I mediers landbrugsdækning er faglig indsigt erstattet af politisk drama. Det dokumenterer ny forskning fra journalist og ph.d. Claire McCormack, der har kortlagt irsk mediedækning af landbruget fra 1970 til 2019.
Af Finn Bald
Mainstreammedierne har mistet forbindelsen til det faktiske landbrug. Det er den helt korte konklusion, som journalist og ph.d. Claire McCormack er nået frem til i sin afhandling ”Finding Agriculture’s Place in the Journalistic Field: A Critical Analysis of Print Media in Ireland.” fra Institut for Jordbrugs- og Fødevarevidenskab ved University College Dublin.
Her har hun kortlagt den irske mediedækning af landbruget fra 1970 til 2019 og finder, at landbruget i de brede medier i dag primært dækkes gennem et filter af kriser og konflikter, og at den faglige indsigt er erstattet af politisk drama. Det sidste især fordi de trykte medier har fået færre landbrugskorrespondenter og en bredere reporterbase med flere generalister.
Hun nævner specifikt den irske kødkrise i 2019 – “The Beef Protests” – som lammede irsk landbrug, da landmænd blokerede slagterier i protest mod historisk lave priser, øgede produktionsomkostninger og industriens profitmarginer.
– Mainstreammedierne tog først emnet seriøst op, da det blev en højspændt konfliktsituation og en følelsesladet sag, der blokerede Dublin’s centrum, forklarede Claire McCormack for nylig på et symposium for europæiske landbrugs- og fødevarejournalister i Bruxelles.
Ros til JP og DR’s Huxi Bach
Claire McCormack’s forskning, som er støttet af den irske forskningsfond, Research Ireland viser desuden en markant forskel på, hvordan landbruget bliver præsenteret for den brede offentlighed, og hvordan det sker i fagmedier, hvor der ifølge den irske forskning er kommet en øget dækning med konsekvent neutrale overskrifter plus en nylig stigning i negativ tone.
– Det mønster genkender jeg fra Danmark. Det skaber et forvrænget billede, hvor de store fremskridt i fx dyrevelfærd og bæredygtighed, der dækkes nuanceret og grundigt i fagmedier, helt drukner i støjen fra de politiske skyttegrave i den brede offentlighed, siger Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer i en kommentar til den irske forskning.
Han henviser til, at valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts 2026 har vist, at landbruget – især griseproduktionen – gennem mediernes dækning er blevet en politisk kampplads med meget lidt plads til nuancer.
– Se for eksempel diskussionen om drikkevand, hvor medier og politikere har stået på skuldrene af hinanden for at kræve stop for pesticider. I landbrugskredse ved alle, at den grænseværdi, der er sat for fund af pesticidrester, er fastsat politisk og uden skelen til sundhedsrisiko. Men selv om Jyllandsposten og DR’s podcast med Huxi Bach skal have ros for at forsøge at bringe nuancer til torvs, er det en virkelighed, der stort set er ukendt i den brede offentlighed, siger Steffen Andersen.
Her er de vigtigste forskelle fra Claire McCormacks undersøgelse, loyalt oversat fra hendes konklusioner – 1970-2019:
Mainstream-aviser (Offentlighedens filter)
- Kriser som startskud
- Mindre dækning
- Bredere dækning (avisen dækker emner uden for landbruget mere)
- Samfundsperspektiv
- Færre landbrugskorrespondenter
- Bredere reporterbase (flere generalister, færre specialister)
- Færre konventionelle kilder
- Konfliktrammer
- Ansvarsrammer
- Flere negative overskrifter.
Landbrugsmedier (Fagligt filter)
- Øget dækning
- Konsekvent traditionel
- Snævrere dækning (avisen holder sig mere til faglige emner)
- Landbrugssektorperspektiv
- Konventionel reporterbase
- Økonomiske konsekvensrammer
- Konfliktrammer
- Konsekvent neutrale overskrifter, plus nylig stigning i negativ tone.
Foto øverst: Claire McCormack har kortlagt irske mediers dækning af landbruget fra 1970-2019. Foto: Tony Gavin
Skal vi fortælle din historie om mad?
Skal vi fortælle din historie om mad? Hos Verdens Bedste Fødevarer lader vi os ikke begrænse af mediernes behov for konflikt. Vi er klar til at fortælle de åbne og faktabaserede historier om, hvordan danske landmænd arbejder med miljø, dyrevelfærd og kvalitet hver eneste dag.
Verdens Bedste Fødevarer tilbyder hjælp til at få fortalt de mange gode historier om, hvordan danske fødevareproducenter gør ting bedre for: Miljø, klima, natur, dyrevelfærd og arbejdsmiljø.
Læs mere om medlemstilbuddet her: “Skal vi hjælpe med at fortælle din gode fødevarehistorie?”
Bliv medlem
I Verdens Bedste Fødevarer tror vi på, at danskerne vil støtte massivt op om danske landbrugsprodukter. Ligesom vi støtter op om et bæredygtigt og velfungerende fødevareerhverv. Derfor håber vi, du også vil blive medlem i Verdens Bedste Fødevarer
