Formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild og den nyvalgte formand for L&F Svineproduktion Erik Larsen havde i går en kronik i Politiken under det retoriske overskriftsspørgsmål “Skal vi fortsætte med at lave grise i Danmark?” Af kronikken fremgår det:
“Historier om både dødelighed, halekupering, kastration og mavesår har været jævnlige indslag i danske medier de sidste ti år. Ingen kan komme og sige, at de aldrig har hørt om døde grise eller de andre udfordringer.”
Det er ikke sandt. Historier om mavesår er først kommet frem for relativt nylig, selv om det har været kendt viden i erhvervet i et halvt århundrede. Derfor er det også relativt hyklerisk (hult), at mavesårene er holdt ude af dette citat fra kronikken:
“Selv om det kan klinge hult, når vi stadig har kastrationerne og de blodindsmurte døde smågrise på nethinden, har man ikke bare i Danmark, men i alle de lande, 
der har betydende svineproduktioner, knoklet i snart halvtreds år for at knække koderne og komme frem til den gyldne formel, så vi slipper for at kastrere, kupere haler og holde antallet af døde smågrise på et minimum.”
Hvis dyrevelfærden havde været årsagen til, at der er forsket så relativt meget i kastrering, kupering og dødeligheden, havde man vel også sendt en portion penge afsted efter mavesårene.
Årsagen er den ganske simple, at der vil kunne spares store summer ved at sænke dødeligheden og stoppe med at kastrere og halekupere. Mavesårene er der til gengæld ikke meget økonomi i at undgå, for den mest sandsynlige årsag til sårene er, at dyrene får for fintmalet foder, som er billigere at fede dem op med end det grove, som ville kunne forhindre mavesårene.
Konkurrenceevne er og har altid været det væsentligste argument for at gennemføre forskning i svineproduktionen. Og nu, hvor dyrevelfærd bliver et stadigt voksende konkurrenceparameter, vil branchen altså gerne gøre noget mere ved det og gøre danskerne stolte af dansk svineproduktion.
Det er jo sådan set fint nok, men bøvlet er, at det vidner om et sørgeligt mangel på udsyn, at dyrevelfærden ikke har fået større forskningsmæssig opmærksomhed al den stund, at der netop har været “historier om både dødelighed, halekupering, kastration og mavesår (…) i danske medier de sidste ti år.”
Et fremsynet erhverv havde allokeret nogle af de ikke ubetydelige midler, der postes i forskning, til at undersøge, om mavesår, skuldersår, mavebrok etc. kunne undgås uden at det kostede konkurrenceevne.
Et fremsynet erhverv havde postet penge i forsøgsgårde, hvor forskellige stisystemer, fodertyper, antibiotikaalternativer og alt muligt andet, der kunne forøge velfærden, kunne testes og demonstreres for omverden. Det er ikke sket, og det skyldes, tror jeg, i hovedsagen, at der ikke har været overskud til at tænke langsigtet og i andet end overskud på driften.
Det er synd og skam, og jeg tvivler oprigtigt på, at erhvervet nu kan hive sig selv op vedhårrødderne og yde den indsats, der skal til for at demonstrere, at industrielt producerede svin kan leve godt. Ikke mindst fordi mange vil være skeptiske overfor ethvert positivt tiltag, der vil blive opfattet som et plaster på et blødende mavesår.
Det er blandt andet derfor, jeg foreslår, at vi danskere i fællesskab tilkendegiver, at vi vil have et fødevareerhverv, vi kan være stolte af. Med et meget beskedent beløb fra hver af os, kan vi skabe verdens bedste fødevareproduktion og tjene pengene ind igen i løbet af meget kort tid. En sund investering i en bæredygtig udvikling. Støt tanken ved at synes godt om https://verdensbedstefodevarer.dk.
For mere information om Verdens Bedste Fødevarer læs https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev
