Skrevet den 24. sep 2013

Talt efter munden

I går stjal jeg mig til gratis kaffe og kage ved Hillerød Venstreforenings vælgermøde om vandplaner. Fødevareordfører Henrik Høegh (V) var inviteret, så han kunne udrede, hvorfor Venstre forrådte landmændene, da de fremlagde Grøn vækst planen og de blandt landmænd forkætrede vandplaner inklusiv randzoner omkring vandløb.

Henrik Høegh tidl. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
Henrik Høegh tidl. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

De fremmødte var i hovedsagen gråhårede landmænd, og en af dem foreslog, at man på universiteterne indførte et fag, der hed sund fornuft. Han mente, han kendte en gammel husmoderkone, der kunne forestå undervisningen.

Udover Henrik Høegh talte også formanden for Nordsjællands Landboforening, Herdis Dam, der i sit oplæg opregnede alle de fortrædeligheder, landmændene er blevet udsat for med vandplanerne.

Det er sandt. Vandplanerne er et politisk og administrativt makværk, og de fremmødte kunne så glæde sig over, at Herdis fortalte dem noget, de vidste i forvejen. Og hvad så? Hvad gør man ved det? Henrik Høegh gjorde opmærksom på, at der lige nu er et politisk vindue, hvor alle partier på nær Enhedslisten er blevet klar over, at arbejdspladser og eksportindtægter ikke kan undværes, hvis man vil bevare et velfærdssamfund. Sund fornuft fremkaldt af en krise, der har lært en del af danskerne, at det ikke er gratis at lave veje, drive hospitaler, skoler og børnehaver.

Det kunne man have ønsket sig, at de også tænkte over, da pengene og arbejdspladserne var rigelige. Men det gjorde de ikke. Da Venstre fremlagde Grøn Vækst planen, var det med en klar bevidsthed om, at der var stemmer i grønne tiltag. Og ikke så mange i erhvervsfremme for landbruget. Det er der nu. Flere arbejdspladser er så stort et hit, at selv SF taler om øget adgang til eksportmarkederne som noget, der skal prioriteres. Og det kunne man jo så ønske sig blev hængende i  folks bevidsthed, når krisen slipper sit tag i verdensøkonomien og igen giver danskerne råd til flere fladskærme, kunstige patter, dyre fadøl og hvad vi ellers bruger vores penge til ud over de basale nødvendigheder.

Det gør det ikke, kan jeg afsløre. Når pengene igen er sikret, bliver vælgerne igen bevidste om, at de ønsker sig rent vand, mere dyrevelfærd, mindre klimabelastning og mere natur. Og så vil politikerne igen lade hånt om landbrugets tekniske forklaringer om, hvor langt ned jorden skal være afvandet, for at det ikke giver udbyttetab. De vil indføre flere begrænsninger på erhvervets virke, og de vil kræve yderligere reduktioner af den belastning erhvervet påfører verden.

Det er logik for burhøns, for politikerne lytter til folkestemningen. Og hvad skal man så gøre ved det?

Henrik Høegh sagde to gange, så vidt jeg talte, at det man skulle gøre, var at skabe alliancepartnere. Han gjorde opmærksom på, at politikerne for alvor begyndte at lytte til protester omkring vandplanernes effekt på vandafledningen, da sommerhusejere og kolonihaveejere kom ind i kampen og gjorde opmærksom på, at mindre vandafledning ville sætte deres ejendom under vand.

Jeg er ikke sikker på, at dette budskab gik ind hos tilhørerne. De var mest optaget af, hvordan man fik taletid til at fremlægge de uhyrlige konsekvenser for politikerne, så de kunne forstå fornuft. Ærgeligt ærgeligt, at Henrik Høeg ikke talte mere dunder i sin forklaring af, hvad der kommer til at ske, hvis ikke landmændene finder nogle flere at blive enige med, når pengesorger ikke længere er danskernes primære bekymring.

Henrik Høegh er i den henseende belastet af, at han selv er bonde, så han skal nok kæmpe landbrugets sag og prøve at fremføre erhvervets synspunkter, hvor han kan komme til det. Men hans partifæller vil kigge på vælgertallene og skubbe hans argumenter til side, hvis hans politik vil føre til faldende vælgertilslutning. Det kunne han godt have fortalt dem. Og han kunne have fortalt dem, at de skal bruge det politiske vindue til at gøre sig gode venner med dem i Danmark, der vil det godt for naturen, dyrene, klimaet og miljøet. Erhvervet skal bruge vinduet til at vise, at det er emner, de prioriterer højt. Så danskerne får øjnene op for, at det er bedre for naturen, dyrene, klimaet og miljøet, hvis vi har et stærkt fødevareerhverv, der kan prioritere de emner.

Kommer det til at ske?

Ikke, hvis ikke erhvervets venner, som f.eks. Henrik Høegh, ikke holder op med at tale de sure bønder efter munden og i stedet fortæller dem, at den vigtigste opgave for erhvervets forsatte udvikling er at skabe stærke støtter i den danske befolkning. Dét er sund fornuft. Jeg giver gerne et kursus. Eller man kan gå ind og hjælpe med at gøre http://verdensbedstefodevarer.dk til en folkesag ved at synes godt om det. For mere information om projektet læs http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

Følg os!