Søren Ilsøe er en visionær sjællandsk planteavler, der bedriver ”Conservation Agriculture” eller ”Landbrugets tredje vej”, som han også kalder det. Den tredje vej er ifølge Søren Ilsøe en blanding af det bedste fra både den økologiske og den konventionelle produktion. Indenfor planteavl indebærer metoden blandt andet, at jorden aldrig pløjes, og at sædskiftet på jorden er planlagt minutiøst.
– Andre landmænd kan fx godt skyde en vårbygmark ind i sædskiftet, hvis vejret driller, så man ikke får sået vinterhvede i efteråret. Det kan jeg ikke, for hvis jeg ændrer i planlægningen, forskubber det balancen. Det er en af grundene til, at det er en lidt mere krævende måde at dyrke på, forklarer Søren Ilsøe.
Flere regnorme, agerhøns og nytteinsekter
Men fordelene opvejer ulemperne, mener han. Dyrkningsmetoden giver nemlig et lige så stort udbytte som konventionelt landbrug, samtidig med at der går meget færre ressourcer til i produktionen, jorden er sundere, og dyrelivet har bedre forhold.
– Dette forår er der fx mange af mine konventionelle kolleger, der har været nødt til at sprøjte mod luseangreb, men i min vårbyg er der løbebiller, rovbiller, edderkopper og mariehøns i store mængder, fordi de har permanente biotoper, som ikke bliver forstyrret af pløjning, siger Søren Ilsøe.
Han bruger meget af sin tid på at undervise og fortælle andre landmænd og interessenter om metoderne, men han oplever forskellige forhindringer for udbredelsen fra forskellige grupper.
– For andre landmænd kan det opleves som risikabelt at skifte til mine metoder. Det kræver investeringer, og foreløbig får vi ikke nogen merpris for vores produkter. Fra naturfolk oplever jeg, at det, at jeg bruger fx glyphosat er stopklods for forståelse af de mange fordele, metoden giver for naturen og biodiversiteten, siger Søren Ilsøe.
Artiklen fortsætter efter videoen
Brug penge efter ønsker
Søren Ilsøe blander sig meget gerne i den offentlige debat for at forsøge at give et mere nuanceret billede af fødevareproduktion, men han oplever, at folk kræver mere, end de er villige til at betale for.
– Fx har jeg en ven, der har forsøgt sig med antibiotikafri svineproduktion, men det er vanskeligt at få et marked for kødet, der selvfølgelig er dyrere end almindelig produktion. Derfor ville jeg ønske, at flere folk brugte flere penge på mad, der er produceret på den måde, de ønsker, siger Søren Ilsøe.
Han tror på, at danske fødevarer kan blive meget bedre og hente en langt højere pris på verdensmarkedet, end det er tilfældet i dag.
– Der er på verdensplan masser af forbrugere, der er villige til at betale en højere pris for fødevarer, der har taget store hensyn til jord og dyr. Det ville være dejligt, hvis vi som land kunne stå sammen om at skabe en produktion, som de købestærke forbruger vil betale for. Derfor synes jeg også, tankerne bag Verdens Bedste Fødevarer er helt rigtige, og derfor har jeg meldt mig ind i foreningen, siger Søren Ilsøe.
Søren Ilsøe slutter sig til andre medlemmer som Kaj Stjernholm, Farmbackup Ryegaard og Trudshold Godser Nature Energy, DI Fødevarer, Kiselgården, Dansk Planteværn, Storkedal, Michael Nielsen, Kim Kjær Knudsen, COOP, Teknologisk Institut og Aalundgaard.
