Udsyn

Svinebaronen og aspargeskongen melder sig ind i VRL

Kim Kjær Knudsen er nok noget nær det tætteste, man kan komme på det nedsættende udtryk “svinebaronen”. På Allindemaglegaard ved Ringsted og i samarbejde med sin far og bror på andre gårde, producerer han årligt 6 mio. kg svinekød. Han er stolt af sin produktion, og han forsøger at lukke ørerne for kritikere, selv om det kan være svært. Især fordi den kendte landbrugskritiker Mona Blenstrup er hans nabo.

– Jeg er vant til at blive udfordret. Men det har været en kamp at få lov at udvide vores besætning. Det kan jeg ikke gøre så meget ved. Jeg er stolt af min produktion, som bliver solgt til hele verden. Jeg så dog gerne, at vi blev bedre til at forædle vores produkter, så vi kunne få en højere pris for vores varer, siger Kim Kjær Knudsen.

(Indlægget fortsætter under videoen)

Det er blandt årsagerne til, at han har meldt sin virksomhed ind i Verdens Bedste Fødevarer. Projektet kan bidrage til at give danske fødevarer et endnu bedre brand i international sammenhæng.

– Danske produkter er nogle af verdens bedste. Det skal vi være stolte af. Men selvfølgelig kan vi blive endnu bedre, og det kan Verdens Bedste Fødevarer hjælpe med, siger Kim Kjær Knudsen.

Mindst lige så stolt af sin produktion er aspargeskongen Søren Brandt Wiuff, der også har valgt at blive medlem af Verdens Bedste Fødevarer. For ham er medlemskabet især begrundet i ønsket om at fremme “godt landmandskab”.

– Vi skal blive bedre til at få natur og produktion til at eksistere side om side og spille sammen. Jeg går tit rundt på min jord og bare lytter og ser. Og jeg vil  gå langt for at min produktion tager så meget hensyn til naturen som muligt. Det kan vi helt sikkert blive bedre til i moderne landbrug, siger Søren Brandt Wiuff.

Han ærgrer sig over, at diskussionen om dansk fødevareproduktion ofte kommer til at handle om for eller imod økologi som brand.

– Jeg dyrker ikke mine produkter, så de kan få stemplet “økologisk”, men jeg vil hævde, at jeg ved mere om begrebet økologi end mange økologer. Nu om dage taler man kun om brandet, men det ville være mere interessant at tale om begrebet, siger Søren Brandt Wiuff.

(Indlægget fortsætter under videoen)

Kim Kjær Knudsen slutter sig til medlemmer som:

Kiselgården – økologisk og biodynamiske grøntsagsvirksomhed 

Klimaforsker Jørgen E. Olesen

Svinebaronen Kim Kjær Knudsen

Forhenværende øko-formand Uffe Bie

Kemigiganternes talerør – Dansk Planteværn

Og en hel masse andre!

Medlemskaber for 1 år
Studerende og pensionister 150 kr
Private 300 kr
Virksomheder 5000 kr.
Iværksættervirksomheder (under fem år) 500 kr.
Unge under 18 år – Gratis

Meld dig til her: Tilmelding

Læs mere om foreningen her: “Om Verdens Bedste Fødevarer

(Visited 150 times, 1 visits today)

Del artikel