Norske tilstande

Norske tilstande – fy fan!

Der er i Danmark meget kritik af EU-støtten til landbruget. Jeg har tidligere skrevet om det i indlægget “Landmænd hænger på støtten“, så jeg lader den ligge i denne omgang med en kort bemærkning om, at et af de lande, vi anser som et af de højest kulinarisk udviklede lande, Frankrig, er den mest arge modstander af en sænkning af støtten. Men dernede er de jo også stolte af deres landbrug, selvom de på mange måder ikke lever op til danske standarder for mijørigtig fødevareproduktion, og befolkningen er, så vidt jeg ved, stadig tættere knyttet (læs: umoderne) til deres fødevareproduktion, end vi er herhjemme.

Det er lidt bakket deroppe i Norge. Foto: Mariano Mantel
Det er lidt bakket deroppe i Norge. Foto: Mariano Mantel

I stedet vil jeg knytte en bemærkning til nyheden om, at EU kritiserer Norge for voldsom toldmur. Det er i grunden besynderligt, at et system, der er sat i værk for at beskytte landene inden for Europas grænser mod konkurrencen fra landene udenfor, tillader sig at kritisere et land, der formelt ikke er medlem af fællesskabet, for at ville beskytte sig mod konkurrencen fra fællesskabet. Men det sjoveste ved Norges massive landbrugsstøtte er, at de har den for at kunne opretholde selvforsyningen og livet i landdistrikterne.

Norges landbrugsminister sagde i starten af året, at Norge skal producere mere af alt, og de har jo også pengene til at holde hjulene kørende. Men selvom de altså støtter massivt, er det stadig ikke nok til at holde konkurrenterne fra fadet, for fødevarer er bare billigere at lave andre steder end i Norge. Derfor indfører de tillige ekstravagante toldsatser på de udenlandske fødevarer, som de selv kan hitte ud af at lave, mens de ting, de ikke kan finde ud af (Gamle Ole,f.eks.) slipper relativt billigt ind i landet.

Det er næppe noget, vi kunne tænke os herhjemme. Vi er i hovedsagen glade for, at vi kan vælge fødevarer fra andre lande end Danmark, og det sikrer konkurrencen på markedet, så vi ikke skal betale ågerpriser for smør, som de vist skal til i Norge igen i år. Problemet er så bare, at de relativt åbne grænser, Danmark har, betyder, at danske landmænd, i modsætning til de norske, skal konkurrere på prisen. Derfor har vi et ekstremt effektiviseret landbrug, som på den ene side sørger for ekstremt mange arbejdspladser til Danmark og på den anden side får hug for at skide på deres omgivelser.

Et paradoks af de større. Heldigvis kan paradokset løses ved, at vi får skabt et fødevareerhverv, vi kan være stolte af. Og det sker, når vi begynder at sende en lille del af vores husholdningsbudget efter forskning i sektoren. Støt tanken ved at synes godt om https://verdensbedstefodevarer.dk.

(Visited 117 times, 1 visits today)

Del artikel