Skrevet den 24. okt 2013

Monsters II

Jeg har tidligere  skrevet spørgsmålet hvem vil forandre sig selv? Her skrev jeg blandt andet: “Det ligger i hvert fald ikke i kortene, at Danske Svineproducenter pludselig ser i øjnene, at økologi er vejen frem, nedlægger sekretariatet og melder sig ind i Dyrenes Beskyttelse. Eller omvendt for den sags skyld.”

Man skal være godt klædt på, hvis man skal besøge en dansk svinestald.
Man skal være godt klædt på, hvis man skal besøge en dansk svinestald.

Til bevis for den sidste påstand er her en side fra Dyrenes Beskyttelse med overskriften “Hvordan ser god dyrevelfærd ud?” Siden kunne med lidt god vilje læses som en reklame for landbrugets arrangement “Åbent landbrug.” Det ville være en fejllæsning. Godt nok skriver DB, at de synes, det er positivt, at landbruget forsøger (det er et godt lille ord at få med) at være mere åbent. Men de har ikke gjort åbenheden den tjeneste at linke til Åbent landbrug, og resten af teksten er en gennemgang af alle de dårligdomme, de mener, eventuelle besøgende bør holde øje med, hvis de benytter sig af landbrugets tilbud. Hvorfor gør DB det på den måde?

Man kunne tro, at det skyldes hensynet til dyrenes velbefindende, men det er ikke min overbevisning, at det er den vigtigste årsag. Den vigtigste årsag, tror jeg, er medlemshvervning. Det er ret belejligt for enhver organisation at have nogle monsters, man kan bruge som fjendebillede, og som ens medlemmer kan samles om at hade. Det er en tanke, der er værd at overveje for alle, der er medlem af en eller anden form for forening: Hvem er det naturlige monster for de øvrige medlemmer? Foreningens kommunikation om disse monstre skal så tages med et gran salt og en god portion skepsis.

Mit væsentligste argument for mine fornemmelser for DBs motiver er, at jeg ikke kan finde nogen steder på deres hjemmeside, hvor det beskrives, hvad man skal kigge efter hos kæledyrsejere, hvis man vil forsikre sig om, at de har det godt. Dette til trods for, at der er mere end rigeligt at komme efter.

DB skriver selv, at der er 15.000 hunde, der aflives hvert år pga. problemadfærd. Det er da en sjat, og der er nok en hel del, der taler for, at der er flere end det, der burde aflives af  samme årsag. Alligevel har DB ingen kortfattet fordømmende tekst, der beskriver, hvordan man skal kigge hos hundeejere for at finde ud af, om  deres hund er forstyrret.

De samme mangler gør sig gældende under alle de øvrige kæledyrspunkter. Hvorfor?

Fordi det er organisationens egne medlemmer, der har dyr, der mistrives. Fede, haltende, forstyrrede, afpillede, gigtplagede dyr, som burde fortjene en mindst lige så ihærdig indsats fra organisationen, men som ikke får det, fordi det ville betyde tabte medlemmer. Tror jeg. Skal jeg sige, for jeg har selvfølgelig ikke noget bevis for det.

Det er ærgerligt, hvis jeg har ret. For dyrevelfærden ville få det betydeligt bedre, hvis DB og fødevareerhvervets organisationer kunne arbejde bedre sammen. Der er selvfølgelig professionelle folk bag den offentlige kommunikation, som kan være i stue sammen, grine sammen  og drikke bajer sammen, men det hjælper ikke meget, hvis de skal se uenige ud, hver gang der kommer en journalist i nærheden af dem. http://verdensbedstefodevarer.dk forsøger at bygge bro. Også her. Tryk “synes godt om” på facebooksiden, hvis du også er træt af stereotype fjendebilleder og unuanceret kommunikation. For mere information om projektet læs http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

Følg os!