" />

Skrevet den 14. jun 2013

Arlas landbrugsidyl

Det er lidt sent gået op for mig, at Berlingske har bragt en kronik skrevet af tidligere formand for vegetarforeningen Sune Borkfelt, ekstern lektor, Aarhus Universitet Sara Kondrup, forskningsassistent, KU og den kendte vegetar Mickey Gjerris, lektor, KU. Kronikken går under titlen: Når landbruget idylliserer sig selv og kritiserer selvsagt den landbrugsidyl, Arla præsenterer. Skribenterne er ikke begejstrede for Arlas reklamer, som, de mener, skaber et vrangbillede af forholdene i dansk mælkeproduktion.

Tættere på naturen. Foto: Arlagården
Tættere på naturen. Foto: Arlagården

De har en god pointe. Reklamer viser sjældent de negative sider af produkter. Men man kan nok ikke forlange, at Arla laver reklamer, der viser at “kalven bliver taget fra moderen inden for et døgn efter fødslen, tre ud af fire køer aldrig kommer uden for stalden, jersey-tyrekalve bliver aflivet ved fødslen (op mod 30.000 om året), da det ikke kan betale sig at lade dem indgå i kødproduktionen, og hver femte ko lider af smertefulde klov- og lemmelidelser,” som det hedder i kronikken.

Pointen fra skribenterne er, at Arla overbeviser forbrugerne om, at mejeriets produkter er “tættere på naturen”, men at de ikke er det. Det er dybest set noget pladder. Hvilken forbruger i Danmark er ikke klar over, at reklamer er bullshit? Hvis der findes nogen, der tager reklamer for sandhed, er det et samfundsproblem af de helt store. Forbrugere har selv ansvaret for at tage stilling og undersøge, hvad de køber. Selvfølgelig kan der bestemmes noget politisk, og der bestemmer forbrugerne også. Men selv den siddende meget landbrugskritiske regering er sig pinligt bevidst, at den velstand, som eksportindtægterne og arbejdspladserne, som fødevareerhvervet skaber, er grundlaget for, at vi er kritiske forbrugere, der gerne vil have mere bæredygtige produkter.

Læs også: Sorte sataner og urealistiske hippier

Ingen arme, ingen kage. Jeg indrømmer gerne, at vi er under voldsom og ofte ubevidst påvirkning fra mange sider. Og store selskaber med store reklamebudgetter er blandt de dygtigste til at manipulere os. F.eks. så jeg for nylig en dokumentar om bleer, at selskabet Procter & Gamble for at komme ind på det kinesiske marked har lavet reklamer med det underliggende budskab, at engangsbleer giver klogere børn. Det er subtil markedsføring, og der er mere af det, end man skulle tro.

Men det øger jo sådan set bare behovet for, at folk uddannes og tager ansvar for de valg, de træffer. Det kan forekomme umuligt som forbruger at gennemskue, hvad der er op og ned. I ble-dokumentaren blev der f.eks. agiteret for, at stofbleer er en bedre løsning, end de meget svært nedbrydelige engangsbleer. Men dokumentaren havde anstændighed nok til at fortælle, at der er lavet undersøgelser, der viser, at miljøpåvirkningen er stort set den samme. Så tror jeg nok, jeg vælger løsningen, hvor jeg kan kaste bleen i skralderen i stedet for at skrabe lort ud af stoffet. Og satser på, at virksomhederne har lugtet, at folk gerne vil have produkter, der tærer mindst muligt på kloden og begynder at konkurrere på det parameter.

Nå, men pointen er sådan set den samme som altid: Forbrugerne må op af stolen og bruge pengepungen til at trække samfundet derhen, hvor vi gerne vil have det. Optimalt set sender de pengene til forskning i bedre løsninger, så vi bliver verdens bedste til at producere under hensyn til miljø, klima, dyrevelfærd og arbejdsforhold. Så vi kan øge vores eksport, blive rigere og lave endnu bedre løsninger, så vi kan øge vores eksport, blive … Det sker, når du og alle dine venner synes godt om http://verdensbedstefodevarer.dk.

Læs hvordan vi skaber http://verdensbedstefodevarer.dk sammen.

Følg os!