Bestyrelsen i Verdens Bedste Fødevarer

Verdens Bedste Fødevarer – åbent brev

For længe siden mødtes Dan Jørgensen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, med en række organisationer med det erklærede formål at finde metoder til at fremme dyrevelfærden hos danske svin.

Fødevareminister Dan Jørgensen ved vinduespartiet på Danish Crowns slagteri i Horsens.
Fødevareminister Dan Jørgensen ved vinduespartiet på Danish Crowns slagteri i Horsens.

Dan Jørgensen og den øvrige gruppe har dog den udfordring, at initiativerne ikke må koste danske arbejdspladser, og det kan nok være svært at finde frem til initiativer, der ikke vil møde protester fra erhvervets organisationer med henvisning til førnævnte konkurrenceevne. Jeg skriver dette åbne brev, fordi jeg har et projekt, der vil kunne fremme ikke blot dyrevelfærden hos svin, køer, kyllinger, mink og andre husdyr, men som også samtidig vil kunne mindske fødevareerhvervets miljø-, klima og naturbelastning, forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere i branchen, skabe øget eksport og skaffe flere arbejdspladser.

Brum brum, siger den mindste, når hun ser traktoren.
Brum brum, siger den mindste, når hun ser traktoren.

Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke. Mit projekt kan give Danmark verdens bedste fødevareproduktion, vække international anerkendelse og genskabe danskernes stolthed ved dansk fødevareproduktion. Alt sammen for prisen på en plastikpose. Min ide er ganske simpel. Vi skal give forbrugere mulighed for at give et frivilligt bidrag til forskning, der understøtter udviklingen af fødevareproduktion, der forbedrer dyrevelfærden og arbejdsmiljøet for medarbejdere i branchen samt sænker erhvervets miljø-, klima og naturbelastning. Potentialet, hvis folk vil give det samme, som de giver for plastikposer, når de køber ind, er en rund milliard kr. Det tror jeg på, de vil. Ikke blot fordi ingen kan være imod formålet. Men ligeså meget fordi, investeringer i forskning kommer 1,66 gange igen. Det er i hvert fald beregningen for projekter, der er erhvervsrettede, og jeg tror på, at den internationale brandværdi, dette projekt vil kunne give danske fødevarer, er endnu mere værd. Danskerne får altså deres penge flerfold igen i form af flere eksportindtægter, flere arbejdspladser og øget skattegrundlag.

Jeg foreslår endvidere, at pengene skal fordeles, så 25 pct. går til forskning i økologi. Hvis vi holder fast i potentialet vil det betyde, at økologien får 250 mio, kr. årligt, hvilket er en seksdobling ifht. de offentlige midler, der sendes efter økologiforskningen. Yderligere 25 pct. skal gå til forskning i fødevareproduktion i verdens udviklingslande, hvor potentialet for forøget produktion med dansk viden og teknologi er enormt. Udover den positive effekt på samvittighedskontoen vil denne investering kunne give øgede eksportindtægter.

Endelig foreslår jeg, at den sidste halve mia. kr. skal gå til den danske konventionelle produktion. Den får ikke kun hovedparten af beløbet, fordi den er den altovervejende del af den samlede danske fødevareproduktion. Det skyldes også, at det er på denne konto, at danskernes modvilje mod dansk fødevareproduktion er størst. Der er behov for, at det erhverv, der gennem mange årtier har været en drivende kraft i udviklingen af det danske velfærdssamfund får et tiltrængt løft på imagekontoen, så ressourcestærke unge i højere grad vil vælge erhvervet til og skabe den fornødne udvikling og innovation, der skal til, hvis danske fødevarer fortsat skal kunne bidrage betydeligt til statskassen.

Hvis mit projekt skal lykkes, kræver det imidlertid, at de nedenfor nævnte organisationer for en kort bemærkning lægger stridsøksen fra sig og står sammen om et projekt, som jeg endnu ikke har kunnet finde argumenter for, at nogen af dem skulle kunne have noget imod. Jeg appellerer derfor til dem alle om at bistå mig med at overbevise deres respektive medlemmer om, at mit projekt er investeringen værd. Hvis alle organisationerne hjælper med dette, har vi allerede overbevist størstedelen af danskerne om, at deres penge går til et godt formål.  Hvis jeg så samtidig kan overbevise fødevarevirksomhederne om, at de skal hjælpe mig med kommunikation om projektets resultater via de varer, som danskerne alligevel lægger i indkøbskurven har vi samtidig skabt grobund for en massiv dannelsesrejse for hele det danske folk, som ikke alene vil give dem større indsigt i problemer som Dan Jørgensens dødelighed i svinestalden, køernes halthed, kyllingernes trædepudesår, kunstgødningens indhold af tungmetaller, sprøjtemidlernes effekt på biernes liv og alle de andre ting, som det kræver årelange studier at forstå i dybden.

Det vil også give dem en større forståelse for mad og dens kvaliteter, og det vil give dem en større indsigt i, hvad det kræver at lave den ordentligt. Som rosinen i pølseenden forpligter jeg mit projekt på at være bygherre på et gigantisk fødevarehus i København, hvortil turister, skoleelever og almindelige danskere kan komme og finde indsigt i de formidable fremskridt danske fødevareforskning gør.  Hvor de kan se, hvordan maden bliver til, og hvor de kan købe de færdige produkter med hjem og lave forrygende måltider af dansk kvalitet. Jeg så gerne, at der blev lavet flere afdelinger af huset rundt om i landet, som kunne understøtte det danske turismeerhverv, og jeg håber naturligvis i denne forbindelse også på velvilje fra nogle af de utallige fonde, der også deler mine ambitioner på det danske fødevareerhvervs vegne.

Med venlig hilsen.

Min mening om, hvor fødevareproduktionen skal hen, er ret uinteressant.

Felix Bekkersgaard Stark

Åbent brev til Landbrug & Fødevarer, NNF, Ingeniørforeningen, Jordbrugsakademikerne, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Økologisk Landsforening, Friluftsraadet, Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, dansk detailhandel, Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen, Finansminister Bjarne Corydon, Klima, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, Miljøminister Kirsten Brosbøl, Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen, Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Dan Jørgensen, Minister for Sundhed og Forebyggelse Nick Hækkerup, Uddannelses-og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

(Visited 62 times, 1 visits today)

Del artikel