksomheden faktisk solgte. Samtidig viste observationer, at folk tilberedte produktet vidt forskelligt, fordi instruktionerne på pakken var krystalklare for producenten, men knap så klart for kunden. Ved at opdage dette før udrulningen til detailhandlen, undgik virksomheden et dyrt flop, hvor kunden enten gik forbi varen eller aldrig købte den igen på grund af en dårlig oplevelse i køkkenet.
– Det handler om alignment, siger Line Ahm Mielby og fortsætter:
– Hvis din emballage giver dig en bestemt forventning til produktet, men oplevelsen af produktet er en hel anden, så bliver forbrugeren ofte skuffet. Den sammenhæng finder man kun ved at spørge forbrugeren.
Fremtiden er grøn og datadrevet
Hos Professionshøjskolen Absalon bruger man den nye viden til også at uddanne fremtidens madprofessionelle. Det handler ikke om at erstatte produktudviklerens kreativitet med tørre tal, men om at give den kulinariske faglighed et skub i en retning, der stemmer overens med forbrugernes ønsker og behov.
– Vi rykker forskningen ud i de små virksomheders produktion. Det giver en praksisorientering, som begge parter vinder på. Kataloget er her – det er gratis, og det er lige til at gå til, siger Susanne Bølling Laugesen
Så før du som lille fødevarevirksomhed sender din næste grønne nyhed på gaden: Find din målgruppe, stik dem en gaffel i hånden, og så skal du turde at få din mavefornemmelse udfordret. Det er nemlig der, guldet (og genkøbet) ligger.
Susanne Bølling Laugesen fra Professionshøjskolen Absalon står bag et nyt metodekatalog, der gør det nemt for fødevare-SMV’er at teste grønne koncepter i praksis. Foto: Absalon.
Kort om FIGO-projektet
- Hvad: Forbrugerdreven Innovation til den Grønne Omstilling (2024-2026)
- Hvem: Teknologisk Institut (projektleder) i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Tempty Foods, Food Solutions A/S og Dansk Vegetarisk Forening
- Støttet af: Fonden for Plantebaserede Fødevarer (Plantefonden)
- Formål: At hjælpe SMV’er med at udvikle plantebaserede produkter, som forbrugerne rent faktisk køber.
Find hjælpen her:Hent det gratis metodekatalog her og læs mere om projektet
Grafik øverst: Finn Bald/ Gemini AI.
Skal vi fortælle din historie om mad?
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
