Jeg hørte engang en journalistisk vandrehistorie. En journalist kom ind til sin redaktør og præsenterede en ide til en historie. Redaktøren kiggede på ham og sagde, at det havde hun aldrig hørt om, så det kunne ikke bruges.
Jeg ved ikke, om det faktisk er sket, men fra mit virke som leverandør af nyheder til medierne, kan jeg bekræfte, at det er ekstremt svært at komme igennem med historier, der ikke bekræfter den bestående virkelighedsopfattelse.
I fødevareerhvervet betyder det, at historier, der bekræfter billedet af landmænds fortrædeligheder får meget spalteplads. Historier, der viser det modsatte, fravælges i hovedreglen eller gives en mindre og mindre fremtrædende plads. Eksempelvis historien om, at der bruges GMO-foder til danske dyr.
For folk med daglig gang i erhvervet er det almindelig kendt viden og har været det i årevis, men det kommer bag på de fleste almindelige borgere, hver gang medierne vælger at gøre en stor historie ud af det. Det forarger dem, fordi GMO er ugleset, og derfor er det en god historie for medierne sådan ca. en gang hvert andet år.
Det er det samme, når der kommer nye tal for dyrevelfærden. Hvis tallene er gode, forbigås de i tavshed, men hvis der er lidt flere svin, der har fået bank end sidste år, hvis der er flere søer med skuldersår, hvis minkene har fået bidsår, eller kyllingerne har flere trædepudesår, så kan det hurtigt blive store historier. For planteavlernes vedkommende er det, når der kommer tal for sprøjtemiddelindkøbet eller behandlingsindekset, at erhvervet ryster i bukserne. Tal, der viser, at danske landmænd har forøget produktionen væsentligt, mens forbruget af kvælstof er faldet, prøver erhvervet med jævne mellemrum at få ud i verden, men jeg har ikke set historien på forsiden af Politiken endnu. Ligesom jeg savner en journalistisk afdækning af det eklatante lovsjusk, indførelsen af de såkaldte randzoner har været.
Jeg er selv journalist, så jeg forstår mekanikken. Der er immervæk flere læsere i overskriftten “Bønder banker svin med tatovørhammere”, end der er i “Randzoneplaner i strid med jura”. Men både som samfundsborger og journalist synes jeg, det ville være dejligt, hvis flere aviser skrev mindre efter sensationen og mere efter væsentlighed. Og jeg ville ønske, at flere borgere faktisk blev klar over, at fødevareerhvervet stadig har stor betydning for dansk økonomi, at det ikke kan lade sig gøre at tjene de samme penge ved at lægge om til økologi med et snuptag, og at der er fantastiske miljømæssige og finansielle gevinster i at smide flere penge efter forskning i den konventionelle produktion.
Blandt andet derfor førsøger jeg mig med projektet “https://verdensbedstefodevarer.dk“, og hvis du også savner mere væsentlighed i journalistik i almindelighed og gerne vil, at Danmark tjener penge på at udvikle verdens landbrug i en mere bæredygtig retning, ville jeg sætte pris på, at du gik ind på “https://verdensbedstefodevarer.dk” og trykkede “Synes godt om”.
Du kan læse mere om projektet her.
