Skrevet den 24. okt 2012

Unite the clans

På facebooksiden “http://verdensbedstefodevarer.dk” har jeg fået en fantastisk kommentar fra Søren Kvist. Jeg svarer ham særskilt derinde, når jeg har skrevet dette, som lægger sig op ad kommentaren.

Søren fremhæver, at der er to landbrugsorganisationer (Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug), der hver især kæmper en indædt kamp for at fastholde fødevareproduktionen, som den er nu (i Sørens version: Temmelig ringe og med store følger for vores natur).

Der er også en tredje organisation: Levende bønder, levende land, som gerne vil have små landbrug og en rigere natur. Derudover er der Danmarks Naturfredningsforening, som vil have økologi over det hele. Der er Danmarks Jægerforbund, som vil skyde dyr over det hele. Der er Dyrenes Beskyttelse, som vil have dyrepoliti og ukastrerede grise. Der er Dansk Ornitologisk Forening, som vil have fugle over det hele. Der er DM i hverdagsmad, Nordisk Mad, Mad + Medier, som vil have fokus på råvaren. Der er Dyrlægeforeningen, som vil have flere dyrlægebesøg. Der er Friluftsrådet, som vil have danskerne ud i naturen. Og så er der nok en hel del andre, som jeg altså ikke lige får plads til her.

Fælles for dem alle er, at de kæmper hver deres kamp, men alle vil det gode for Danmark. For mig og de fleste af disse organisationer er der ingen tvivl om, hvad det gode er for Danmark, danskerne og Danmarks natur. Det er at lave løsninger, der giver os en rimelig god tilværelse nu, uden at vi pisser på vores børn.

Nogle vil hævde, at det ikke er det, landbruget stræber efter. De mener i stedet, at landbrugets organisationer kun kæmper for at tjene penge til sig selv. Jeg er ikke i tvivl om, at det er sandt. I modsætning til mange af de andre organisationer er deres medlemmer nemlig erhvervsdrivende, som skal tjene penge på det, de laver. De kæmper altså for at overleve som erhverv Og hvis man vil hævde, at landbruget tjener masser af penge, har man ikke kigget særlig mange landmænds regnskaber igennem.

Mit budskab med dette er stadig det simple: Hvis vi vil have landmændene til fortsat at bidrage til, at vi har det  rimeligt nu, og i højere grad få dem til at holde op med at pisse på vores børn, skal man sørge for, at de har et særdeles solidt udkomme af deres primære drift. For hvis de ikke skal udnytte marginaljorden, have den sidste gris stuvet ind i stalden, dræbe de urentable tyrekalve, for at sikre sig et ekstra års kredit, kunne det jo være, de fandt på at bruge en del af overskuddet på at plante nogle træer på marginaljorden, tvinge en gris mindre ud af soen og fede en god jerseytyr op.

Og nu får jeg nok nogen på nakken, for jeg mener faktisk, at minkavlerne kan tjene som et godt eksempel på mine argumenter. De har nemlig tjent kassen de sidste mange år, og i sammenligning med de øvrige driftsgrene har de markant færre dyrevelfærdsproblemer. Dermed ikke sagt, at minkavlerne har løst alle deres problemer, og at de tænker stor tanker for Danmarks fremtid, men de er nået et stykke af vejen. Og det ville være rart, hvis de øvrige organisationer, som altså ikke sætter deres hverdagsliv på spil, hvis de taber deres kamp, ville tage første skridt mod en forsoning med landmændene, ved at bakke op om, at første skridt på vejen mod bedre fødevarer er at sikre, at producenterne får nogle penge for det, de laver. Unite the clans!

Læs også: http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

Følg os!