Skrevet den 11. mar 2017

Nej, FN har ikke sagt, at sprøjtemidler er unødvendige!

Dette blogindlæg “Nej, FN har ikke sagt, at sprøjtemidler er unødvendige!” er efter bedste evne oversat fra det originale “No, The UN Did Not Dismiss Pesticides as Unnecessary” skrevet af finske Iida Ruishalme. Eventuelle fejl i teksten/oversættelsen er alene Verdens Bedste Fødevarers ansvar.

 

Iida Ruishalme
Iida Ruishalme. Cell Biologist, science communicator and fiction writer.

The Guardian offentliggjorde for nylig artiklen ”UN experts denounce ‘myth’ pesticides are necessary to feed the world” (forkortet og oversat af den danske side Organic Today under rubrikken: Sprøjtegifte unødvendige for at brødføde verden” og desuden omtalt i Ingeniørens artikel om emnet “FN-rapport: Vi kan brødføde alle uden brug af pesticider“)

I artiklen fra The Guardian står der, at FN-eksperter fordømmer “myten” om, at pesticider er nødvendige for at brødføde verden. De hævder, at pesticider – uetisk markedsført af kemiske virksomheder – har ført til katastrofale konsekvenser.

Stærke påstande kræver stærke beviser. Forfatterne til rapporten gør desværre diskussionen om pesticider en bjørnetjeneste ved at stole så meget på overdrivelser fra aktivistiske organisationer snarere end at fokusere på peer-reviewed kilder.

Der er gyldige diskussioner om uhensigtsmæssig brug af pesticider, især i den tredje verden – men denne form for retorik hjælper ikke de landmænd, som har mest brug for vores hjælp.

Rapport er udgivet under FN organisation, der beskæftiger sig med menneskerettigheder: United Nations Office of the Human Rights High Commissioner.

Men ligesom jeg bemærkede i forbindelse med en anden offentliggjort FN-rapport Myth: UN Calls for Small-Scale Organic Farming, bør Human Rights Office ikke være det første FN-agentur man henvender sig til, hvis man vil finde nytten af en landbrugsmetode. Der er nemlig tre andre FN-organer, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende landbruget: FN Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO), World Food Program (WFP), og Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Hvis man ser på FAO’s syn på pesticider, henviser de til den i 1992 grundlagte organisation ”International Plant Protection Convention” (IPPC), som beskæftiger sig med vigtige spørgsmål om fødevaresikkerhed. De lyder ikke nær så afvisende om behovet for pesticider:

Først og fremmest, fremhæver de, hvor stor en trussel skadevoldere er i forhold til fødevaresikkerhed:

”En række skadevoldere på planter udgør en større trussel mod fødevaresikkerheden end nogensinde før. Det skyldes ændringer i den globale handel, der gør det muligt for skadedyr at bevæge sig længere og hurtigere end før. Samt klimaændringer, som skaber gunstige forhold for skadevolderne. For nogle skadevolderes vedkommende kan de bringes under kontrol eller helt udryddes. For mange andre kan der ikke dæmmes op, hvilket kan påvirke fødevaresikkerheden negativt.”

 

På det seneste møde om anvendelsen af pesticider mellem FAO og WHO fra 2015 var der også meget tale om vigtigheden af korrekt forvaltning og anvendelse af pesticider.

Der er til gengæld ikke meget, der underbygger påstandene i artiklen fra The Guardian. Der står intet om at lukke ned for brugen af pesticider. Konklusionerne i Guardian rapporten kommer altså ikke fra landbrugs-eksperter i FN. De kommer fra eksperter og advokater med fokus på menneskerettighederne.

 

En labyrint af udtalelser i stedet for beviser

Argumenter fra denne del af FN kunne være gode nok, hvis de havde benyttet sig af peer-reviewed undersøgelser af risiko-benefit-forhold af pesticider. Men hvad er kilderne i rapporten fra Human Rights?

New types rice Hanoi
New types of rice are grown in fields near the Institute of Agricultural Genetics, in Hanoi, Vietnam, where scientists breed crops for desirable traits. The Institute is part of the Ministry of Agriculture and Rural Development and receives support for its work through IAEA research and technical cooperation projects. (Institute of Agricultural Genetics, Hanoi, Vietnam, October 11, 2004)
Photo Credit: Lothar Wedekind / IAEA

Det indlysende problem er, at mange af kildehenvisningerne er til aktivistiske organisationer, som har til formål at stoppe brugen pesticider: Pesticide Action Network, Beyond Pesticider, Friends of the Earth og Greenpeace.

Rapporten citerer blogs, artikler, bøger og andre populære medier – ironisk nok bruger den også The Guardian som kilde. Dette er en meget mistænkelig måde at udgive en rapport, der bør være evidensbaseret. Hvis der var gode beviser, der talte for total opgivelse af pesticider, ville det bedst gøres ved at fremlægge overbevisende beviser – ikke ved at henvise til artikler skrevet af mennesker og aktivist organisationer, der inderligt tror, at der er uoverstigelige problemer med pesticider.

Lad os kigge nærmere på nogle af de mere pålidelige kilder i rapporten. Den indleder med at påpege, at der sker 200.000 årlige dødsfald som følge af pesticider. Ser man nærmere på kilden til dette antal kan det spores til en WHO-rapport fra 1990.

Med andre ord er statistikken mindst 17 år gammel. Mange af kilderne i denne rapport er fra 70’erne og 80’erne. Hvis dette er et vigtigt argument, bør vi så ikke have en idé om, hvordan situationen kunne have ændret sig i de seneste årtier?

Rapporten påpeger også, at 60-75 % af dødsfaldene i mange lande skyldes selvvalgt misbrug (selvmord). Det er menneskelige tragedier og den mest ekstreme grad af uhensigtsmæssig brug af et pesticid – ikke et resultat af en normal landbrugspraksis. Det er helt usandsynligt, at en fjernelse af pesticider fra billedet vil forbedre de tragiske omstændigheder, der kan drive en person til selvmord, selvom om deres valg af selvmordsmetode så ville være anderledes.

 

Videnskabelige referencer, der faktisk ikke bakker de argumenter op, de formodes at understøtte

Rapporten indeholder færre referencer til videnskabelige publikationer, end man kunne ønske. Graver man dybere i dem, der trods alt er brugt, præsenterer der sig flere problemer. For eksempel hævder rapporten, at pesticider ikke beskytter mod tab af afgrøder:

“96. Despite their widespread use, chemical pesticides have not achieved reduction in crop losses in the last 40 years.[78]”

Henvisning 78 er til E.C. Oerke, Crop losses due to pests, Journal of Agricultural Science (Februar 2006). Denne artikel giver faktisk en langt mere nuanceret diskussion om fortsatte tab af afgrøder trods pesticider. Den fastslår, at pesticider har muliggjort større afgrødeproduktivitet og argumenterer for, at der er økologisk bæredygtige måder at bruge pesticider. Det betyder, at selv en sjælden håndplukket peer-reviewed kilde i rapporten ikke underbygger det forsimplede argument, at pesticider er unødvendige.

 

”Den øgede brug af pesticider siden 1960 har tydeligvis ikke medført et signifikant fald i tab af afgrøder; Men i mange regioner har de gjort det muligt for landmændene at øge deres afgrøde produktivitet betydeligt uden at miste en økonomisk uacceptabel andel af afgrøden til skadevoldere. Brug af bekæmpelsesforanstaltninger baseret på tærskelværdier for accept af afgrødetab kan bruges med succes i en økonomisk og økologisk forsvarlig planteavl.”

 

Faktisk vurderer den samme artikel, at potentialet for tab af afgrøder, hvis skadevoldere fik frit løb, varierer fra omkring 50% i hvede til mere end 80% i bomuld, og reduktionen i udbytter uden brug af pesticider er anslået til 26 -29% for sojabønner, hvede og bomuld, og 31, 37 og 40% for majs, ris og kartofler.

Den konkluderer:

”En stigning i afgrøde produktivitet uden tilstrækkelig beskyttelse af afgrøder giver ikke mening, fordi en stigning i opnåelige udbytter ofte er forbundet med en øget sårbarhed over for skader påført af skadedyr.”

FN-Rapporten citerer også en anden rapport fra ”International Panel of Experts on Sustainable Food Systems” (Ipes). Problemerne i denne er udmærket skitseret af den norske agronom Øystein Heggdal på ”Food and Farm Diskussion Lab” “Deconstructing How Environmental Groups Mislead on Organics.

 

FN-rapporten hævder også, at bioteknologiske afgrøder indfanger og binder landmænd til brugen af dem.

 

”… Gensplejsede afgrøder kan skabe en cyklus, der tvinger landmænd til at bruge herbicidtolerante afgrøder, der i sidste ende vil kræver flere herbicider til bekæmpelse af skadevolderes resistens. Landmænd, der bruger genmodificeret såsæd er forpligtede til at købe de pesticider, der er forbundet med såsæden. Til gavn for pesticidindustrien men uden at overveje den økonomiske byrde for landmænd eller omkostningerne for miljøet. [79] Landmænds ret til at vurdere teknologier som genmodificerede afgrøder og afveje dem i forhold til andre mulige alternativer er også blevet ignoreret under henvisning til  konventionel økonomi. [80] Faktisk hævder nogle, at udviklingen af alternativer er blevet undermineret af fremhævelsen af investeringer i gensplejsnings teknologier. [81]

 

Til brug for denne argumentation citerer rapporten:

En fransk aktivist organisation pollinis 79

En videnskabelig artikel 80, der har undersøgt, hvilke frø landmænd i Cuba, Guatemala og Mexico, der ikke vidste meget om bioteknologi, foretrak. Den konkluderer, at de var mere tilbøjelige til at vælge traditionelle sorter

Samt en tilsyneladende ubeslægtet videnskabelig artikel 81  om gen-drivere  og bioteknologi, der ser på spørgsmål som udryddelse af sygdomsfremkaldende myg med hjælp af GMO-myg samt diskuterer reguleringen af bioteknologiske organismer.

Argumenterne er bekymrende. Især i betragtning af, at GMO-afgrøder har medvirket til at reducere hårdere

Pamela Anderson
Her går Pamela Anderson til kamp for sæler. Foto: www.peta.org

pesticider i udviklingslandene, hvor sikker håndtering af pesticider er særligt udfordret. En undersøgelse af virkningen af genetisk modificeret majs og risikoen for småskalalandbrug i Sydafrika finder, at disse afgrøder giver færre risici for dem, og International Food Policy Research Institute vurderer følgende:

“Besparelser i form af øgede bruttoavancer (114%), reducerede udgifter til pesticider (62-96%), gavnlige effekter for mennesker og miljø, og forbedrede udbytter (18-29%) i forhold til konventionelle afgrøder, der er udsat for skadevoldere, er blevet dokumenteret for små afrikanske landbrugere, der dyrker kommercielle GM-afgrøder. Dette til trods for høj variation i afgrøder, tid og geografi.”

 

European Academies Science Advisory Council’s (ESAC) fremhæver også i deres rapport resumé i ”Planting the future”, hvordan teknologien giver betydelige økonomiske og sundhedsmæssige fordele på bedriftsniveau, især til småbønder i udviklingslandene. Ikke mindst på grund af de tilknyttede fald i anvendelsen af pesticider.

 

I forhold til perspektiver for landmænd i udviklingslandene, kan du læse om en brinjal-landmand i Bangladesh eller bomulds-landmænd i Indien, der taler om deres skifte til GE-brinjal og GE-bomuld, og det deraf følgende dramatisk fald i anvendelsen af pesticider på deres gårde. Disse tendenser er også blevet videnskabeligt rapporteret. Her i artikler om udviklingen i Kina: Widespread adoption of Bt cotton and insecticide decrease promotes biocontrol services og Indien: Bt cotton cuts pesticide poisoning

Rapporten underminerer reelt den vigtige diskussion om korrekt skadevolder bekæmpelse

Dette er meget vigtigt – for der er reelle farer i forhold til uhensigtsmæssig brug af pesticider, især i udviklingslandene. Det er grunden til, at FAO gør en stor sag ud af at få oplysninger om korrekt håndtering af pesticider ud til alle landmænd.

Pesticider bør kun anvendes, når det er absolut nødvendigt, og med overholdelse af ordentlige sikkerheds protokoller. Integrated Pest Management (IPM) hjælper med at tage skridt, der reducerer behovet for pesticider. FAO fremhæver problemer med små landbrugere i udviklingslande, der uden den rigtige viden og rette udstyr håndterer skadelige typer af pesticider, hvoraf mange er reguleret kraftigt eller i færd med at blive udfaset, blandt bønderne i den udviklede verden. Fra en FAO nyhed:

”Blandt de internationale organisationer, herunder FAO, WHO og Verdensbanken, er der enighed om, at meget farlige produkter [såsom organofosfater] ikke bør være tilgængelige for mindre landbrugere, der mangler viden og de rigtige sprøjter, beskyttelsesudstyr og lagerfaciliteter til at forvalte sådanne produkter korrekt.”

Sprøjte
Korrekt anvendelse af pesticider er et af de værktøjer, landmænd kan bruge til at mindske belastningen af miljøet ved fødevareproduktion

Selv for de meget farlige pesticider anser FAO et forbud for at være den sidste foranstaltning, hvis andre metoder ikke er tilstrækkelige til at sikre sikkerheden. Hvis man ser på de seneste seminarer  i FAO’s gren International Plant Protection Convention, understreger de målet om videnskabeligt forsvarlig, hensigtsmæssig brug af pesticider, med det formål ikke at øge anvendelsen af pesticider. Hvis alle disse eksperter mente, pesticider faktisk var unødvendige, ville de have opfordret til ophørt – eller i det mindste reduceret – brug af pesticider. Men det gør de ikke.

Selv den sensationsprægede Guardian artikel har et citat om det utroværdige i deres egen overskrift. De citerer den britiske Crop Protection Association  (måske håber de, at kildens tilknytning til landbruget vil få folk til at mistro deres ord).

“FN FAO er klar på dette – uden plantebeskyttelsesmidler kan landmænd miste så meget som 80% af deres høst til skadevoldere som insekter, ukrudt og plantesygdomme.”

 

“Planteværnsindustrien er stærkt enig med de særlige FN-rapportører i, at retten til mad skal udstrække sig til enhver global borger, og at alle borgere har ret til mad, der er blevet produceret på en måde, der er sikker for menneskers sundhed og for miljøet, “sagde talsmanden. “Pesticider spiller en central rolle i at sikre, at vi har adgang til en sund, sikker, billig og pålidelig fødevareforsyning.”

Skønnet på 80% tab lyder ganske stor, og mens der lokalt vel kan være tilfælde, hvor dette er tilfældet, når et skadedyr problem bliver meget koncentreret, ved jeg ikke, om jeg ville acceptere det som det gennemsnitlige tal (Øerke rapporten har det som det maksimale tab for bomuld). Landbrugsforskere vurderer 35-40% anslåede tab uden brug af pesticider – som rapporteret i en artikel i Phys.org, med overskriften “Hvorfor vi har brug for pesticider for at brødføde verden.”

”Professor Kathleen Lewis, professor i Agricultural kemi ved University of Hertfordshire’s Institut for Human og Environmental Sciences (HES) og Forskningsleder for landbrug og miljø Research Unit (AERU), siger, at brugen af pesticider er bydende nødvendigt for at nå målet om mad til alle. Og at den fortsatte brug af pesticider er en af de eneste måder, landmændene kan sikre fortsat trivsel for lokale økosystemer og landbefolkningen.

Uden pesticider er det blevet anslået, at den globale fødevareproduktion kan falde med så meget som 35-40%, hvilket øger udgifterne til fødevarer og truer fødevaresikkerheden. Deres anvendelse indebærer dog potentielle risici for menneskers sundhed, så pesticidpolitikker, især dem i udviklingslande, skal stræbe efter en bæredygtig udnyttelse af kemikalier for at minimere risikoen og maksimere fordelene.

Udover deres primære brug leverer pesticider også andre fordele såsom reduceret behov for arbejdskraft, brændstof og maskiner, der ellers kræves for at beskytte planter, hvilket har en bredere, positiv indvirkning på miljøet.”

 

Forbedringer i landbruget er vigtige – herunder forbedringer i pesticider brug

 

Pesticid regulering er forbedret med stormskridt i den udviklede verden. Anvendte pesticider i Vesten i dag er langt mindre skadelig end dem, der blev anvendt for bare et par årtier siden, faktisk er mange fælles husholdningskemikalier mere giftige. Nogle af historiens mindst giftige pesticider har givet stor reduktion i skader for mennesker og flora og fauna, der ikke bekæmpes med midlerne, samt mange andre miljømæssige fordele.

Ved hjælp af Integrated Pest Management (IPM), ved udnyttelse af genmodificerede afgrøder, der reducerer brugen af insekticider, og ved at benyttede de mest effektive og mindst skadelige pesticider, kan vi forbedre sundheden for landmænd såvel som for miljøet. Herbicidtolerante afgrøder, parret med den rette brug af herbicider, har reduceret erosion og afstrømning og forbedret jordsundheden, fordi de har gjort det muligt for landmænd at bruge mere miljøvenlige metoder til no-till og jordbearbejdning i USA (se mere i denne artikel fra USDA ).

Med et citat fra Debunking Denialism understreges det, at denne udvikling desværre ofte undermineres af de organisationer, som denne FN-rapport er så stærkt afhængig. Fra ”The Perils of Anti-Pesticid Hysteria“.

”Udvikling af nyere og sikrere pesticider, der erstatter de ældre og mere skadelige pesticider, samt implementering af bioteknologi til at hjælpe planter med at modstå skadedyr bør være en global prioritet for landbruget. Men med et grusomt twist møder disse afgørende løsninger ofte modstand fra mange anti-pesticid aktivister og andre ekstreme miljøforkæmpere, som fremmer frygt og misinformation om “kemikalier” og genetisk modificerede afgrøder.”

Faktisk spiller pesticider en vigtig rolle i at afbøde den belastning, landbrug udgør for miljøet. For mere information om det, kan du læse den fremragende Food and Farm Discussion Lab artikel ”Focus on pesticides is a distraction from major eco impacts”.

Vi bør hjælpe landbrug i hele verden til udvikling af effektiv udnyttelse af ressourcerne, herunder hensigtsmæssig brug af de mindst skadelige pesticider, i stedet for at dæmonisere en vigtig og meget varieret metode i landbrugets værktøjskasse.

Her slutter bloggen fra Iida Ruishalme. Fra Verdens Bedste Fødevarer skal lyde et stort tak for den indsats, hun

Felix Bekkersgaard Stark
Skriv til Felix Bekkersgaard Stark, hvis du vil være medlem i Verdens Bedste Fødevarer. felixstark@verdensbedstefodevarer.dk

har gjort for at påpege udfordringer ved FN-rapporten og ikke mindst artiklen fra The Guardian, der nu (ret ukritisk) får lov at sprede sig til danske (og sikkert mange andre lande) medier og via mange delinger på sociale medier.

Det er mit håb, at denne oversættelse også finder vej til mange læsere.

Læs mere om Verdens Bedste Fødevarer.

 

Følg os!