Skrevet den 09. aug 2013

Buræg og de små skridts jubel

De sociale medier svulmer i dag med begejstrede folk, der hylder Kvicklys stop for salg af buræg. I Kvicklys marketingsafdeling må de være ved at gå til af begejstring over succesen. Enkelte spørger til, om kæden også vil stoppe med at sælge produkter med buræg i, men jeg har endnu ikke set kravet om at stoppe for salg af kyllinger, selv om velfærden blandt disse nok er mindst lige så kritisabel, omend de kun har knap fyrre dage at leve i. Men så vidt jeg ved, har burhøns ikke trædepudesvidninger, som det ses hos mere end 10 pct. af slagtekyllingerne.

Jeg kan ikke smage forskel på buræg og æg fra fritgående. Men det højner spiseoplevelsen, når hønerne har gået frit omkring
Jeg kan ikke smage forskel på buræg og æg fra fritgående. Men det højner spiseoplevelsen, når hønerne har gået frit omkring

Kvicklys beslutning kommer næppe til at have den helt store betydning for salget af burhønseæg, som stadig står for mere end halvdelen af forbruget af æg. Man kan argumentere, at der ligger en vigtig signalværdi i udmeldingen, men hvis man tænker det, bør man i samme ombæring betænke, at der naturligvis ligger meget nøjagtige beregninger bag Kvicklys beslutning.

Hvis det udelukkende var kædens ansvarsfølelse, der har ført til beslutningen, ville kæden have stoppet for salget for længe siden. Eller i det mindste netop taget produkter med burhønseæg med i beslutningen. Jeg vil mene, at beslutningen har en negativ effekt for dyrevelfærden, idet den understreger manges opfattelse af, at burhønseæg er produceret med ekstremt ringe dyrevelfærd og dermed sætter en produktionsgren i så dårligt lys, at man skal være ekstremt determineret for at søge ind i branchen.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at burhøns lever en temmelig kummerlig tilværelse. Jeg ville også ønske, at flere mennesker ville bruge flere penge på at købe produkter, der er produceret under hensyntagen til dyrevelfærd. Men det ændrer ikke på, at der vil blive produceret æg fra burhøns i mange mange mange år ud i fremtiden. Måske ikke i Danmark, fordi økonomien og den sociale status i erhvervet vil være gået så meget ned, at ingen vil starte sådan en produktion. Men ude i verden vil produktionen af billige æg produceret under endnu mere kummerlige forhold stige, fordi efterspørgslen på fødevarer vil stige, og få har råd til samme standarder som danskerne.

Og hvad så, kan man sige. Så har vi i det mindste ikke bidraget til vederstyggelighederne. Det er sandt. Men vi har så heller ikke bidraget til eventuelle forbedringer. De stadig større (ofte ulogiske) krav, der stilles til dansk dyrevelfærd, bidrager til, at erhvervet flytter sig. Sandsynligheden taler dog for, at erhvervet ville flytte sig hurtigere, hvis vi var stolte af at kunne producere billige fødevarer under maksimalt hensyntagen til dyrevelfærd, klima og miljø. For hvis det ved sociale sammenkomster blev betragtet som cool at sætte i gang  med en æggeproduktion under industrilignende forhold, kunne man måske i samme ombæring få taletid til at sige, at man ville forsøge sig med eksperimenter, der skulle forbedre dyrevelfærden, klimaet eller miljøet.

Så langt vil man ved fleste selskaber i dag ikke få lov at tale, fordi man som æggeproducent af de fleste vil være afskrevet som dyremishandler, før man overhovedet kommer i gang med at forklare sig. Derfor giver det bedre mening at tænke fødevareproduktion ind i en positiv kontekst. Så det igen bliver et attraktivt erhverv. Så der igen flytter folk fra by til land for at producere mad til mange mennesker. Det er faktisk ikke så dumt, det vi gør i Danmark. Det kan blive endnu bedre, hvis du trykker synes godt om http://verdensbedstefodevarer.dk. For mere information om projektet læs http://verdensbedstefodevarer.dk – åbent brev

Følg os!