Min far er blevet indlagt i dag. Med et læderet ben, der skyldes, at han er blevet angrebet af en af sine ellers ganske rolige køer. Koen blev gal, fordi han skulle øremærke en kalv. Ikke koens egen kalv, men den havde åbenbart så stærk beskyttertrang, at den kunne udstrækkes til andre køers afkom.
Øremærkning foregår med en tang med en ca. 4 mm tyk ”brod”, der gennemhuller øret og trykker plasticstykkerne sammen, så de gerne skulle blive siddende i køerne resten af deres levedage. Det gør de ikke hos min far, der derfor af og til må indfange køerne, der løber frit og ikke er meget for at lade sig fange. De får stress, og de hyl, de udsender, når piercingen sker, lyder ikke som om, de finder det hverken behageligt eller moderigtigt.
Det er lovpligtigt at sætte et øremærke i hvert øre på ikke bare køer men også får og geder (er der andre?). Mærkningen sker for at øge sporbarheden (man skal kunne dokumentere, hvorfra kødet er kommet af blandt andet fødevaresikkerhedsgrunde) og for at sikre mod fusk (kan nogen gøre mig klogere på, hvordan der er blevet fusket?) Og hvorfor skriver jeg så det? Fordi der er så grumme meget debat for tiden om svinenes afklippede haler. Jeg har forsøgt at få et svar fra dyreetiker (og vegetar) Mickey Gjerris på, om smerten fra halekupering er værre eller mindre slem end øremærkningen. Han svarer ikke på spørgsmålet men skriver:
“Two wrongs won’t make it right. Mine børn slipper ikke for ansvaret, fordi andre gjorde noget andet”.
Det er altså uafklaret, hvad der er værst og nok svært at bedømme. Landbrug & Fødevarer har lavet denne video fra en af organisationens præmiemedlemmer, hvor halekuperingen foregår på en måde, som de færreste kan få rigtig ondt af. Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke alle steder sker lige skånsomt. F.eks. er det vist ikke alle steder, man bruger en varm kniv, og det kunne jo i hvert fald være et fint første skridt at sikre det! Men det er ikke pointen. Verdens Bedste Fødevarer vil gerne bidrage til at finde løsninger, så vi ikke behøver gøre hverken det ene eller det andet.
Pointen er snarere, at der er ekstremt meget polemik om halekuperingen, som sker for at forhindre lidelser hos dyret senere i livet, mens der mig bekendt ikke er meget snak om øremærkningen, selv om den ”kun” tjener det formål at forhindre økonomisk svindel og sikre fødevaresikkerhed.
Jeg skriver ”kun” i citationstegn, for det er helt sikkert også vigtige ting at sikre, og det sker ganske givet ud fra nødvendighedens logik. Spørgsmålet er bare her også, om man ikke kunne finde andre løsninger, der ikke involverer dyrplageri, der oven i købet også – i mindst min fars tilfælde (og hans søster, der fik trykket et par ribben og måske også en del andre ulykkestilfælde) – har medført smerte hos mennesker, der – ud fra min kære fars smertenshyl at dømme – ikke lader noget tilbage i forhold til køernes. Jeg (og min far og hans søster) vil sætte pris på, hvis du vil give https://verdensbedstefodevarer.dk et like, så vi kan få sat en stopper for øremærkning og halekupering. For mere information om projektet læs https://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev
