Skrevet den 05. maj 2014

Det bedste er det godes værste fjende

Den kendte og, så vidt jeg ved, respekterede  konventionelle landmand Søren Brandt Wiuff skrev i denne uge på den næsten lige så kendte og, så vidt jeg ved, respekterede økologiforkæmper Trine Krebs facebookside: ”Har nogen tænkt, hvorfor vi I en verden med flere og flere mennesker, er færre og færre, der synes, det er skidesjovt at producere fødevarer+ Hvordan bevarer vi den ressource? Ved at marginalisere den lille margin i endnu mindre fraktioner, som skal kæmpe mod os selv og hinanden?”

Han skrev det i en længere tråd, hvor økologer og biodynamikere ønskede sig mindre kemi på verdens landbrugsjord og var mildt (det kan være meget værre) fordømmende overfor det konventionelle landbrug. Bemærkningen rammer fuldstændig præcist ned i grunden til, at http://verdensbedstefodevarer.dk forsøger at vende en udbredt negativ tænkning om det konventionelle landbrug til en positiv ditto.

Vi får ikke et bedre fødevareerhverv, så længe de fleste danskere i hovedsagen tænker, at erhvervet er en dødsejler, der tænker i profit og i øvrigt ser stort på alt, hvad der hedder hensyn til omgivelserne.

Men det er jo sådan, det er, tænker du måske? Nej. Det er ikke sådan, det er. Jeg medgiver som altid, at der er ting, der kan blive væsentligt bedre i den danske fødevareproduktion. Men det er ikke sådan, at de danske fødevareproducenter står op om morgenen og tænker over, hvordan de bedst muligt kan drive rovdrift på kloden. De tænker forhåbentlig over, hvordan de får en rentabel forretning, og så er de i øvrigt ligeså forskellige, som du er fra din nabo. I dag blev bemærkningen fra Søren Brandt Wiuff sat endnu mere i perspektiv, da Danmarks Naturfredningsforening satte et link fra Politiken på sin facebookside. Artiklen ”minister får kritik for glad burhønsesnak” handler om, at burhønsebekæmpere er blevet forargede over, at fødevareminister Karen Hækkerup har omtalt en burhønseproduktion i rosende vendinger.

41-csm_Karen_Haekkerup_b7d46aefa1
Karen Hækkerup har set på burhøns, og synes det så væsentligt bedre ud, end hun huskede det. Hun foretrækker dog stadig økologiske æg.

Man kan forstå, at Politiken bringer artiklen, men hvordan Danmarks Naturfredningsforening kan få sig selv til at viderebringe den, er svært forståeligt. Burhønseproduktion har ikke meget med natur at gøre, når man ser bort fra, at foreningen har det som erklæret formål at få 100 pct. økologisk produktion i hele Danmark. På den måde banker DN endnu et bøjet søm i det konventionelle landbrugs ligkiste, og det falder nok fint i tråd med foreningens økologiske formål.

Men når det handler om at få landbruget til at åbne dørene og tillade det at tiltrække ressourcestærke unge ind, der kan forny erhvervet, har det den stik modsatte effekt. På den måde bliver det bedste, som altså i DNs optik er økologi, det godes værste fjende. Jeg respekterer fuldt ud foreningens ønske om at fremme økologien, men når det sker ved hjælp af mudderkast, ærgrer det mig, og jeg tvivler oprigtigt på, at den statusopdatering får flere til at spise økologisk.

Den bekræfter nok den forestilling om verden, som mange af DNs medlemmer i forvejen har. Men for dem, som  er trætte af at velmenende mennesker giver dem dårlig samvittighed over deres valg, bliver den højest endnu en grund til at trække på skuldrene af de hellige naturfolk. http://verdensbedstefodevarer.dk tror på, at oplysning, dialog og identifikation er de redskaber, der kan få flere folk til at træffe bevidste valg ved køledisken. Rigtig mange danskere har aktier i det danske fødevareerhverv uden at være bevidste om det. Jeg håber, vi kan arbejde sammen om at give dem større viden og lyst til at engagere sig i udviklingen af et erhverv, vi kan være stolte af. Med et like på http://verdensbedstefodevarer.dk er vi et skridt nærmere et bedre samarbejde.

Følg os!