Det er, tror jeg, en udbredt misforståelse, at landmænd sprøjer deres marker mere, end det egentlig er nødvendigt. Og man ser det da også for sig, at manden lige har rejst fra konens frokostbord og overvejer at tage sig en lur, men så kommer i tanke om, at der ikke er nogen større fornøjelse i livet end at køre en tur ud med sprøjten.

Sådan forholder det sig ikke. Der er, har jeg ved selvsyn konstateret, en vis konkurrence mellem landmænd, som godt kan finde på at kigge på nabo Jensens mark over en håndbajer med genboen, hvor de bliver enige om, at det er skidt landmandsskab, at der er så meget ukrudt hos Jensen.

Men i bund og grund sprøjter landmænd af en grund: Det kan betale sig. Der bliver mindre ukrudt, færre skadedyr og færre svampesygdomme, når man sprøjter, og det giver større udbytte. Enhver haveejer vil kunne nikke genkendende til, at der går sygdom i lortet, så det ikke er til at spise – eller – for rosernes vedkommende – værd at kigge på. For landmanden er det levebrødet, der fordufter, når lusene æder hveden, og derfor sprøjter han.

LandbrugsAvisen har i denne uge som forsidehistorie, at danske landmænd  kun sprøjter halvt så meget som de gør i andre EU-lande. Nu ved jeg ikke, hvor meget man kan stole på en avis, der skriver fejl i overskriften, og hvor linket til avisen ikke virker, og man kan som bekendt ikke vaske sig ren i andre folks lort. Men hvis det er rigtigt, og det tror jeg faktisk, det er, så er det da ikke så tosset.

Det betyder ikke, at det ikke kan gøres bedre. Men lad os da give dem muligheden for at bevise det. Støt tanken ved at synes godt om https://verdensbedstefodevarer.dk Læs også: Om spiselige insekter, kødklister, gmo, sprøjtemidler og kommunikation