Danmark er et af verdens allerigeste lande, og det meste af befolkningen har en globalt set meget høj levestandard. Alligevel er det sådan at:
- Langt det meste af det svinekød, vi spiser, kommer fra svin, der lever indendørs.
- Langt det meste af det oksekød, vi spiser, kommer fra udtjente malkekøer.
- Langt det meste af det frugt og grønt, vi spiser, dyrkes med brug af pesticider og kunstgødning.
- Langt det meste af vores brød er lavet af korn fra konventionelt dyrkede marker.
- Langt langt hovedparten af det øl, vi drikker, er lavet af byg fra konventionelt dyrkede marker.
- Langt det meste vin, vi drikker, er lavet af druer, der sprøjtes.
- Langt de fleste kartofler, vi spiser, er sprøjtede.
- Langt de fleste æg, vi spiser, kommer fra høner i bur.
- Langt det meste kylling, vi spiser, kommer fra dyr, der har levet indendørs.
Jeg er langt hen ad vejen mindst lige så romantisk anlagt som resten af befolkningen, og derfor elsker jeg billeder af svin i mudderpøle, høner i støvbad, køer på græs og blomsterbedækkede kornmarker. Men jeg er samtidig så meget realist, at jeg ved, at de billeder langt fra er dækkende for det, der går forud for, at jeg putter min mad i munden.
Man kan sagtens ønske sig, at det var anderledes. Men det er det ikke. Ikke engang i Danmark, hvor vi altså har en af verdens bedste levestandarder og sagtens kunne prioritere vores økonomi anderledes, så vi fik penge til at købe svinekød fra svin i mudderpøle, oksekød fra fritgående kødkvæg (hvad skulle vi så gøre ved kødet fra malkekøerne?), økologisk frugt, grønt, vin, øl, rom, vodka, æg, kylling, and, lam (fortsæt selv).
Men det gør vi ikke. Vi prioriterer anderledes. Ligesom de i øvrigt gør det i det meste af verden. Og skulle man forestille sig, at Danmark ikke længere ville skulle producere kød fra indespærrede dyr eller bruge pesticider og kunstgødning på markerne, ville hverken det danske eller det globale forbrug blive forandret markant. Varerne ville i al væsentlighed blot komme fra andre lande, og vi ville ikke længere kunne bruge indtægterne fra de indespærrede dyr og de sprøjtede planter til at opretholde vores høje levestandard.
Alt det ovenstående ændrer ikke på det rosværdige i at arbejde for, at både danske og globale forbrugere prioriterer deres madindkøb anderledes. I Verdens Bedste Fødevarer er vi fortalere for, at madindkøb fylder mere i det månedlige budget. Jeg tror bare ikke på, at revolutionen kommer til at ske ved at fornedre det fødevaresystem, vi har. Tværtom er det projektets ambition at skabe stolthed om dansk fødevareproduktion for derigennem at tiltrække ressourcestærke mennesker til hele kæden fra jord til bord. Jeg tror på, at den strategi har størst chance for at tilvejebringe en fødevarerevolution, der efter min ydmyge mening bør starte med maddannelse frem for madfremmedgørelse.
