Skrevet den 15. maj 2015

Luthers arv

Gad vide, om de tænker på Luther?
Gad vide, om de tænker på Luther?

Folk, der løber, giver folk, der ikke løber, dårlig samvittighed. Det er den konklusion, forskeren Nicole Thualagant fra Roskilde Universitets Center (RUC) er nået frem til i sin Ph.D afhandling om dansk motionskultur.

Hvis vi nu et øjeblik ser bort fra, at hun har fået et ikke uanseligt månedligt beløb for at rende rundt på fitnesscentre og spørge folk, hvorfor de står og sveder i de der maskiner og i stedet ser på det, hun mener er årsagen til, at så mange folk render rundt og kvæler andre folk i dårlig samvittighed, kan man se, at det faktisk er Martin Luthers skyld.

”Jagten på sundhed gennem det disciplinerede asketiske løb er noget særligt nordeuropæisk, som Nicole Thualagant har en idé om stammer fra reformationen, hvor vi som protestanter ikke længere kunne købe os adgang til himlen, men i stedet skulle gøre os fortjent til frelsen gennem hårdt arbejde. Det er det, der har placeret fliden og disciplinen og punktligheden i vores nordiske arvæv, og sammen med politiske formaninger om at leve sundt, kan det være blandt grundene til, at så mange danskere løber.”

Det er nærmest til at dø af grin over. Alle de der løbetosser, der har så meget overskud, gør det altså ikke fordi, de selv vælger det. De gør det, fordi Martin Luther og Nick Hækkerup har manipuleret dem til at tro, det er en god ide. Og dem, der har fornuft nok til at blive siddende i sofaen med chips, bajer, smøger og cola, har en fornemmelse af, at de ender i helvede, hvis de ikke får lettet røven?

Det er så absurd forenklet, at man ikke ved, om man skal grine eller græde, og hvis vi nu skal yde Nicole en smule retfærdighed, må ordene ”blandt grundene” fremhæves. Man må håbe, at hendes viden om emnet stikker dybere, og i min egenskab af overfladisk journalist har jeg ikke dvælet nærmere ved indholdet i hendes afhandling.

Jeg skal nemlig være den første til at erkende, at jeg nærmest ikke har haft den mindste selvstændige indflydelse på, hvorfor jeg er blevet sådan et menneske, der ryger, drikker, ikke dyrker motion og ikke er særlig god til at rydde op og gøre rent. Det er bare sådan lidt kommet af sig selv. Ligesom det formentlig for Nicole sådan lidt er kommet af sig selv, at hun er blevet sådan et menneske, der bruger store mængder tid på at undersøge, hvorfor folk går i fitnesscentre og løber langs søerne. Må jeg i den forbindelse foreslå, at hun eller nogen andre kigger nærmere på, hvordan det kan være, at så mange drenge en overgang fandt det bekvemt at gå i bukser, der hang halvt nede på røver, og hvorfor så mange piger en overgang fandt det bekvemt at gå med fjorten dages skide bukser.

Spøg til side. Der er andre ting, jeg hellere ville have Nicole til at kigge nærmere på. F.eks. hvordan det kan være, at en befolkning, der i højere og højere grad flytter til byerne, i stadig stigende grad forlanger naturlighed fra dem, der bor på landet. Og hvordan det påvirker dem, der forventes at levere denne naturlighed.

Jeg har en idé om, at det stammer fra vikingetiden, hvor danskerne som uvidende hedninger gik med en forestilling om, at det var ok at slå andre i hovedet. Det er det, tror jeg, der har placeret troen på, at det er ok at slå andre i hovedet, hvis de bare ikke kan slå igen, i vores nordiske arvæv, og sammen med politiske formaninger om at tage en videregående uddannelse kan det være blandt grundene til, at så mange danskere synes, landbefolkningen skal tage sig sammen og holde op med at bruge kemikalier for at få deres forretning til at hænge sammen.

Men det er jo bare min teori, sådan frit udtrykt efter Nicoles forlæg. Men jeg er ikke uddannet i den slags. Derfor ville det glæde mig til at høre, hvad Nicole kunne hitte ud af. Det kan jo være, Jesus og Luther også skal bære skylden for den slags ulykker. I mellemtiden kan dem, der gerne så skyldsspørgsmålet omformuleret læse mere om, hvordan Verdens Bedste Fødevarer vil vende situationen, så både byboere og landboere bliver mindre skyldbevidste.

Følg os!