Der er i Danmark et voksende pres på den offentlige sektor. Der bliver færre unge til at forsørge de flere gamle. En del af dem har været snu nok til at spare op til alderdommen, men en hel del af dem må nøjes med folkepensionen. Hertil kommer dem på SU og kontanthjælp, som ikke har mange kroner til overs, når huslejen, mobiltelefonen og buskortet er betalt. Og øllerne ikke mindst, som ofte prioriteres over det daglige brød.
Discountkæderne har mange tilbud til de mindrebemidlede. Private label-produkter, hvor producenten er usynlig vinder frem, og de store fødevarevirksomheder, der leverer til private labelprodukterne er da også i hovedreglen godt tilfredse med, at de får store kontrakter på leverancer.
Der findes plejehjem og hospitaler, hvor de praler af, at de kan lave mad baseret på økologiske råvarer og oven i købet spare penge. De gør det ved at købe råvarerne ind ubehandlede. F.eks. køber de hele slagtekroppe, som de bruger alle dele af i køkkenet. Og ved at bruge mindre kød og flere grøntsager. I regnestykket undlader de behændigt at fortælle, at de kunne gøre det samme med konventionelle produkter og derved spare penge ifht. det budget, de har i forvejen. Men mon ikke budgetfolkene opdager det på et eller andet tidspunkt, når sparekniven skal findes frem?
Hvordan skal de, der ikke har råd til økologi, friland og biodynamik, få adgang til kød og ost? Er det i orden at lave et billigere produkt til dem, hvis produktionen af det er sket i overensstemmelse med dansk lovgivning? Det synes jeg. Og jeg synes endda, at de, der laver produkterne, fortjener ros for at lave dem! Men jeg ville ønske, at de havde bedre råd til at tage hensyn til natur, dyrevelfærd, klima og miljø.
Læs også: Er McDouble verdens bedste mad? Læs også: Ubegribelig modvilje
