Skrevet den 18. aug 2013

Brød på bordet

http://verdensbedstefodevarer.dk har den meget landbrugskritiske journalist Kjeld Hansen lagt sit blogindlæg Foodculture har urent mel i posen op. Jeg formoder, han har lagt det op hos mig, fordi jeg er tidligere redaktør på Landbrug & Fødevarers nu lukkede magasin Food & Culture. Jeg var også redaktør på foodculture.dk, som stadig eksisterer.

Vinder af februar måneds madkommmunikationspris, utrættelige Kjeld Hansen.

Jeg er umanerligt glad for, at Kjeld Hansen har valgt at lægge sit blogindlæg op hos mig. Det viser mig, at han følger med, ligesom jeg ved, at der bliver fulgt med fra den anden side af gærdet. Jeg er mindre begejstret for indholdet af hans blogindlæg, som puster til en mistænkeliggørelse af landbruget, som jeg arbejder for at nedbryde.
Læs også: En hyldest til Kjeld Hansen

Jeg har selv skrevet historien om kvaliteten af den danske brødhvede. Første gang var vist i 2006, mens jeg stadig var journalist på landbrugsavisen Effektivt Landbrug. Derfor, og fordi jeg er søn af en kornavler, ved jeg, at det kan være svært at dyrke hvede, der har så højt et proteinindhold, at det bliver godtaget som brødhvede af aftagerne, som i første omgang er de danske foderstofforeninger (som i hovedsagen er ejet af landmænd).

I artiklen, som Kjeld Hansen kritiserer, er der temmelig tydeligt gjort opmærksom på, at det er hvede til brug i industrielt fremstillet brød, der er svært at dyrke i Danmark. Når jeg googler sætningen “Dansk hvede er for dårligt til brød” kommer der en lang række artikler frem fra forskellige medier med netop denne overskrift, mens overskriften på foodculture.dk er “Dansk hvede er for dårligt til industriens brød“.

Jeg ved ikke, om folkene på foodculture.dk har fjernet ordet “industriens” i det telegram, de har sendt ud, men i artiklernes indhold er det under alle omstændigheder gjort klart, at det er industrien, der ikke kan få nok hvede fra danske marker. Det er dog ganske rigtigt, at Landbrug & Fødevarer arbejder for, at danske landmænd får lov at bruge mere kvælstof. Det er et budskab, som Landbrug & Fødevarer gerne og ofte står ved. På jord, der kan tåle det, som Søren Gade siger det i artiklen: ”Vi er meget opmærksomme på, at der er nogle områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at gøde særlig meget. Men til gengæld er der også områder, som er meget robuste, og de kan sagtens klare mere gødning, så kvaliteten af afgrøderne kan blive bedre,” siger Søren Gade.

Kjeld Hansen henviser desuden til en pressemeddelelse fra adm. direktør Niels Brinch-Nielsen fra Valsemøllen, der forarbejder korn til mel. Direktøren skriver blandt andet i meddelelsen: “Langt hovedparten af den brødhvede, vi dyrker herhjemme, bruges i den danske brødproduktion. I den industrielle brødproduktion kræves dog ofte et lidt højere proteinindhold og stabilitet end dansk brødhvede kan levere, så derfor justerer man op med stærk udenlandsk hvede eller dansk vårhvede.”

Det vigtige at lægge mærke til i disse sætninger er, at direktøren skriver “brødhvede”. Og ikke bare hvede. Der skelnes nemlig mellem brødhvede og foderhvede, som der også gøres opmærksom på i artiklen på foodculture.dk: “I 2012 blev der høstet for 7,2 mia. kr. hvede i Danmark, men kun 7 procent af høsten var brødhvede. De resterende 93 procent af høsten er foderhvede, som bliver brugt til at fodre dyr og i bio-raffinaderier.” Og så vender jeg tilbage til min korndyrkende far.

Han er nemlig holdt op med at forsøge at dyrke sorter, der kan blive til brødhvede, fordi det var for bøvlet og for ofte blev afvist pga. for ringe kvalitet. Kjeld Hansen skriver ganske rigtigt, at man kan søge om ekstra kvælstof til at dyrke brødhvede. Min far fandt det for bøvlet at ansøge om kvoten, som kræver udførlig dokumentation, som det fremgår af Naturerhvervsstyrelsens oversigt over, hvem der kan få ekstra kvælstof.

Der kan være rigtig gode grunde til, at visse krav skal være opfyldt, før man får lov at smide ekstra kvælstof på sin jord. Og jeg vil heller ikke gøre mig til dommer over, om Danmark nødvendigvis skal producere alt sin brødhvede selv, som det er intentionen med den ekstra kvælstofkvote (det fremgår af side 2 i “notat om god praksis for høst af brødkorn under vanskelige forhold“).

Til gengæld synes jeg, det er ærgerligt, at diskussionen om det, som det vil fremgå af ovenstående, meget komplicerede emne skal forfladiges til en debat om, at landbruget manipulerer og blot ønsker at svine mere. Som jeg har forstået det, kan økologer godt dyrke brødhvede, men de får til gengæld et væsentligt lavere udbytte. Til den ende kan man så begynde at trække klimabetragtninger ind og se på, om det er den  rigtige strategi at anvende større arealer for at dyrke den samme mængde brødhvede. Jeg understreger igen, at jeg ikke agiterer mod økologi men blot konstaterer, at verden er kompliceret.

Hvis du også synes, verden er kompliceret, og at det ville være rart med noget mere viden om, hvordan vi skal bære os ad med at gøre det rigtige, ville jeg sætte pris på et like på http://verdensbedstefodevarer.dk.

Følg os!