Endnu en klassiker så dagens lys i dag. Bekæmpelsesmiddelstatistikken over landbrugets indkøb af sprøjtemidler blev offentliggjort og viste, ikke overraskende, et stort hop. Landmænd har købt stort ind af sprøjtemidler/sprøjtegifte/planteværn. Historien er blevet gjort stor af Politiken, der insisterer på at bruge ordet sprøjtegift, selv om fødevareministeren for nylig har besluttet, at det skal hedde sprøjtemidler, og den har kørt hele dagen på TV2 News, der undervejs i dækningen ændrede ordet fra sprøjtegift til sprøjtemidler.
Gad vide, hvordan den ændring kom i stand?
Politiken bruger Danmarks Naturfredningsforening som kilde på historien, og de argumenterer, heller ikke særlig overraskende, for, at det store indkøb viser, at landmænd er skideligeglade med miljøet og bare vil bruge løs af de skrappeste midler. Landbrug & Fødevarer på sin side har indsendt en pressemeddelelse til Ritzau, hvor de gør opmærksom på, at indkøb ikke har noget med forbrug at gøre. Og at landmændene blot hamstrer i sikker forvisning om, at øgede afgifter vil betyde dyrere midler.
Det giver god mening, selv om der også er en sandsynlighed for, at et større lager vil føre til øget forbrug. Jeg har det i hvert fald selv sådan, at hvis jeg har købt stort ind af bajer, så ryger der også flere, end hvis lageret er tomt.
Nå. Og hvad har dagens historie så ændret? Den får ikke landmændene til at ændre deres sprøjtemiddelforbrug til det bedre, for det er ikke sådan, at de konventionelle landmænd sidder ude på deres traktorer og får en åbenbaring, når de hører Ella Maria svine dem til. De bliver nok snarere lidt knotne og tænker, at det er forbandet, som folk skal blande sig i, hvordan de skal drive deres i øvrigt fuldt lovlige virksomhed.
Så det, der måske har ændret sig en smule med dagens historie, er størrelsen på den kløft, der er mellem det konventionelle landbrugs udøvere og den almindelige befolkning, som har fået historien serveret. I de fleste opfattelse vil det være gået helt hen over hovedet, at de større indkøb i hovedsagen er en del af en fornuftig økonomisk forvaltning fra landbrugets side. Hvem ville ikke skynde sig ned og købe printerpatroner i dag, hvis de vidste, at de blev dyrere i morgen?
Derfor vil mange sidde tilbage med en lidt bestyrket opfattelse af landbruget som et erhverv, der vil skide miljøet et stykke.
Og hvem har gavn af det?
Næppe miljøet, for det vil som tidligere nævnt næppe føre til mindsket sprøjteforbrug. Det vil næppe heller føre til, at flere unge landmænd vælger økologien til. Danmarks Naturfredningsforening får muligvis gavn af det i form af flere betalende medlemmer, som vil have sat en stopper for det konventionelle landbrugs virke. Men det vil ikke ændre på landbrugets produktion, for hvis den for alvor skal ændres, kræver det, at flere (især i udlandet) vælger at bruge en større del af deres indkomst på økologiske varer, og det er der ikke meget i markedet, der tyder på vil ske.
Altså står vi tilbage med et erhverv, der har mistet anseelse. En naturfredningsforening, der måske har vundet et par medlemmer men ikke har gavnet miljøet, en avis, der måske har solgt et par ekstra eksemplarer og en miljøminister, der har fået taletid til at gøre opmærksom på, at hun har sat en handlingsplan i værk, der skal nedbringe landbrugets forbrug af kraftige sprøjtemidler/sprøjtegifte/planteværn.
Stor ståhej for meget lidt. Som journalist forstår jeg ganske glimrende, at Politiken laver historien. Og selvfølgelig er det en nyhed, at der er solgt større mængder, end der normalt bliver solgt. Men for fanden, hvor ville det klæde alle implicerede, hvis de prøvede at gøre noget, der var bare lidt anderledes, end det har været de sidste mange år. 
Fair nok , at DN er imod brugen af sprøjtegifte. Men foreløbig er de altså lovlige, og de bliver næppe dømt ude foreløbig. Kunne man ikke i stedet indgå nogle samarbejder, så man fik gjort en indsats for at bruge dem på så forsvarlig vis, som det kan lade sig gøre. Udvikle praksis, så landmændene fik lyst til at prøve en anderledes tilgang. Kom med på landbrugets møder og talte om, hvor fedt og flot det er, når der er stor biodiversitet på jorden, så de ikke bliver ved med at bekræfte hinanden i, at det er dårligt landmandsskab, når der rager en ukrudstblomst op over hvedeakset. Måske bare på noget af jorden, der alligevel er svær at komme ud på med de kæmpe sprøjter.
Tal med hinanden. I stedet for at svine hinanden til. Det ville være fornyende. Og hvis du godt kan lide den form for forandring, ville jeg sætte pris på dit like på https://verdensbedstefodevarer.dk.
Læs også: Hvordan får landmænd noget på den dumme?
For mere information om Verdens Bedste Fødevarer læs https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev
